31. august 2024 18:30
3400 Hillerød, Holmegårdsvej 64
Vi mødes på station Slotspavilionen
Benny Mosgaard med børn Foto: Vibeke Rosbo
Hvordan lyder det i skoven, når det er mørkt?
Der er noget fascinerende ved at være langt væk fra huse og veje, langt inde i skoven. Ingen trafikstøj, ingen græsslåmaskiner eller andet af det, der plejer at fylde lydbilledet.

31. august 2024 18:30 - 21:45

Endnu mere fascinerende bliver det, når mørket falder på, og alle lyde ændrer sig. Dagens dyr går til ro, andre kommer frem og giver sig til kende. Når det er stjerneklart, bliver der en enestående chance for at kigge stjerner uden forstyrrelse af gadelygter eller lys fra huse og biler, måske endda at se stjerneskud. I Danmarks Naturfredningsforening Hillerød glæder vi os til at opleve alt dette, når vi inviterer til skumringstur for store børn (8-14 år) og deres forældre til Store Gribsø midt inde i Gribskov. Naturvejleder Benny Mosgaard hjælper med at sætte ord på vores oplevelser. T
Turen begynder med, at vi mødes den 31. august kl. 18.30 på station Slotspavillonen, og her slutter den igen kl. 21.45. Deltagerne må selv betale for togturen, medens DN Hillerød står for juice, te og kaffe. For vandhundene vil der oven i købet blive mulighed for en dukkert.
Man kan tilmelde sig turen på vera.soechting@gmail.com, og der er begrænset deltagerantal.

DN Hillerød