Derfor er EU-valget den 9. juni afgørende for natur og klima
EU har sat en ambitiøs kurs for natur, miljø og klima de seneste fem år. En kurs, der dog fremstår hårdt presset forud for den 9. juni, hvor vi skal stemme danske politikere ind i EU-Parlamentet.Husker du den 26. Maj 2019? Vejret var strålende, og danskerne valfartede til sportshaller, rådhuse og skoler for at sætte deres kryds til folketingsvalget og EU-valget på en og samme dag.
2,8 millioner danskere var med til at sende 14 parlamentarikere til Bruxelles i en rekordhøj deltagelse ved et EU-valg. Globale pandemier og krig i Europa hørte til science fiction og grynede DR2-dokumentarer. Den grønne dagsorden havde frit spil. Klimavalget blev det kaldt.
Godt tre måneder senere erklærede EU-Kommissionens nye formand Ursula von der Leyen: ”Dette er Europas månelanding”. Med sig havde hun European Green Deal – den grønne køreplan for Europa, der som det første kontinent i verden skulle gøres klimaneutralt inden 2050. Siden fulgte en historisk klimalov, så valgperioden startede positivt ud, fortæller Jens la Cour, der er EU- og miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening (DN).
- For første gang nogensinde blev mål og ambitioner omsat til juridisk bindende krav. Klimaloven skulle udmøntes i form af en række udspil, som tilsammen udgjorde et paradigmeskifte, hvor økonomisk vækst ikke længere var lig med rovdrift på naturlige ressourcer. Det handlede ikke kun om klima, det var også et ambitiøst miljø- og naturprogram, fortæller Jens la Cour.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
F.eks. kom EU-toppen med et udspil for et andet og mindre natur- og klimabelastende landbrug. I stedet for at udpine jorden yderligere vil Parlamentet fremme mere skånsomme metoder, hvor jorden pløjes mindre, og man forbedrer jordkvaliteten ved at plante særlige afgrøder. Det skal gøre jorden bedre til at håndtere kraftig nedbør og perioder med tørke.
Ambitiøs lov for naturen
Kronjuvelen på det grønne område kom imidlertid i form af et forslag om en naturgenopretningslov, udset af EU som et centralt bidrag til at nå klimaneutralitet i 2050 og udråbt som den vigtigste lov for Europas natur i 30 år. Ifølge lovforslaget skal 20 pct. af både land- og havarealet genoprettes inden 2030, mens initiativer for alle økosystemer med behov for restaurering skal være på plads inden 2050.
Og for første gang nogensinde ses naturgenopretning som en økonomisk god investering i løsninger vedrørende grundvandsbeskyttelse, klimasikring og meget andet. EU-Kommissionen vurderer, at hver gang man investerer 1 euro i naturgenopretning, får samfundet værdier tilbage på mellem 4 og 38 euro, fortæller Bo Håkansson, der er seniorrådgiver inden for naturpolitik og artsforvaltning i DN.
- Naturgenopretningsloven sætter klare, bindende og tidsfastsatte mål og er også en rigtig god ’investering’ i løsninger på bundne opgaver som drikkevandsbeskyttelse, klimasikring, CO2- optag og meget andet. I f.eks. USA arbejder man fokuseret på at fremme investeringer i ’naturbaserede løsninger’. Forpligtelserne i loven skal udmøntes gennem aftaler med private jordejere mod fuld kompensation. Så der er ingen tabere – loven er en god investering og en vindersag for alle, siger Bo Håkansson.
De grønne ambitioner vakler
Kommissærer, parlamentarikere og embedsfolk har dog fået andet end grønne ambitioner at tænke på undervejs i den mandatperiode, der nærmer sig udløbsdato. I 2020 lammede corona pludselig hele kontinentet, og knap havde vi smidt mundbindene, før Rusland to år senere invaderede Ukraine med energikrise, oprustning og rasende inflation i kølvandet.
Det kastede straks de grønne ambitioner op i luften. Naturgenopretningsloven skabte pludselig nervøsitet i landbruget, der efter krigens begyndelse akut manglede de råstoffer, de normalt fik fra Rusland, Belarus og Ukraine, og dermed – mente de i hvert fald selv – havde brug for mere jord at dyrke på.
Det har krævet lempelser og kompromiser over stort set hele linjen at få naturgenopretningsloven frem til dens aktuelle status, hvor vi stadig mangler Ministerrådets endelige blåstempling. Den skulle være givet i marts 2024, men Ungarn trak sit tilsagn om at stemme for tilbage, og i skrivende stund (primo maj) ved vi derfor ikke, om loven bliver vedtaget eller falder på gulvet.
Politikerne ryster på hånden
Akutte kriser har i det hele taget forandret EU-systemet, der i disse år både slukker ildebrande og forfølger store visioner. En svær balancegang, som i den første del af 2024 kulminerede med store demonstrationer, hvor vrede landmænd i traktorer med hornet i bund indtog en række europæiske storbyer.
Landmændene er gået på barrikaderne, fordi de mener, at EU’s grønne planer tvinger for mange ekstra regler og miljøkrav ned over dem. De finder det uretfærdigt, at de ender med ekstra byrder, så længe deres konkurrenter uden for Unionen ikke bliver mødt med samme krav. Det gør det kun værre, at landmændene i forvejen er presset af stigende priser på gødning, foder og elektricitet, samtidig med at de får færre penge for deres produkter.
Summa summarum kræver landmændene EU’s grønne dagsorden rullet tilbage – et krav, som politikerne i EU-Parlamentet og Ministerrådet har vist sig at være lydhøre over for.
- Der er ingen tvivl om, at landbruget i en række europæiske lande er økonomisk presset, men det er en forkert analyse, at det er miljøreglerne, der bærer hovedskylden. Det handler mindst lige så meget om et opgør med prisstrukturer for landbrugsvarer og frihandelsaftaler. Svaret fra Kommissionen burde derfor i stedet være at bruge EU’s landbrugsstøtte til at honorere landmændene for at dyrke og producere på en måde, der er hensigtsmæssig for klima, biodiversitet og miljø, og derved opnå en konkurrencefordel, siger Jens la Cour.
Som landet ligger er et mål om at halvere brugen af sprøjtemidler inden 2030 taget af bordet, ligesom landbrugsjord, der ellers var udtaget til natur, alligevel må dyrkes, og man har fjernet kravet om at skifte afgrøder og have plantedække om vinteren. Det er de første konkrete resultater af EU-Kommissionens forsøg på at imødekomme landmændene ved at gennemføre en komplet revurdering af de miljøstandarder, der er knyttet til den fælles landbrugspolitik.
Hvad der i 2019 begyndte med store lovord, er endt i et mere fragmenteret billede. Nok er der taget vigtige skridt undervejs, men det har vist sig stadig mere vanskeligt at fastholde momentum og opbakning til de grønne ambitioner.
Artiklen er skrevet af Thomas Bech Sørenesen-Hylle og oprindeligt bragt i Natur og Miljø, juni 2024.
