20. juni 2024 18:30
Vi mødes mellem ejendommene Staushedevejen 39-41, 6621 Gesten. Parker i vejsiden eller efter anvisning.
Foto: Niels Christian Laursen
Guidet tur gennem genoprettet mose og enge.
Vandbøfler, Exmoor ponyer, ungarske uldgrise, geder af dansk landrace, Galloway og Dexter (ammekøer). Hertil padder, insekter, planter og fugle. Altsammen indenfor en og samme indhegning på omkring 100 ha.

20. juni 2024 18:30 - 21:15

Det, der i 2015 var et tillukket område med mandshøje siv, mosebunke og tidsler samt meterhøje pil og birk, er i dag forvandlet. Og fremstår som "Kragelund - en lysåben mose".
Rydning og rewilding så det batter. Vores turguide Martin Sandager er ide-manden bag. Igangsætter, primus moter, ildsjæl og tovholder. Når disse egenskaber kombineres med økonomiske muskler og faglig viden fra Den Danske Naturfond, Varde Kommune natur og 15. Juni Fonden, så er det, at der bliver skabt en kulisse med stor biodiversitet. Her er altid bevægelse - i naturens retning og på naturens præmisser.

DN Billund
  • Tilmelding

    Begrænset antal deltagere – derfor er tilmelding nødvendig. Tilmelding på vores hjemmeside billund.dn.dk. Meld blot til!! - der bliver oprettet ventelister til næste tur, hvis der bliver overtegnet.