Fælles opråb: Vi er milevidt fra den grønne førertrøje
At Danmark skulle være et grønt foregangsland, er et fatamorgana. Og det er, som om regeringen ikke rigtig har forstået, at problemerne og løsningerne hænger sammen.Mange af os har troet det.
At vi ligger i top, når det gælder grøn omstilling. Vi var jo nogle af de første, der genbrugte glas og dåser og tog økologien til os. Daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) sagde det så sent som i efteråret. At Danmark er et grønt foregangsland.
Men spørger man de grønne organisationer, er det en myte. Når det gælder at passe på naturen, er vi i dag milevidt fra den grønne førertrøje. På flere områder skraber vi ligefrem bunden.
- Den danske natur har det virkelig skidt – både på land og i havet. En mangfoldig og rig natur er afgørende for alt liv på jorden – også for vores eget. Det bør derfor stå øverst på politikernes liste at prioritere at redde og genoprette vores natur, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
EU har sammenlignet medlemslandenes andel af såkaldte Natura 2000-områder på land.
Her ligger Danmark nummer sjok med under 10 pct. I Holland, der arealmæssigt er på størrelse med Danmark, men har tre gange så mange indbyggere, er der 15 pct.
Og topscoreren, Slovenien, der er halvt så stort som Danmark, har hele 38 pct. Natura 2000-beskyttet natur.
Ikke bare naturens udbredelse, men også naturens kvalitet er helt ekstremt ringe i Danmark. Den seneste danske rapportering til EU angiver, at 95 pct. (57 ud af 60 naturtyper) af vores EU-beskyttede naturtyper er i ‘ugunstig’ eller ‘stærkt ugunstig’ tilstand.
- At kalde os et grønt foregangsland er desværre lidt et fatamorgana, selvom der er en masse ting, vi gør godt. Men vi er i hvert fald ikke forrest i bussen i forhold til beskyttet natur og biodiversitetsambitioner, siger Mette Boye, miljøfaglig chef i Verdensnaturfonden, WWF.
Læs også: Miljøminister erkender svigt af havet - her bør han sætte ind
Men det er muligt at vende udviklingen
Og lige nu er der momentum. Otte ud af ti danskere vil gerne have mere vild natur, viser undersøgelser. Og i EU har der det seneste år blæst grønne vinde. EU-Kommissionen kom i juni 2022 med et ambitiøst forslag til en naturgenopretningslov, som vil indebære, at der skal iværksættes naturtiltag på mindst 20 pct. af EU’s landområder og 20 pct. af havområderne i 2030 samt i alle økosystemer, der trænger til genopretning, i 2050.
I juli blev forslaget vedtaget af EU-Parlamentet – dog i en meget udvandet udgave. Og forud gik et uskønt forløb, hvor mange i de grønne organisationer fik kaffen galt i halsen, da det kom frem, at regeringen forsøgte at udvande forslaget. Regeringen mente nemlig, at forslaget var både for dyrt at gennemføre og stod for meget i vejen for andre vigtige ting – lige fra bundslæbende fiskeri, over landbrug og skovbrug til vedvarende energi – fremgik det af et regeringsnotat.
Læs også: Derfor er regeringens klimaudmeldinger meget bekymrende
- Det er enormt fortvivlende, at regeringen har modarbejdet et af de vigtigste initiativer i flere årtier i EU på det grønne område. Det er på tide, at vi også i Danmark ser naturen som en løsning frem for et problem og en udgift, siger Maria Reumert Gjerding, og hun bakkes op af Greenpeace:
- Vi står både i en klimakrise og en biodiversitetskrise, og problemerne og løsningerne hænger tæt sammen. Det er, som om regeringen ikke rigtig har forstået det, og de er helt blinde over for, at hvis vi skal have en fødevareproduktion i Danmark på sigt, så er vi nødt til at genoprette naturen, siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace.
I dag fylder Danmarks natur ikke meget på landkortet.
Den 20. juni blev en udvandet udgave af EU’s naturgenopretningslov lige akkurat vedtaget af EU’s ministerråd, og 12. juli blev loven stemt igennem i EU-Parlamentet med et meget snævert flertal. Det endelige lovforslag skal nu forhandles færdigt af EU-Kommissionen, Parlamentet og EU’s ministerråd, og forventningen er, at loven først vil være på plads i løbet af 2024, hvorefter det er op til medlemslandene at lave nationale planer.
Læs også: Derfor er madspild et kæmpe problem for klima og natur
- Det er naturligvis positivt, at loven er blevet stemt igennem. Den er epokegørende for naturen i Europa, da den sætter bindende og tidsfastsatte mål for naturgenopretningen og ser det som løsninger på vores selvskabte problemer, særlig klimaet. Men hvad de mange vedtagne ændringsforslag konkret kommer til at betyde, det ved vi ikke, og vi kommer heller ikke uden om, at også Danmark undervejs modarbejdede ambitionsniveauet i en virkelig vigtig grøn lov, siger Maria Reumert Gjerding.
Og dette er ikke det eneste eksempel på, at regeringen måske ikke er så grøn, som den gerne vil give udtryk for. Miljøministeren nægtede også at stemme for nye EU-krav, der skulle beskytte havmiljøet, regeringen strittede imod EU-Kommissionens hensigt om at stoppe bundtrawl i beskyttet havnatur, og regeringen modarbejder tiltag, der skal mindske afbrændingen af biomasse i energisektoren.
Alligevel bliver Danmark gentagne gange omtalt som grønt. Sidste år blev Danmark for anden gang udnævnt som verdens mest bæredygtige land i Environmental Performance Index, som de amerikanske universiteter Yale og Columbia står bag. Men den grønne førerposition mener direktør for Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, ikke, at Danmark kan forsvare:
- Vi har været gode til at fortælle historien om os selv som grønt foregangsland, og vi har også tidligere været gode til at opstille vindmøller og solceller, og vi har vedtaget en ambitiøs klimalov. Men lige nu sker der ingenting, så den fortælling trænger til et kritisk eftersyn, siger han og uddyber, at vi sprænger listen i forhold til vores enorme ressourceforbrug, vi har ingen strategi for cirkulær økonomi og brænder hellere affald af end at genbruge – og når det gælder natur, har vi været fodslæbende og opstillet falske argumenter for, hvorfor vi ikke kan gøre mere for at beskytte vores natur.
Læs også: Jordens naturressourcer er opbrugt for i år
- Naturens ringe tilstand er dramatisk, og det burde få os op i allerhøjeste alarmberedskab. Vi taber store naturværdier, som er vigtige for vores økonomiske modstandskraft. Vi skal have naturen helt ind i centrum af vores økonomi, og den debat mangler vi fuldstændig at tage. Vi er nødt til at tage naturen og den klimaregning, der venter i fremtiden, dybt, dybt alvorligt, siger Bjarke Møller.
Og det er Maria Reumert Gjerding helt enig i:
- Naturgenopretning er en helt central del af løsningen på klimakrisen, og derfor kan man ikke være grøn, hvis man ikke også arbejder helhjertet for mere natur – og her er Danmark håbløst bagud. Nu venter vi spændt – og med høje forventninger – på, hvordan regeringen vil arbejde for mere dansk natur og vedtage den danske naturlov, som de har lovet i regeringsgrundlaget.
Artiklen er skrevet af Maja Plesner 
og illustrationer udarbejdet af Bernardo Franca. Artiklen er bragt i medlemsmagasinet Natur og Miljø i september 2023.
