6 vigtige og grønne grunde til at stemme til EU-valget
Størstedelen af Danmarks natur- og miljølovgivning har rod i EU. Men de grønne ambitioner i Europaparlamentet vakler. Her er seks gode grunde til at sætte et grønt kryds til EP-valget.Vidste du, at over 80 procent af Danmarks natur- og miljøpolitik har rod i EU?
For eksempel stammer alt fra krav om beskyttelse af dyr og planter til fiskerikvoter og regler om engangsplast fra EU.
Det er nærmest umuligt for danske politikere at træffe beslutninger om dansk natur, miljø og klima, som ikke på den ene eller anden måde overlapper med EU-politik.
Derfor er det (måske mere end nogensinde) vigtigt, at du sætter et grønt kryds til Europaparlamentsvalget den 9. juni.
Er du stadig ikke overbevist, så har vi her samlet de bedste skes grunde til, at du skal stemme.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
1. Danske parlamentarikere sætter retning
- De 15 danske EU-politikere er med til at sætte retningen for EU. Helt konkret har de danske politikere i EU medvirket til, at Unionen de sidste fem år har gennemført en række store lovpakker, der adresserer de konsekvenser, som et klima i forandring har for vores natur og miljø. Alt tyder på, at EU også vil fokusere meget på klima, natur og miljø i de næste fem år.
— Sune Hansen, kontorchef, EU-Parlamentet i Danmark.
- I de forskellige partigrupper i Europaparlamentet er den overvejende del af de danske parlamentarikere ofte mere grønne end de andre landes medlemmer. De kan derfor være med til at trække i en grøn retning.
— Jens la Cour, EU- og miljøpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening.
- Den næste Kommission skal navigere i et overvejende blåt politisk landskab – både i Ministerrådet og i Parlamentet – og et stigende fokus på EU’s konkurrenceevne. Det kan vise sig at gå ud over miljøet.
— Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker, Tænketanken Europa.
Sune Hansen, kontorchef, EU-Parlamentet i Danmark
2. De grønne ambitioner vakler
EU har i valgperioden 2019-2024 udvist enestående globalt lederskab ved at sætte ambitiøse klimaneutrale og nulforurenende mål, bakket op af bindende lovgivning.
- Men indrømmelser til forurenende industrier på områder som landbrug, biodiversitet og kemikalier tjener som en skarp påmindelse om brudte løfter og alle de udfordringer, vi fortsat står over for.
— Patrick ten Brink, generalsekretær, European Environmental Bureau.
Klimaloven binder Kommissionen til fortsat at fremsætte lovgivning, der sikrer, at EU bliver klimaneutralt i 2050. Og med en 2040-målsætning på 90 pct. understreger Kommissionen, at klimapolitikken det kommende årti vil komme til at berøre alle dele af den europæiske økonomi, herunder landbrug og fødevareproduktion.
Den grønne ambition er stadig tydelig, men der er andre konkurrerende fortællinger på spil. På den ene side idéen om retfærdig omstilling og på den anden side en målsætning om bæredygtig industri og konkurrenceevne.
Det kan vise sig at spænde ben for en ambitiøs linje for miljøpolitikken, fordi den hverken finder særlig støtte i fortællingen om retfærdig omstilling eller industrihensyn.
— Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker, Tænketanken Europa.
3. Naturen skal genoprettes, og det haster
Naturen i Danmark – men også i størstedelen af EU – er under et voldsomt pres. Og her er EU-lovgivning fuldstændig afgørende.
Skiftende danske regeringer har igennem årene ikke gjort mere for den danske natur, end EU-lovgivningen forpligter til. Fremtiden for naturgenopretningsloven er fortsat uvis, så der er brug for så mange grønne kræfter i Parlamentet som muligt.
I 2027 skal målene i EU’s vandrammedirektiv være opfyldt, et direktiv, der sikrer rent vand i hele Europa. Danmark får dog særdeles vanskeligt ved at leve op til EU’s mål, og i den kommende valgperiode skal der sættes nye mål og sikres handling.
- Der er brug for en ambitiøs retning, der også kan binde den danske regering op på handling.
— Bo Håkansson, seniorrådgiver, naturpolitik og artsforvaltning, DN.
Bo Håkansson, seniorrådgiver, naturpolitik og artsforvaltning, DN
4. Et grønt landbrug er afgørende
Landbruget kan blive en reel slagmark. I den kommende periode skal der forhandles en ny landbrugspolitik, og den skal levere – modsat hvad den gør nu.
For landene i EU skal fortsat levere sunde fødevarer, men landbruget skal også reducere deres drivhusgasudledninger og forurene mindre.
Der er brug for modige politikere, der tør stille krav til landbruget om reelle miljø- og klimaforbedringer.
- Allerede nu kan vi se, hvordan store traktordemonstrationer har haft held med at forringe ambitionerne.
— Jens la Cour, EU- og miljøpolitisk rådgiver, DN.
5. Forbruget skal ned
EU skal være primus motor for, at vores forbrug kommer inden for de planetære grænser. Det skal i høj grad ske gennem en omstilling af de økonomiske strukturer, som driver vores overforbrug.
Visionerne om en såkaldt Wellbeing Economy, på dansk trivselsøkonomi, hvor menneskelig trivsel, inden for de planetære grænser, bliver økonomiens hovedformål, begynder at vinde frem i EU. Der bliver sågar talt om en EU-kommissær for trivselsøkonomi.
- EU’s ambitionsniveau og ageren på det område bliver fuldstændig afgørende for, at medlemslandene i langt højere grad respekterer planetens bæreevne.
— Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, DN.
Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, DN
6. Klima og fred hænger sammen
En stemme for klima og naturbeskyttelse er også en stemme for fred. Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine ville ikke være mulig, hvis EU havde vedvarende energi som hovedkilde.
Behovet for at opnå fred via energiuafhængighed – kun opnåelig som vedvarende energi – har aldrig været mere presserende. Undervurdér ikke styrken af din stemme.
Som aktivist fra Ukraine er mit budskab, at utallige mennesker i mit land kæmper for demokrati og frihed. Som flygtning har jeg ikke en stemme. Men det har du.
— Ilyess (Elia) El Kortbi, ukrainsk klimaaktivist, medstifter af ’Fridays For Future’ i Ukraine
Ilyess (Elia) El Kortbi, ukrainsk klimaaktivist, medstifter af ’Fridays For Future’
