De fleste mennesker irriteres over summende myg eller fluer om sommeren.

Men det er intet mod den frygt, der opstår, når en målrettet hveps nærmer sig frokostbordet og forvandler den hyggelige stemning til et virvar af viftende arme og løbende mennesker.

Og jo, det gør ondt at blive stukket af en hveps (eller en gedehams, som det rigtige navn er. Hveps er en fællesbetegnelse). Men faktisk er den ikke kun til gene.

For I modsætning til de fredelige bier, der udelukkende lever af nektar, så er hvepsen også et rovdyr, der lever af andre insekter. Det fortæller Peter Laurents, der er naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det gør den faktisk til et nyttedyr i haven, idet den blandt andet kaster sig over kållarver, fluer med mere.

Hvepsen kan se dig gå i panik

Og lad os så tale om stikket. For det gør ondt. I modsætning til bier – som mister deres brod ved stik, så kan hveps stikke gentagne gange. Giften er beslægtet med slangegift, og et stik gør derfor ondt og svier. Stik kan være farlige hvis man er allergisk, men ellers vil smerter forsvinde gradvist.

Det værste, du kan gøre i nærheden af en hveps, er at gå i panik og lave hurtige bevægelser. Hveps har nemlig et ret godt syn, så de opfanger vifteri med arme som en trussel. Så bruger de deres syn til at finde truslen og stikke.

- Så hvis man er så uheldig at blive konfronteret med en hveps, enten ved frokostbordet eller ved dens bo, er det bedste råd at gå langsomt væk og undgå pludselig bevægelser, siger Peter Laurents og tilføjer:

- Opsæt evt. lokkeflasker med sukkervand, saftevand eller sodavand et stykke fra det sted, hvor I spiser – så vil hvepsene tiltrækkes af det og måske lade jer være i fred.

Hvepsens koloni går i stå i sensommeren

Generelt er hvepsen ikke ude på at genere os mennesker, og hele foråret og sommeren har den travlt med at udbygge sit bo, samle føde og fodre larverne.

Men senere på sommeren og i efteråret bliver føden knap, og boet går lidt i stå. Og det er her, at de voksne hvepse kan blive mere aggressive, fordi de løber tør for den naturlige nektar og i stedet retter opmærksomheden mod vores frokostborde.

Stor gedehams er mere fredelig end hveps

Kæmpegedehamsen er anderledes fredelig. Den bygger typisk i hule træer, og lader man den i fred, sker der sjældent noget. I modsætning til den almindelige gedehams/hveps, så er kæmpen ikke interesseret i vores mad – den er et rovdyr, der går efter andre insekter inklusiv hvepse.

Man er ikke i tvivl, når den kommer, for den brummer som et lille fly. Er man uheldig at blive stukket, så svarer smerten til fem-seks stik fra en almindelig hveps.

Skulle du være så uheldig at blive stukket, virker koldt vand eller en sukkerknald med vand på, dulmende.

Gedehams (i daglig tale hveps)

  • Levetid: Et år
  • Størrelse: 10-14 mm lang. (Dronningen kan blive 16-19 mm. lang)
  • Liv: Gedehamsen kan ofte ses fra april måned, hvor dronningen vil gå i gang med bobygning. Byggeriet står på til sidst på efteråret, hvor kulden tager livet af gedehamsene. Foråret efter kommer de nye gedehamse frem fra deres hi. Et hvepsebo kan blive større end en fodbold og indeholde et par tusinde gedehamse.
  • Bruger sin brod til at stikke, men modsat bier har gedehamsens ingen modhager hvorfor den kan stikke flere gange.
alt
Peter Baloo Laurents
Naturvejleder