Hvor er planen for Danmarks vej til FNs naturmål?
Regeringens status for hvordan Danmark skal leve op til FNs naturmål - om at stoppe tilbagegangen i tabet af arter - er blottet for vurdering af barrierer og indsatsbehov.Dyr og planter uddør i dag i et tempo, der ikke er set siden dengang hvor dinosaurerne uddøde. Forskerne taler om den sjette masseuddøen, som en menneskeskabt økologisk krise, og derfor er 2010érne udråbt af FN som biodiversitetens årti.
Det er også derfor, at det internationale samfund netop har mødtes til globalt natur-topmøde, for at lægge en ny strategi for, hvordan man for stoppet tabet af arter og deres levesteder. Samtidig har den danske regering netop sendt en statusrapport i høring – den såkaldte 6. landerapport – der skal opgøre, hvordan det går med den danske opfyldelse af de internationale naturmål, der blev vedtaget i 2010.
Danmarks Naturfredningsforening har netop indsendt høringssvar til regeringens statusrapport, der i bedste fald kan beskrives som mangelfuld.
- Regeringens statusrapport til FN afslører, at man endnu ikke har omsat de 20 Aichi-biodiversitetsmål til meningsfulde, konkrete nationale naturmål. Der er ikke besluttet et sæt af indikatorer, som gør det muligt at følge fremdriften i målopfyldelsen. Rapporten er blottet for vurderinger af, hvad der skal til for at standse tabet af natur herhjemme og af, hvor langt vi forventer at komme med de indsatser, der er vedtaget, i forhold til krisens omfang, siger Ann Berit Frostholm, naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mere: naturen lider men politikerne sidder på hænderne
Danmark har tilsluttet sig FN’s biodiversitetsmål og er samtidig forpligtet til en række indsatser gennem EU. Det skete i 2010. Her otte år senere er der hverken vedtaget en strategi eller en handlingsplan for den biologiske mangfoldighed endnu. Målene for biodiversitet består af 20 mål for naturen, som Danmark har forpligtet sig til at opnå i 2020.
Hvad med de truede arter?
369 arter af planter, dyr og svampe er kritisk truede, og i fare for at forsvinde fra Danmark. Blandt andet Hasselmusen, Ålen, Anis-Skørhat, Pindsvinepigsvamp og humlebiarterne Kløverhumle og Felthumle. Men der er endnu ikke udarbejdet en national artsforvaltningsplan som ramme om indsatsen for at bevare truede arter i Danmark. Kun for én af de kritisk truede arter, sommerfuglen Hedepletvinge, er der udarbejdet en forvaltningsplan.
- Det er stærkt kritisabelt, at regeringen endnu ikke har fået udarbejdet en plan for forvaltningen af de truede arter – hvordan vil man redde dem? Det burde være en af grundstenene i den danske naturindsats, hvis man mente noget seriøst med de mål, man har forpligtiget sig til. Statusrapporten fra Miljø- og Fødevareministeriet afslører, at regeringen ikke har en plan for, hvordan man vil bevare de truede arter, siger Ann Berit Frostholm.
Læs mere: Nu forhandles der om verdens natur
Mangler plan for naturarealet
Regeringens strategi mangler ikke kun mål og bud på konkrete indsatser i forhold til truede arter – det samme gør sig gældende i forhold til naturarealet.
Ved den seneste nationale vurdering i 2014 blev 90 procent af de undersøgte levesteder beskrevet som værende i moderat eller stærkt ugunstig bevaringstilstand.
- Der mangler simpelthen en strategi for, hvordan man vil sikre og udvikle naturen i Danmark. Et af de helt store problemer er, at naturen i den grad mangler plads på land og i havet, hvor dyr og planter kan leve. Der er ingen konkrete planer for, hvordan naturarealer sikres på lang sigt – ensige et bud på, hvordan det hæves til de 17 procent af landarealet, som er et af FNs naturmål, siger Ann Berit Frostholm.
Danmarks Naturfredningsforening laver løbende sammen med WWF en vurdering af, hvordan det går med at opnå målene. Sidste år var blot to mål nået - læs mere her.
Object reference not set to an instance of an object.
Den sjette landerapport
Som en del af sin internationale forpligtelse i forhold til beskyttelsen af biodiversiteten skal Danmark nu levere sin sjette landerapport. Rapporten er et nøglebidrag til den internationale evaluering af, hvordan det går med at udmønte de 20 Aichi-biodiversitetsmål, som blev vedtaget ved COP 10 i 2010.
Rapporten bygger på det nationale overvågningssystem Novana. Danmarks Naturfredningsforening har afgivet et høringssvar. Det kan læses her på hjemmesiden.
Biodiversitetsbarometeret
Danmark har forpligtet sig til at vende tilbagegangen i biodiversiteten senest i 2020. Sammen med 192 andre lande skrev Danmark i 2010 under på 20 'Aichi-biodiversitetsmål', der skal være indfriet senest i 2020.
Se her hvor langt Danmark er med at indfri sine forpligtelser
De 20 Aichi-mål fra den globale strategiske plan for biodiversitet 2011-2020
Delmål 1: Senest i 2020 er befolkningen bekendt med de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed, og de skridt de kan tage for at beskytte og udnytte biodiversitet bæredygtigt.
