Cheføkonom svarer på spørgsmål - sådan kan landbruget blive mere grønt
En vej kan være at indføre en CO2-afgift, men hvordan gør man det uden at ødelægge landbruget? Vi har bedt en af Danmarks fremmeste økonomer svare på en række spørgsmål.Ulrik Beck er cheføkonom i den samfundsøkonomiske tænketank Kraka. Hvert år laver Kraka to rapporter sammen med rådgivningsvirksomheden Deloitte i regi af deres fælles projekt ’Small Great Nation’. Sidste år udgav de en rapport med titlen ’Grønne køer, russisk gas og CO2 – myter og realiteter’. Her dykker de blandt andet ned i landbrugets rolle i den grønne omstilling frem mod 2030, hvor Danmark har en målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i forhold til 1990.
Hvor stor en betydning har en reduktion af landbrugets CO2-udledninger i forhold til at nå vores fastsatte klimamål? (Se figur).
Det er ret afgørende, at landbruget kommer i gang med at reducere sine udledninger. Landbrugets udledninger fylder rigtig meget i forhold til den samlede udledning i Danmark. Hvis landbruget ikke gør noget, vil det i 2030 stå for op mod halvdelen af udledningerne.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Hvad er den billigste og mest effektive måde for Danmark at nå vores klimamål?
Det er en CO2-afgift. En afgift sørger for, at forureneren betaler for udledningen af CO2 og andre drivhusgasser som metan og lattergas. De sidste er særligt relevante i landbruget. Det giver den enkelte udleder mulighed for at vurdere, om man vil betale afgiften, eller om man hellere vil stoppe eller omlægge sin produktion.
Hvad vil det betyde for samfundet, hvis landbruget ikke reducerer sin CO2- udledning?
Det kan betyde, at vi ikke når vores klimamål – og det tror jeg, er en ret reel mulighed, hvis landbruget ikke reducerer sine udledninger. For det betyder, at andre brancher skal reducere deres udledninger rigtig meget, og eftersom de allerede har gjort en del, så er det ret dyrt for dem at gøre yderligere. Det vil kort sagt gøre vores samfund som helhed fattigere, hvis landbruget ikke løfter sin del, fordi det øvrige samfund skal løfte uforholdsmæssigt meget.
Ulrik Beck, cheføkonom i tænketanken Kraka
Hvor klimavenligt er dansk landbrug i dag?
Det er ret svært at opgøre, hvor klimaeffektivt det danske landbrug er sammenlignet med landbrug i udlandet, da der ikke findes ret mange gode studier på det. I de studier, vi har kunnet finde, er vi i den bedre gruppe af lande, men vi er hverken bedre eller ringere end de lande, vi normalt sammenligner os med.
Hvordan kan dansk landbrug blive mere klimavenligt?
Der er to veje, man kan gå, som vi ser det. Der kan være nogle teknologiske virkemidler og løsninger, som kan reducere udledningerne, men hvor man producerer det samme. En anden vej er at omlægge landbruget væk fra den del, som forurener meget, og det er den animalske produktion – særligt kvægproduktion og mælkeprodukter. Så hvis man kunne omlægge det til en mere plantebaseret produktion, ville det have en ganske betydelig effekt på udledningerne.
Skal vi være bange for lækage, hvis der indføres en CO2-afgift for landbruget?
Lækage er det fænomen, hvor en CO2- reduktion i Danmark kan risikere at øge udledningen et andet sted i verden, hvis produktionen flytter derhen i stedet. Men hvis de andre lande lever op til det, de har meldt ind til Paris-målsætningen, så er lækagen fra landbruget ret lav. Hvis de omvendt ingenting gør, vil lækagen fra landbruget være høj, men så har vi globalt set også meget større problemer i forhold til klimaet end blot lækage fra dansk landbrug.
Hvor stor en del af beskæftigelsen findes i landbruget (svar i pct.)?
I Danmark er beskæftigelsen 2 pct. i den primære landbrugsproduktion. Dertil kommer følgeindustrier som slagterier og mejerier. Det er så yderligere 2 pct.
Hvor mange arbejdspladser risikerer at forsvinde, hvis vi indfører en CO2-afgift på landbruget?
Som økonomer taler vi hellere om forskydninger end tab af arbejdspladser. Ja, der vil være arbejdspladser i landbruget, som forsvinder, men de vil genopstå andre steder. Så alt i alt kommer det ikke til at koste arbejdspladser som sådan i Danmark. De økonomiske vismænd har peget på, at der kan forsvinde op mod 12.000 arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien tilsammen, men peger ligeledes på, at det samlet set ikke betyder noget for beskæftigelsen i Danmark.
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger (eksternaliteter) ved dansk landbrug?
Det er svært at svare på, for det kræver, at man kan værdisætte alle de eksternaliteter, der kommer fra landbruget. Der er CO2-udledning, kvælstofudledning til vandmiljøet samt ammoniakudledning og partikelforurening. Der er også flere andre ting, som er svære at sætte værdi på, såsom biodiversitetstab. Vi har lavet en analyse, hvor vi har taget fire eksternaliteter med. Vi dækker f.eks. ikke biodiversitetstab og drikkevand, men kommer frem til, at samfundsomkostningerne på de øvrige dækker mellem 18 og 26 milliarder kr. om året.
Hvor vigtigt et erhverv er landbruget for den danske økonomi?
Det fylder meget lidt i den samlede danske økonomi i dag. Det fylder cirka 1 pct. af den samlede værdiskabelse. Følgeindustrierne fylder cirka 2 pct. Det er en stor ændring i forhold til, hvordan det var tidligere, hvor det fyldte meget mere.
Hvad kan dansk landbrug gøre for at brødføde endnu flere mennesker, end det gør i dag?
Det kræver igen en omlægning mod en mere plantebaseret produktion. Dyr er en ret ineffektiv måde at producere kalorier på, fordi først skal man gro foder, så skal foderet i dyret – og det skal man gøre lang tid, så dyret når at blive stort – og så slagter man dyret og spiser det. Man får derfor flere kalorier til mennesker på det samme areal, hvis man dropper dyrene og producerer planter direkte til menneskeligt konsum.
Artiklen er skrevet af Julie Søgaard og bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø i september 2023.
Modtag Natur og Miljø i din postkasse
