4. november 2024 19:00
8800 Viborg, Vinkelvej 40
Søndermølle, Vinkelvej 40, 8800 Viborg
Foto: Niels Christian Laursen
Årsmødet er DN Viborgs "juleaften", hvor vi i bestyrelsen glæder os til at drøfte det forløbne års arbejde for naturen i Viborg kommune med alle vores mange medlemmer. Det er også den aften, hvor vi henter ideer og inspiration til det kommende års arbejde.
Kom og vær med - der er ingen tilmelding.

4. november 2024 19:00 - 22:00

På årsmødet gennemgår vi en lang række af de områder, vi i bestyrelsen har arbejdet med i årets løb: Rent vand i Hjarbæk Fjord, mere natur i Nørreådalen og bedre forhold for flagermusene i Mønsted Kalkgruber er blot nogle af dem. I det kommende år kommer vi til at bruge meget energi på, at sikre, at resultaterne fra "den grønne trepart" kommer til gavn også for naturen på vores egn. Viborg kommune er jo den kommune i Danmark, der har mest landbrug, så vi forventer også at indsatsen hos os bliver markant de kommende år.
Vi har hårdt brug for opbakning og gode ideer fra alle vores over 1600 medlemmer i DN Viborg, så mød op, lyt på og giv dit besyv med.
Der er også mulighed for at stille op til bestyrelsen eller melde sig til en frivillig indsats på andre måder, hvis du har lyst til det.
Vi har brug for alle kræfter i det spændende arbejde for bedre natur i Viborg kommune.

DN Viborg
  • Tilmelding ikke nødvendig