19. august 2023 10:00
4700 Næstved, Fladsågårdsvej 5
Mødested: P-pladsen ved Fårebakkerne.
Rød Skovmyretue Foto: Rune Larsen
Gak til myrerne og bliv klog - sagde de gamle egyptere om myrernes flittige og velorganiserede samfund. Men hvordan lever myrerne i den danske natur og hvilke almindelige myrearter finder vi? Der er 50 forskellige myrearter i Danmark. Bliv klogere på de spændende og fascinerende myrer.

19. august 2023 10:00 - 12:00

På verdensplan findes ikke mindre end 15.000 arter og myrer er en de mest succesrige dyrearter på jorden, som har tilpasset sig næsten i alle egne. Dog også på steder, hvor vi mennesker ikke ønsker dem. På Fårebakkerne ser vi nærmere på arterne Skovmyre, Havemyre, Engmyre, Orangemyre, Slavemyre og Stikmyre.
Vi skal også se på overdrevets sjældne blomster og hvad vi ellers finder på vores tur.

Turen afsluttes med en smagsprøve for de modige på en myresnaps af Orangemyre (dufter og smager af appelsin).

Turguide er Rune Larsen som er medforfatter "Myrer i Danmark", forlaget Natur & Museum.

Terrænet er ujævnt og ikke handicapvenligt. Deltagerantallet er begrænset til 25, så tilmelding er nødvendigt.

DN Næstved