Delmål 2: Senest i 2020 er værdien af biologisk mangfoldighed integreret i nationale og lokale udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier og planlægningsprocesser og er på passende vis under indarbejdelse i de nationale regnskaber og rapporteringssystemer.
Delmål 3: Senest i 2020 er incitamenter og støtteordninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed elimineret, udfaset eller omdannet med henblik på at minimere eller undgå negative effekter, og positive incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet er udviklet og anvendt i overensstemmelse og harmoni med Biodiversitetskonventionen og andre relevante internationale forpligtelser under hensyn til nationale socio-økonomiske tilstande.
Delmål 4: Senest i 2020 har regeringer, erhvervsliv og interessenter på alle niveauer taget skridt til at opnå eller har implementeret planer for bæredygtig produktion og forbrug og holdt effekterne af forbrug af naturressourcer godt inden for de økologiske grænser.
Delmål 5: I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering, og fragmentering er betydeligt reduceret.
Delmål 6: I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt og gennem økosystembaserede metoder, så overfiskeri undgås. Genopretningsplaner og målsætninger er på plads for alle forringede arter, fiskeri har ingen betydende negativ effekt på truede arter og sårbare økosystemer, og fiskeriets effekt på
bestande, arter og økosystemer er inden for sikre økologiske grænser.
Delmål 7: I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltet bæredygtigt, så beskyttelse af biologisk mangfoldighed sikres.
Delmål 8: I 2020 er forurening, herunder også overskud af næringsstoffer, bragt til niveauer, der ikke er skadelige for økosystemfunktioner og biologisk mangfoldighed.
Delmål 9: I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje identificerede og prioriterede, prioriterede arter er under kontrol eller udryddet, og indsatser for forvaltning af spredningsveje er på plads med henblik på at forebygge invasive arters introduktion og etablering.
Delmål 10: I 2015 er de forskellige typer pres fra menneskelige aktiviteter på koralrev og andre sårbare økosystemer påvirket af klimaforandring eller havforsuring minimeret med henblik på at bevare deres integritet og funktioner.
Delmål 11: I 2020 er mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsområder samt 10 % af havarealet og kystområderne, især områder som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester, beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede, økologisk repræsentative og velforbundne systemer af beskyttede områder og andre effektive områdebaserede foranstaltninger. De er integrerede i bredere hav- og landskaber.
Delmål 12: I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for arter med størst tilbagegang, er forbedret og opretholdt.
Delmål 13: I 2020 er den genetiske mangfoldighed hos de dyrkede planter og hos husdyr og deres vildtlevende slægtninge, herunder hos socio-økonomisk og kulturelt værdifulde arter, bevaret, og strategier for minimering af genetisk erosion og beskyttelse af deres genetiske variation er udviklet og implementeret.
Delmål 14: I 2020 er økosystemer, som yder grundlæggende tjenester herunder tjenester relateret til vand, og bidrager til sundhed, levebrød og trivsel, genoprettet og beskyttet under hensyntagen til kvinder, oprindelige og lokale samfund samt fattige og sårbare mennesker.
Delmål 15: I 2020 er økosystemernes robusthed og bidraget fra biodiversitet til kulstoflagring øget gennem bevaring og genopretning, der indbefatter genopretning af mindst 15 % af de forringede økosystemer, og bidrager derved til minimering af klimaforandringerne og til klimatilpasning samt bekæmpelse af ørkenspredning.
Delmål 16: I 2015 er Nagoya-protokollen om adgang til genetiske ressourcer og ligelig fordeling af udbyttet derfra trådt i kraft og operationel i overensstemmelse med national lovgivning.
Delmål 17: I 2015 har hver part udarbejdet, vedtaget som politisk instrument og påbegyndt implementering af en effektiv, participatorisk og opdateret biodiversitetsstrategi og handlingsplan.
Delmål 18: I 2020 er oprindelige folks og lokale samfunds traditionelle viden, opdagelser og metoder til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk mangfoldighed og deres traditionelle udnyttelse af biologiske ressourcer respekteret i overensstemmelse med national lovgivning og relevante internationale forpligtelser, og fuldt integreret og reflekteret i implementeringen af konventionen med fuldstændig og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokale samfund på alle relevante niveauer.
Delmål 19: I 2020 er den videnbase og de teknologier, der relaterer sig til biologisk mangfoldighed, værdien af biologisk mangfoldighed, funktioner, status og trends, og konsekvenserne af biodiversitetstab, forbedret, fordelt bredt, overført og anvendt.
Delmål 20: Senest i 2020 skal mobiliseringen af finansielle ressourcer fra alle kilder og i overensstemmelse med den konsoliderede og besluttede proces i strategien om ressourcemobilisering øges væsentligt fra det nuværende niveau for effektivt at implementere den strategiske plan for 2011-2020. Dette mål vil blive genstand for ændringer afhængigt af vurderinger af ressourcebehovet, som skal udvikles og rapporteres af parterne.
Kilde: Miljøministeriet.
