Damp, får og vilde rabatter: Sådan klarer kommunerne sig uden gift
Fire ud af 10 kommuner har droppet al brug af sprøjtegift. Aalborg og Glostrup er to af dem, og for dem er fordelene ved at være giftfri langt større end udfordringerne.For Glostrup og Aalborg kommuner er det mange år siden, at sprøjtegift har været et redskab i værktøjskassen.
Her klarer vanddamp, gas og græssende dyr nemlig den grønne vedligeholdelse af de kommunale arealer. Og hvis ukrudtet nogle steder vokser vildt, ja, så lad det vokse. For Torbjørn Nicolajsen i Glostrup Kommune, er gevinsterne ved at være giftfri det hele værd:
- Folk siger nogle gange, at det ser rodet ud, at der nogle steder er mere ukrudt og højere græs, fordi vi ikke sprøjter alt væk. Til gengæld elsker borgerne fårene, som sørger for at holde bjørnekloen nede. Der er nogle udfordringer ved alternativerne til gift, men fordelene ved at gå den vej er klart det værd, siger Torbjørn Nicolajsen, der er driftsleder i kommunens vej og park-afdeling.
Hos Aalborg Kommune er stadsgartner Kirsten Andersen helt enig:
- Mange kommuner synes, det er træls, langsommeligt og besværligt at tage de nødvendige skridt, når sprøjteflasken klarer sagen med et snuptag. Men det handler om så meget mere om det, og det håber jeg virkelig, flere vil forstå, siger Kirsten Andersen.
Bruger din kommune stadig sprøjtegift? Skriv til din borgmester her og vær med til at stoppe giften.
Fårene klarer bjørneklo
I en ny rundringning, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget, svarer fire ud af 10 kommuner, at de ikke bruger sprøjtegifte. Det betyder, at seks ud af 10 kommuner bruger stadig sprøjtegift. Heraf bruger knap halvdelen af kommunerne kun sprøjtegift mod bjørneklo og andre invasive arter.
Se, om din kommune bruger sprøjtegift
Her har Aalborg og Glostrup fundet alternative løsninger. Nemlig græssende får (hos Aalborg også heste og geder), som spiser bjørnekloen der, hvor de er et problem. For begge kommuner er dyrene ikke kun flittige naturplejere – de engagerer også borgerne.
- Vi laver ofte Facebook-opslag med fårene, og de er et kæmpe hit. Fårene har ofte besøg fra børnefamilier og børneinstitutioner, især når der er lam om foråret. Det er en kæmpe gevinst at kunne give borgerne oplevelser på den måde, siger Torbjørn Nicolajsen.
Også hos Aalborg Kommune er fårene et hit:
- Jo rigere indhold, man fylder arealerne med, jo større oplevelser for borgerne. Til gengæld har nogle svært ved, at de ikke kan have deres hund uden snor, når de færdes i de indhegnede områder, fordi der går store løse dyr. Det har vi tacklet ved at etablere flere hundeskove, så borgerne kan slippe deres hunde fri. Sådan må man tilpasse forvaltningen og borgernes ønsker, siger Kirsten Andersen.
Kom til at sætte ild til buske
Glostrup Kommune bruger vanddamp til at fjerne ukrudt på fliser, fortov og andre steder, hvor kommunen har pligt til at holde ukrudt væk. Aalborg bruger gasbrænder.
Dampmaskinen varmer 210 liter vand op, som så kommer ud af en slags slange og ødelægger plantens cellesystem. Metoden er helt ufarligt for miljøet og kan bruges i al slags vejr.
Og så risikerer man heller ikke at brænde noget af, som med gasbrænderen. Den metode brugte Glostrup Kommune i et kort periode.
- Vi kom på et tidspunkt til at sætte ild til nogle buske, det var i en meget tør sommerperiode. Sådan nogle ting skal man jo lige lære. Vi er endt med at være meget begejstrede for dampmaskinen, som er skånsom og bruger en del mindre energi. På den måde tæller det også positivt i CO2-regnskabet, siger Torbjørn Nicolajsen.
Vildere parker og rabatter
For både Aalborg og Glostrup er en del af at være giftfri også at acceptere mere ukrudt og et vildere udtryk på de offentlige arealer.
For eksempel har de i Glostrup indført kun at slå visse parker en eller to gange om året. Vejrabatterne bliver slået, men der efterlades små øer, hvor der bliver sået insektvenlige blomster. På den måde handler det at være en giftfri kommune ikke kun om gift og grundvand, men også om dyrelivet og biodiversitet.
- Det ligger helt klart i tiden at lade haver og grøftekanter vokse vildt. Hvis vores arealer kan bidrage til at hjælpe insekterne og inspirere borgerne til at gøre det samme, så er det en win win.
For Kirsten Andersen i Aalborg er kortklippede græsplæner og snorlige fortove fortid.
- Man skal ikke tro, at alt kan være klinisk rent. Det handler om mod og tålmodighed fra politisk side. Der skal være en kontrakt mellem borger, politikere og forvaltning, om at det her er noget vi gør sammen. Og så skal man selvfølgelig være klar til at tænke nogle grundlæggende ting om. F.eks. at lave flere hundeområder og gøre op med perfekthedsidealet på villavejene.
Kommunernes brug af sprøjtegift
I 2019 skrev over 50.000 mennesker under på at gøre sprøjtegifte forbudt i kommuner og for private. Danmarks Naturfredningsforening har undersøgt, hvor der stadig bruges sprøjtegift.
- 4 ud af 10 kommuner bruger overhovedet ikke sprøjtegift
- 6 ud af 10 kommuner bruger sprøjtegift i større eller mindre grad.
Sprøjtegift skader vores drikkevand og natur - men de fleste kommuner bruger det stadig.
Bor du i en af kommunerne med gift? Tjek her og skriv til din borgmester: Lad os droppe sprøjtegift!
Aalborg og Glostrups 5 tips til kommuner, der overvejer at droppe giften
- Vær opmærksom på, at affald hurtigere samler sig i højt græs. Så husk at kombinér den løsere tilgang til plæneklipning med mere fokus på affaldsindsamling.
- Overvej, om nogle af de befæstede arealer, altså med brosten eller fliser, kan skiftes ud med noget helt andet og mere naturnært. Har man ikke fliser, behøver man ikke sprøjte!
- Inddrag borgerne, gør alternativerne sjove. f.eks. med fårehold eller frivillige projekter for at fjerne bjørneklo.
- Der skal være politisk vilje. Jo mere enighed der er blandt partnerne i en kommune, jo mere gennemført og værdifuld kan forvaltningen blive.
- Det er okay, at det tager tid og er svært. så længe parterne er enige, er der plads til at eksperimentere.
