7 gode råd til en klimavenlig have
Det er godt for både klima og natur, hvis du gør din have lidt mere vild. vi har samlet syv gode råd til en vild have, der kan binde så meget CO2 som muligt.Hvert eneste år smider vi danskere knap en million tons haveaffald ud. Og selv om de kommunale affaldsordninger gør deres bedste for at omdanne de enorme mængder haveaffald til bioenergi, så ville det faktisk være langt bedre for klimaet og naturen, hvis vi lod haveaffaldet blade blive i vores have.
Hvis alle danskere lod deres haveaffald blive i haven, så ville vi spare godt 600.000 tons CO2 om året. Det viser beregninger, som er lavet af professor Per Gundersen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Læs også: Kom med på besøg i professorens klimavenlige have
Forklaringen er, at når haveaffaldet bliver brændt eller komposteret, så vender CO2’en meget hurtigt tilbage til atmosfæren. Men beholder man affaldet i haven, sker nedbrydningen væsentligt langsommere, og dermed opbygger man et større og større lager af CO2 i haven.
Per Gundersen er i øvrigt ikke meget for at bruge ordet "haveaffald", da der jo ikke er tale om egentlig affald, men blot afklippede grene, nedfaldne blade, dødt træ, kvas og andet naturligt organisk materiale.
Udover at det organiske materiale er godt for klimaet, så er det også meget vigtigt for natur og biodiversitet. Blade og dødt træ giver føde til svampe, regnorme, bænkebidere og mange andre arter af nedbrydere. Og disse dyr er vigtige i fødekæden for større dyr som pindsvin og fugle.
7 gode råd til en klimavenlig have
1) Drop "haveaffald"
Slut med have-’affald’. Behold det på grunden, så det kan blive nedbrudt af dyr, så kulstoffet lagres. Det kan for eksempel gøres ved at lave kvasbede- og bunker, hvor haveaffaldet arrangeres i hjørner eller rundt om træer. Det ser faktisk rigtig fint ud!
Fotosyntesematerialet – blade, grene og planter – frigiver CO2, når de bliver nedbrudt, men hvis de bliver ført ned i jorden, for eksempel af regnorme, er nedbrydningen langsommere, dels fordi det er koldere, dels fordi kulstoffet binder sig til mineraler.
2) Plant træer og buske
Plant flere træer og buske, så de dækker en større del af haven. De binder nemlig en stor del af kulstoffet, helt op til 40 kilo CO2 om året. Samtidig er træer og buske en gave til de flyvende insekter og fuglelivet.
Og du kan roligt plante helt nye og små træer, selvom du måske tænker, at det ikke gør den store forskel. For træet vokser hurtigere, når det er ungt, og kan derfor optage meget CO2. Når det bliver ældre og større, vokser det langsommere, men til gengæld bliver massefylden større.
3) Brug ikke spagnum
Spagnum giver jorden et surt miljø, hvilket kan få blomsterbedene til at se flotte ud. Men desværre er spagnum et meget ubæredygtigt valg til haven. Spagnum kommer nemlig fra højmoser, der kun er ganske få af tilbage i Danmark. Højmoser er både sjælden og truet natur, og samtidig er det en stor streg i klimaregningen at ødelægge dem.
Når tørven bliver gravet ud og tørrer, udleder det massive mængder CO2. Faktisk årligt omkring 27 ton CO2 pr. hektar. Til sammenligning kan en allerede eksisterende skov i Danmark cirka optage og binde mellem 14 og 18 ton CO2 pr hektar om året. Der skal således flere hektar skov til at opnå den samme klimaeffekt som højmosen.
Et alternativ til spagnum er din egen kompostblanding. Eller helt at gå udenom planter som for eksempel rododendron, som kræver en sur jord.
Læs også: Gode idéer til træer og buske, der hjælper naturen i din have
4) Behold dødt træ i haven
Henlæg dele af haven som ’skovbund’, med kvas, døde grene og stammer. Det er måske fristende at køre en væltet stamme på genbrugspladsen eller hugge den op til brænde. Men overvej at lade store stammer og afklippede grene ligge i haven.
Fidusen er nemlig, ligesom med det andet 'haveaffald', at de døde træer hurtigt bliver en kilde til liv. Svampe og insekter vil leve af og i træet, hvilket vil øge kulstofbindingen. Når træet om nogle år nærmest er helt forsvundet ned i jordbunden, vil det have gjort en kæmpe tjeneste for både jordkvaliteten og økosysstemerne i haven.
Og så er det sjovt at se på, hvordan livet langsomt tager over på en gammel træstamme. Det kan blive børnenes lille klimaeksperiment!
5) Behold afklippet græs
Slå græsplænen uden at fjerne det afklippede græs. Ved at slå græsset og flytte det væk snyder man sig for CO2-gevinsten ved at regnorme æder græsset, flytter det ned i jorden og dermed lagrer co2-en bedre.
En græsplæne har dog kort CO2-lagringstid i forhold til eksempelvis kvasbunker eller andre steder i haven, hvor jordbunden er mere levende og 'skov'-agtig. På en græsplæne bliver stråene nemlig hurtigt nedbrudt og slipper derefter den kulstof, de ellers havde optaget.
Det er ikke tale om store mængder kulstof, der bliver lagret i jorden på kort sigt. Men alternativet er måske, at man tænder sin bil og kører haveaffaldet ud på en genbrugsplads.
6) Undgå gift
Det siger måske sig selv, at alt brug af gift er no-go i en klima- og naturvenlig have. For giften, f.eks. den populære RoundUp, er farlig for levende organismer som insekter og svampe, som vi netop gerne vil have i haven til at skabe en levende og CO2-sugende have.
7) Brug regnvandet
Til slut kan du som haveejer overveje at tackle de mere akutte konsekvenser ved klimaforandringerne, nemlig de øgede regnmængder.
Noget tyder nemlig på, at der kommer mere og voldsommere regnvejr. Og selvom det bliver svært at undgå, kan man som haveejer indrette sig smartere i forhold til at håndtere regnmængderne.
Det kan du blandt andet gøre ved at anlægge render og regnbede i haven og plante forskellige planter, der er gode til at suge fugt, for eksempel hjortetrøst og stiv star.
Læs også: Sådan kan du håndtere regnen i din have
