5 ting du kan opleve i naturen i efterårsferien

Kunstværk af edderkoppespind

I efteråret kan man finde mange flotte hjulspind fra blandt andet korsedderkopper. Især er de tydelige om morgenen efter en nat med dug, hvor små vanddråber får spindene til at stråle som kunstværker i sollyset.

Korsedderkoppernes store hjulspind er lavet af hunnerne. Hannerne er nemlig døde i sensommeren, efter at parringen er forbi – måske har hannen været uheldig og er endt som ”elskovsmiddag”, hvor hunnen har ædt ham efter parringen, men selvom han skulle have overlevet mødet med hunnen, så er hans tid forbi nu.

Hunnen laver hun et nyt spind hver dag - som regel sidst på natten eller tidligt på morgenen. Spindet bruger hun til at fange mad, indtil hun er klar til at lægge 300-800 æg, som bliver til nye edderkopper i foråret.

Har du børn eller børnebørn i efterårsferien, så klik her for at få inspiration til at gå på edderkoppe-jagt eller lave flotte kunst-aftryk af edderkoppespindene.

Hvor? Korsedderkoppen er meget almindelig i hele landet.

Hvornår? Det er især i september og oktober, at korsedderkoppen laver sine store hjulspind.

Efterårets fantasidyr

Når du tager ud i den efterårsgyldne natur, så husk at samle kastanjer og også gerne frøkapsler, blade og andet. Med lim, tandstikker og lidt fantasi kan det blive til de mest fantastiske små væsner, som man slet ikke vidste fandtes, før man pludselig fik dem lavet.

Træet hestekastanje kommer fra Balkan og Lilleasien - og det har vokset i Danmark siden 1700-tallet.

- Hestekastanje er faktisk et lidt uretfærdigt navn til et træ, der igennem tiderne er blevet brugt til alt muligt nyttigt. Hest i navnet er nedsættende ment og hentyder til, at den er blevet opfattet som ubrugelig – ikke velegnet som menneskeføde ligesom den ”fine” ægte kastanje, fortæller naturvejleder Marianne Krag Petersen.

Men hestekastanjer har faktisk været til stor nytte for mennesker og dyr gennem tiderne. Den har primært været brugt til at fodre husdyr, men faktisk er de også blevet brugt som menneskeføde, selv om de i rå form er giftige. Når giftstofferne er blevet trukket ud af kastanjerne, har man kunnet bruge dem som erstatning for mel i bagværk eller som fattigmandsmarzipan eller i brændt form som kaffeerstatning.

Kastanjerne er også blevet brugt til at lave sæbe. Her kan du se hvordan, hvis du har lyst til selv at prøve.

Hvor? I det meste af landet.

Hvornår? Kastanjerne falder af træerne i september og oktober.

Millioner af sild samles

Kan du lide at fiske, så er efteråret højsæson for sildefiskeri. Det skyldes, at kæmpemæssige stimer af sild er på vej til deres faste gydepladser.

I forbindelse med gydningen samler sildene sig i enorme stimer, der kan være flere kilometer lange og indeholde over en million fisk.

- I gamle dage, hvor der var mindre lysforurening, var Mælkevejen meget tydelig om efteråret. Og nogle steder mente man, at Mælkevejens stjerneskær måtte være genskær fra efterårets store sildestimer. Derfor er Mælkevejen også blevet kaldt Sildevejen på f.eks. Møn, fortæller naturvejleder Thomas Neumann.

Når sildene er nået frem til deres gydeplads, så gyder de deres æg i frit vand over fast bund. Æggene synker til bunds og klæber sig til sten og tang, og der er så mange, at de helt kan dække et større område af havbunden.

Efter et par uger klækker æggene og bliver til små larver. Kun omkring en enkelt procent af larverne overlever og bliver til kønsmodne sild efter nogle år.

Hvor? Sild har faste gydepladser. Nogle stammer er lokale i fjorde, mens andre holder til i havet.

Hvornår? Sild gyder en gang om året – om efteråret eller vinteren, alt efter hvilken stamme der er tale om.

Landets længste vinterhoteller

Her i efteråret strømmer vintergæsterne ind i Danmarks længste hoteller – vores tilsammen tusindvis af kilometer lange stengærder og stendiger (forskellen er, at et gærde har sten på begge sider, mens et dige kun har sten på den ene side).

Mellem stenene lever helårsgæster som biller, skolopendre, regnorme og mus. Og om efteråret rykker vintergæsterne ind som f.eks. slanger, firben, vandsalamander, frøer og tudser. Derudover bor dyr som muldvarpe, ræve, grævlinge også ofte tæt ved.

- De fleste stengærder og stendiger er over 200 år gamle, og i dag er de fredet. Det er ikke blot kulturhistoriske smukke ledelinjer i naturen med mos og laver på, men de er i høj grad også til gavn for mange dyr, fortæller naturvejleder Thomas Neumann.

Stengærderne er populære vinterhoteller, da de holder en stabil temperatur og giver ly og læ i det kolde vejr. Derudover fungerer de også lidt som en å igennem landskabet, hvor smådyr kan bevæge sig i nogenlunde sikkerhed og dermed sprede sig til andre områder.

Hvor? I det meste af landet. Alene på Naturdestination Skovsgaard på Langeland er der f.eks. 4 km stengærder.

Hvornår? Det er forskelligt fra dyr til dyr, hvornår de om efteråret flytter ind på stengærdernes vinterhoteller.

Flyvende krebsdyr på efterårshimlen

I disse uger flyver tusindvis af bramgæs i lange v-formede kiler tværs over Danmark mod især Vadehavet. Og hvad har det så med krebsdyr at gøre?

Jo, helt frem til for et par hundrede år siden blev bramgåsen faktisk regnet for et krebsdyr blandt engelske katolikker. Med lidt god vilje kan et gåsenæb ligne krebsdyret langhals, og man hævdede, at bramgæssene kom fra disse langhalse.

- Forklaringen på denne ”zoologisk kreative bogføring” er ganske enkel: Katolikker holdt lange perioder med faste, hvor man ikke måtte spise kød. Fisk og skaldyr var ikke omfattet af fasten - og hvis man var enige om, at bramgåsen kom fra et krebsdyr, kunne man jo trygt spise den i fasteperioder, fortæller naturvejleder Marianne Krag Petersen.

Bramgæssene kan forholdsvis nemt høres på deres hyggelige gakken eller ”gøen”, når de flyver i v-form. Grunden til al den snak er, at deres indbyrdes kommunikation er et vigtigt middel til at holde styr på tropperne under flyvningen, og flyvning i v-formation sparer dem meget energi.

Hvor? Bramgæs kan ses over det meste af landet, men de fleste bramgæs flyver mod Vadehavet på deres efterårstræk.

Hvornår? Det store efterårstræk af bramgæs plejer at foregå i oktober.