Tre smukke stensætninger med form af skibe er dukket op i det fredede naturområde Gryet.

De tre nye fund stammer fra den yngre bronzealder. Det vil sige 700-500 før vor tidsregning og er såkaldte gravrøser, der består af en række sten formet som et skib.

Det største af fundene er 26 meter langt og 4,5 meter bredt, og de nye fund kommer bag på arkæologerne:

- Det var en kæmpe overraskelse, for selvom vi har arbejdet med Gryet i mange år, var der ingen, der tidligere havde set dem. Så nok forventede vi nye ukendte, men ikke af denne sjældne art! siger Jens Berthold, chefarkæolog ved Bornholms Museum.

Fundene er sket ved hjælp af georadar, en geofysisk metode, der måler forskelle i undergrunden uden at forstyrre strukturerne. Og Gryet gav udslag.

Fredning spækket med oldtidsfund

Gryet er et lille fredet område på blot tre hektar udenfor Nexø. Navnet "Gryet" kommer af det oldnordiske "griut", og betyder en "samling af sten", og Gryet er da også i forvejen spækket med oldtidsfund.

Helt tilbage til jernalderen har befolkningen fundet stedet egnet som begravelsesplads, og de døde blev kremeret og begravet.

Flere grave er markeret med store bautasten, og der findes ikke færre end 67 bautasten i Gryet, hvoraf flere har helleristninger. Området ejes i dag af Danmarks Naturfond, der hører under Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er jo fantastisk hver gang, en af Danmarks smukke fredninger betaler os rigt tilbage med fund fra den gang, Danmark var ung. Fundene i Gryet forener hele tanken bag en fredning ved at bevare fortiden for eftertiden, siger Catrine Grønberg Jensen, direktør i Danmarks Naturfond.

Frivillige fra DN har sammen med Bornholms Museum og Bornholms Regions Kommune bistået med en nænsom rydning af grene og buske på området, så målingerne kunne foretages.

Fredning af fortiden for eftertiden

De tre nyopdagede gravrøser er fra samme periode som blandt andet Solvognen og Egtvedpigen og vidner om et samfund, hvor handel med udlandet tog fart.

De mægtigste og mest magtfulde mennesker blev begravet i gravhøje eller brændt i gravrøser. Bronzealderens religion var centreret omkring solens evige færd rundt og rundt, over himlens hvælv om dagen, gennem underverdenens mørke om natten.

Solvognen fortæller om en hest, der trak solen over himlen, mens andre billedlige gengivelser fortæller, at solen på sin rejse desuden blev transporteret af et skib og hjulpet af en fisk og en slange.

Åbent for en tur tilbage i tiden

Om fundene i Gryet

  • På enkelte bautasten i Gryet findes skåltegn/helleristninger som normalt dateres til bronzealderen. På Bornholm kan de ældst daterbare bautasten dateres til midt i bronzealderen omkring år 1000 fvt. De seneste årtiers arkæologiske udgravninger har imidlertid vist at bautasten oftest er blevet rejst i jernalderen fra 0-800 evt. I 2012 gennemførtes udgravninger i den sydvestlige del af Gryet, i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
  • Ved udgravningen blev der undersøgt 5 brandgrave og 4 stenfundamenter til bautasten. Én af gravene indeholdt en slibesten af norsk skifer som normalt dateres til vikingetid 800-1000 evt. Gryet er derfor blevet opfattet som en førkristen gravplads der primært har været i brug i jernalderen.
  • De nye resultater viser, at gravfeltet har været benyttet siden bronzealderen, hvor gravfeltet er blevet placeret på tidligere opdyrket mark.

Netop på grund af de mange oldtidsfund blev Gryet allerede i 1875 fredet og er dermed en af Danmarks ældste fredninger. I dag er Gryet en af Danmarks Naturfonds 18 fredede områder i Danmark.

Nu fortsætter opgaven med at afdække de nye fund for de målingerne med georadar, der foregik i april og afslørede tre ’skibsformede’ røser, men også to små runde røser og tre runde stenlægninger.

- Der skal altid findes en balance mellem bevaring og forskning. Selvom vi er meget nysgerrige at datere de nye grave mere nøjagtig fx med en C14 dateringer, så vil vi helst ikke forstyrre de fredede fortidsminder med en udgravning, siger Jens Berthold fra Bornholms Museum.

Det fredede område med de mange oldtidsfund er trods det arkæologiske arbejde åbent for besøgende, men der mangler endnu en formidling af de nyfundne grave.

De skibsformede røser fra yngre bronzealder er primært et Østersø-fænomen, hvor de kan tælles i hundredvis. På Bornholm kendes nu i alt 30 skibe alle fra den sydlige del af øen og skibene i Gryet hører til blandt de større.

De er så uhyre sjældne i Danmark, fordi der er ingen bevaringschance i opdyrket land. I Gryet blev de beskyttet af skoven, men også af de tidligt fredede bautasten. Her viste det sig igen at fredning af naturen er tit også en fordel for forhistorien.

Hjælp os med at frede mere natur i Danmark