DN: Hovedrystende at fiskeriministeren dropper effektiv beskyttelse af torsken

Når et kamera filmer, hvor mange torsk bundtrawlfiskere i Kattegat fanger som bifangst, så bliver fiskernes egen registrering af bifangst syv gange højere, end når der ikke er et kamera, der dokumenterer fiskefangsterne.

Det viser Fiskeristyrelsens egen undersøgelse af de seneste tre års bundtrawlsfiskeri i Kattegat. Her har kravet til alle trawlfartøjer, der ønsker at fiske i Kattegat, været, at de har monteret et kamera, der viser præcis hvor mange små torsk og andet såkaldt bifangst, de fanger.

Fiskeristyrelsens klare konklusion er, at kameradokumentation af fiskefangsten virker og er et effektivt redskab mod ulovligt udsmid af døde torsk.

Men selvom det gør en stor forskel at sætte kamera på trawlfartøjer, så har fiskeriminister Jacob Jensen nu droppet kamerakravet i Kattegat. Det overrasker direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby:

- Det er hovedrystende, at fiskeriministeren vælger at gå stik imod al forskning og sund fornuft og dropper det værktøj, der i tre år har bevist, at det kan gøre en forskel for vores kriseramte havnatur og fiskebestande, siger han om fiskeriministerens beslutning og fortsætter:

- Bifangst af torsk i Kattegat er et stort problem, det øger presset på torsken som er på kritisk lavt niveau, og derfor anbefaler forskere en nul-fangst, siger Lars Midtiby.

For torsk steg registreringen af fisk under mindstemålet fra 1960 kilo til 13.293 kilo, da der kom kameradokumentation af fangsterne. Også for kulmule og kuller blev tallene mangedoblet, efter at kameraer blev installeret. Kilde: Fiskeristyrelsen.

Et bundtrawl trækkes henover havbunden og er meget lidt selektivt i sin fangst. Derfor er problemet med uønsket bifangst stort og før kamerakravet var der problemer med ulovligt udsmid af døde fisk fra fiskefartøjerne.

Fiskerikommissionen: Kamera kan hjælpe til at genskabe balance mellem havnatur og erhverv

Det droppede kamera-krav går også stik imod anbefalingen fra Fiskerikommissionen, der i deres rapport om fremtidens danske fiskeri netop anbefaler kameraovervågning af fiskefangster.

Et fuldt dokumenteret fiskeri er ifølge Fiskerikommissionen en forudsætning for en såkaldt økosystembaseret forvaltning af vores hav og fiskebestande, hvor der er en langt bedre balance mellem havnaturen og de erhverv, der udnytter naturressourcerne på havet.

- Ifølge regeringens egen fiskerikommission skal man ikke skal afskaffe kameradokumentation af fiskefangster. Man skal tværtimod udvide den, så det gælder alle danske havområder. Så også her er det helt overraskende og komplet uforståeligt, at fiskeriministeren har valgt at gå den modsatte vej, siger Lars Midtiby.

Læs også: 3 ud af 4 vil have forbud mod bundtrawl i beskyttet hav

Bundtrawlsfiskerne giver i undersøgelse fra SDU udtryk for at de ikke ønsker frivillig overvågning af deres fiskefangster, som fiskeriministeren ellers lægger op til efter at have droppet kravet om, at alle der fisker med bundtrawl i Kattegat skal montere kamera på fiskefangsterne.

Fiskere vil ikke montere kamera frivilligt

Efter at have droppet kamerakravet til fiskerne, ønsker fiskeriministeren nu en frivillig ordning, hvor fiskere bl.a. kan få en lidt højere bifangstkvote, hvis de fortsætter med at dokumentere, hvor meget de fanger.

Men det kommer ikke til at give incitament nok. Bifangst-kvoten er i forvejen sat alt for høj i forhold til landinger. Således blev der kun landet 19 tons Kattegat torsk i 2022, selvom bifangstkvoten er sat på 55 tons.

Det er kun Fiskeristyrelsens folk, der kan bede om at se optagelserne af fiskefangsterne. Samtidig er kameraerne rettet mod det sorteringsbord, hvor fisken hældes ud, og fiskerne er sløret i de glimt, hvor de ses.

Alligevel føler mange fiskere, at de bliver overvåget på jobbet. Det fremgår af en undersøgelse fra SDU, hvor de fleste medvirkende fiskere ikke ønsker den elektroniske monitorering, som kameraovervågningen også kaldes – trods de positive incitamenter.

- Der ikke er noget, der tyder på, at trawlfiskerne i stort omfang vil tilslutte sig en frivillig ordning, som er det ministeren, lægger op til. Det er trist, at fiskeriforeningen modarbejder et fuldt dokumenteret fiskeri, som bliver efterspurgt af forbrugerne og som de store pelagiske fisker allerede har installeret på alle deres fartøjer i sidste år. Dette modarbejder den grønne omstilling af trawlfiskeriet, mener Lars Midtiby.

I Østersøen lukkede fiskeriforeningen på Bornholm for nyligt sig selv ned, fordi der ikke er flere fisk at fange. I midten af 1980’erne blev der ellers hver år landet over 400.000 tons torsk på Bornholm. I dag må selv lystfiskere ikke fange en eneste torsk med fiskestang. Selv store fiskebestande kan altså forsvinde helt, hvis ikke vi handler i rette tid, lyder det fra Lars Midtiby.

- Vi har nogle fiskebestande, der reelt er kollapset i Østersøen og i Kattegat og det er ud fra den alvor, man bør regulere fiskeriet. Det er mildest talt ikke afspejlet i en beslutning, hvor man lemper for regulering som fiskeriministeren gør det, siger direktøren i Danmarks Naturfredningsforening.

Læs også: Sådan spiser du fisk med omtanke

I vores indre danske farvande og Østersøen er alt målrettet fiskeri efter torsk lukket og selv lystfiskere må ikke gå efter torsk. I modstrid med eksperternes anbefalinger har Danmark valgt at have en bifangstkvote for torsk i Kattegat, så jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte som hidtil.