Ny politisk aftale skal sikre mere vedvarende energi
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over aftalen om energiparker på land, men er samtidig bekymret for at hensynet til natur lempes.
Regeringen har tirsdag indgået en aftale, der skal sætte fart på udbygningen af større energiparker på land. Med i aftalen er SF, Konservative, Enhedslisten, Radikale og Alternativet.
Aftalen er en del af planerne om at firedoble den samlede elproduktion fra sol og vind på land frem mod 2030. Samlet vil en firedobling af produktionen kræve op mod 1,3 procent af Danmarks landareal mod omkring 0,5 procent i dag.
Det skal ske ved at staten kan udpege større energiparker på land med plads til solceller og vindmøller. I foråret 2024 vil der blive fremsat en ny lov, som skal tildele energiparker særlige vilkår.
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at der nu bliver taget politiske initiativer for at sætte fart på opstilling af den vedvarende energi:
- Det er godt, at vi får en aftale, der kan give mere grøn energi. Vi har brug for en bedre planlægning af, hvor solceller og vindmøller skal være i Danmark, og vi håber, at det her kan være starten på det, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby.
Fik afværget vindmøller i beskyttet natur
Han glæder sig samtidig over, at det lykkedes at stoppe regeringens planer om at lempe den særligt beskyttede § 3-natur indenfor de nye energiparker.
"Med denne aftale ændres der ikke på de nuværende regler for dispensationer på §3-arealer," fremgår det af aftaleteksten. Regeringen havde ellers fra start lagt op til at lempe på beskyttelsen af § 3-arealerne.
- Der var lagt op til alvorlige forringelser af naturbeskyttelsen i regeringens udspil. Det er helt forkert i en tid, hvor 1.800 arter er truet i Danmark, og naturen er presset. Heldigvis er den mest værdifulde natur som moser og strandenge (§3-natur) friholdt i aftalen. Tak til partierne, der har lyttet til vores kritik i forhandlingerne, siger Lars Midtiby.
Staten vil med aftalen samtidig få mulighed for hel eller delvis overtagelse af myndighedsbehandlingen af energiparkerne, så de kan blive etableret hurtigere og lettere end i dag.
Lemper naturhensyn
Aftalen lemper dog beskyttelsen på andre områder. Blandt andet fremgår det, at loven skal lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi.
Partierne er enige om, at der "i visse tilfælde" kan ses bort for reglerne på natur-, miljø, og kulturområdet. Det gælder i forhold til regler for fredninger, fredskovspligt, sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen, kirkebyggelinjer samt regler for sten- og jorddiger.
Der skal også være mulighed for at kombinere parkerne med Power-to-X-anlæg og relevante virksomheder, som kan skabe udvikling lokalt, lyder det.
- Desværre åbner aftalen stadig for forringelser af naturbeskyttelsen for b.la. skove og fredede områder og tilladelser til virksomheder i det åbne land. Det er helt uforståeligt midt i en biodiversitetskrise. Vi opfordrer Folketinget til at være meget opmærksomme i det kommende lovarbejde, siger Lars Midtiby.
Selve antallet og udpegningen af arealerne, hvor energiparkerne skal ligge, venter stadig, men regeringen er kommet med et bud på 32 energiparker, som der nu arbejdes videre med. Efter planen skal der gives grønt lys til de første energiparker i foråret, men inden skal en ny lov først vedtages.
Partierne er også blevet enige om en markant forøgelse af blandt andet kompensationsordningen grøn pulje. I alt kommer omkring 2,5 milliarder kroner til at gå til naboer og lokalsamfund.
