Se billederne: Alexandra og Casper bygger bæredygtigt med ler, hamp og kærlighed
Egentlig drømte de om et træhus. Men undervejs fandt de ud af, at vejen til det bæredygtige hus også går gennem materialer som hamp og ler. Inspireret af naturen – og næsten CO2-neutralt.Blandt skov, mark, hestefolde og gamle husmandssteder i den lille landsby Karlebo i Nordsjælland står et næsten færdigt hus, som kæresteparret Alexandra Møller og Casper Borg har brugt det sidste års tid på at bygge.
- Vi forelskede os i den lille skov. Den skal tage imod os hver dag, når vi kommer hjem, fortæller Alexandra Møller, da vi går rundt om det fine længehus.
Parret har knoklet med ler, hamp, græs og andre biobaserede byggematerialer for at skabe det næsten CO2-neutrale hus.
- Vi har ikke fået lavet en livscyklusanalyse, men jeg tror, at vi kommer tæt på at være CO2-neutrale. Vi har støbt fundamentet i beton, men ellers har vi stort set kun brugt biobaserede materialer, fortæller Casper Borg og peger mod husfacaden.
- Den bærende konstruktion er en limtræskontruktion, der udligner CO2-belastningen fra betonet, fordi den lagrer CO2, og så har vi de her tavler indimellem, som er muret op i hamp. Ligesom man gjorde i gamle dage. Dengang var det bare ler og strå, og hvad man ellers havde. På den måde har vi ladet os inspirere af de bindingsværkshuse, der ligger omkring os.
Læs mere: Tre barndomsvenner vil nedbringe byggeriets tunge CO2-udledning med nyt koncept
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Han fortæller, at de har valgt at give længehuset et knæk midtpå, så der bliver to haverum, og så man kan se husets facade, når man bevæger sig rundt inden døre – og så giver det mere udsyn til den natur, der har været inspirationskilde til husets materialer.
Da Alexandra og Casper for tre år siden faldt for grunden i Karlebo og opsagde deres toværelses lejlighed i København, var drømmen egentlig at bygge et træhus, men til et Building Green-event gik det op for dem, at det var ren æstetik at beklæde huset med træ. At det var andre veje, de skulle gå, hvis de ville bygge bæredygtigt.
- Det var der, vi fandt hampen. Vi ville gerne bygge med det, der vokser i nærområdet, ligesom i gamle dage. Hampematerialet er en fortolkning af hestefolden foran huset. Og så ville vi gerne tage et ansvar.
Vi er henholdsvis biolog og landskabsarkitekt, så vi ved godt, at vi er nødt til grundigt at overveje, hvordan man bruger jordens ressourcer, når man vælger at opføre et nyt hus,” siger Casper, men inden de kastede sig ud i deres bæredygtige projekt, havde de ikke nogen viden om, hvordan man bygger med hamp, ler og de øvrige biobaserede materialer.
- Vi har researchet, men vi har først og fremmest stolet på dem, der har rådgivet os, når vi skulle vælge materialerne. Og så har vi prøvet os frem – og været i tæt dialog med håndværkerne, når vi ikke selv har været med, siger Casper.
Læs mere: Så tung en branche er byggeriet
Det er snart et hjem
Vi går ind i huset, og selvom det er en lun dag, er der køligt. Et 70 centimeter langt tagudhæng skaber skygge og beskytter samtidig facaden mod slagregn, forklarer Casper.
Udhænget betyder også, at de slipper for en tagrende. Vandet skal i stedet løbe fra tagudhænget ned på en knoldebrolægning og rundt om hele huset til det laveste punkt på grunden, hvor de så kan samle vandet op.
Når man træder ind ad døren til det, der snart er Alexandra og Caspers hjem, er man ikke i tvivl om, at det for det unge par ikke bare har handlet om bæredygtighed, men også om æstetik og sjæl.
Lyset vælter ind fra de store vinduer i forhuset. Der er loft til kip, og de rå fyrretræsloftsplader nærmest lyser i solen og skaber kontrast til det mørke gulv.
- Det er et ganske almindeligt betongulv, men der er ikke noget flyveaske i, som er det, der forurener betonen. Det betyder, at den er så ren, at man godt kan genanvende den, siger Alexandra og fortæller, at de har forsøgt at skabe et varmt udtryk i betongulvet med stykker af granitsten.
- Vi har hentet rød Nexø-sandsten på Bornholm, hvor min familie bor, og jeg er vokset op, og har så hugget stenene i stykker, siger hun og hælder en flaske vand ud over det støvede betongulv for at få de røde brudstykker til at træde frem.
En spand med ler på gulvet vidner om, at arbejdet med at pudse husets lervægge endnu ikke er i mål. Det på trods af, at Casper indtil videre har lagt 200 timer i at pudse de 200 kvadratmeter væg.
- De skal alle sammen have tre gange, konstaterer han.
Når man som Casper og Alexandra vælger at bygge med biobaserede byggematerialer, skal man lægge cirka 20 pct. oven i prisen. Det har parret valgt at kompensere for ved selv at stå for en stor del af arbejdet. Ud over at Alexandra og Casper gerne vil tage et ansvar for miljøet, har de også været drevet af at skabe et godt indeklima.
- På vores breddegrader bruger vi jo en stor del af vores liv inden døre. Derfor har vi valgt materialer, der er rigtig gode for indeklimaet. Leret på væggene kan optage hverdagsfugt og afgive den igen, så luften renses. Vi har ikke brugt dampspærre nogen steder, da vi gerne vil have et hus, der kan ånde og ikke er pakket ind, siger Casper og fremhæver, at de har valgt at bygge, så huset kan stå i generationer. Her har klimaet og husets åndbarhed stor betydning.
Vi er gået op ad trapperne til førstesalen – eller den fremtidige voksenafdeling, som de kalder den. Overetagen er lavet, så man ikke behøver at varme den op. Der er lavt til loftet, og der kommer varme op nedefra. Ligesom et godt isoleret loft holder på varmen.
Badeværelserne er de eneste steder i huset, hvor parret har været nødt til ikke kun at tænke på en CO2-reduktion.
- Vi har valgt at lave vådrummene traditionelt. Man kan godt få stampet ler med bivoks på, men det er stadigvæk lidt eksperimenterende. Og håndværkerne fraskriver sig også deres ansvar, hvis man vælger den slags løsninger, så på den måde er der stadig en branche, der skal følge med, siger Casper.
Når parret om lidt flytter ind i huset ved skoven, kan de ikke helt smide arbejdstøjet. Førstesalen skal laves færdig, og der skal anlægges en vild have.
- Men først skal vi slappe af, konstaterer de samstemmigt.
Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø i november 2023.
Hvis du vil læse mere om byggeriets aftryk - og hvordan vi nedbringer det - kan du kaste dig over denne artikel. Her møder vi både flere eksperter og tre barndomsvenner, der har taget kampen op mod byggeriets tunge CO2-udledning.
