NYHED: Kursus i naturfotografering
6900 Skjern, Bundsbækvej 25
1. juni 2024 13:00 - 17:00
Vil du gerne blive bedre til at tage naturfotos? Lære, hvordan du finder de rigtige motiver, komponerer et billede og får dybde og perspektiv i billedet?
Så tilbyder vi nu som noget nyt et kursus i natur-fotografering med ornitolog og fugle- og naturfotograf Lene Ørskov, Ringkøbing. På kurset vil Lene først ved hjælp af egne fotos give os tips og tricks til det gode naturfoto. Dernæst bliver deltagerne sendt ud i naturen i Bjørnemosen for at tage egne fotos. Til slut vil Lene give feedback på nogle af deltagernes billeder. Specielt kameraudstyr er ikke nødvendigt, et mobilkamera er godt nok til kurset.