Danmark er stor klimasynder: Sådan skal vi ændre vores forbrugskultur
Vi er slet ikke et grønt foregangsland, viser to nye rapporter. Vores forbrugskultur skaber et stort indhug i naturens ressourcer og udleder enorme mængder CO2. Og vi gør ikke nok for at ændre det.
Hvis man tror, at vi i Danmark er globale klimadukse, så kan man godt tro om. Vi danskere udleder nemlig i gennemsnit 13 ton CO2 om året. Og det er mere end dobbelt så meget som den gennemsnitlige verdensborger, der udleder 6 ton CO2 om året. Det viser rapporten ”Danmarks globale forbrugsudledninger”, som den grønne tænketank Concito står bag.
- Vores forbrugsbaserede CO2-udledninger i Danmark er alt for høje. Hvis alle levede som os danskere, så ville de globale udledninger være næsten dobbelt så høje som nu, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Klimamålet fra Paris-aftalen indbefatter, at den globale temperaturstigning højest må komme op på 1,5 grader. Men hvis det mål skal nås, så kræver det, at alle mennesker i snit udleder højest 3 ton CO2. Med andre ord er der meget lang vej igen for os danskere med vores klimaaftryk på 13 ton.
Denne livsstil giver højt klimaaftryk
I rapporten er der blevet regnet på forskellige scenarier, der viser, hvad vi hver især kan gøre som private forbrugere for at sænke vores klimaaftryk. Og på flere områder har vores valg som forbrugere en stor betydning. Her er nogle eksempler:
- Bolig: Jo større bolig, jo større klimaaftryk. Bor man på 40 m2 per person i stedet for 70 m2 per person, så kan det betyde en forskel på omkring 0,7 ton CO2 om året.
- Mad: Jo mere oksekød, jo større klimaaftryk. Spiser du slet ikke oksekød, kan det betyde en forskel på 2,5 ton CO2 om året i forhold til, hvis du har et stort forbrug af oksekød og røde bøffer.
- Transport: Jo større forbrug af fossilt brændstof, jo større klimaaftryk. Kører du i elbil og på cykel, kan det betyde en forskel på 4,5 ton CO2 om året i forhold til, hvis du kører i gammel fossilbil og flyver to gange om året.
- Øvrigt forbrug: Jo flere køb af nye ting, jo større klimaaftryk. Køber du genbrugsmøbler og udskifter sjældent din garderobe med nyt tøj, kan det betyde en forskel på 1,5 ton CO2 om året i forhold til, hvis du har højt forbrug af nye varer som møbler og tøj.
Læs også: 11 klimahacks, der giver dig en mere bæredygtig hverdag
Der er brug for systemiske forandringer
Rapporten pointerer dog samtidig, at der er brug for systemiske forandringer, hvis vi for alvor skal lykkedes med at nedbringe vores udledninger. Det vil sige forandringer, som skaber reelle handlerrum for bæredygtige livsstile.
Derfor anbefaler rapporten også, at regeringen skal turde skabe en positiv vision og fortælling om, hvordan vi kan leve mere klimavenligt med fokus på gevinsterne herved fremfor tab.
- Der er behov for mere systemiske ændringer, som gør det klimavenlige valg til det lette valg for alle. Det kræver modige politikere, som tør tage et opgør med brug og smid væk-kulturen og fremlægge et attraktivt alternativ, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Læs også: Derfor er SVM-regeringens klimaudmeldinger meget bekymrende
Brug og smid væk-kulturen hersker i Danmark
Desværre er vi i Danmark heller ikke særlig langt med et systemisk opgør med vores brug og smid væk-kultur. Vi er nemlig ikke særlig langt i udviklingen mod en mere bæredygtig cirkulær økonomi. Det viser rapporten ”The Circularity Gap Report”, som er udkommet i dag.
Denne rapport viser, at den danske økonomi i dag kun er 4 % cirkulær, og det er betydeligt under det globale gennemsnit.
- Rapporten viser, at vi i Danmark lige nu ikke formår at tage fat i de systemiske ændringer, som er nødvendige for at mindske vores forbrugs aftryk på kloden. En omstilling til en cirkulær økonomi er helt afgørende, hvis vi skal nedbringe det forbrugsbaserede CO2-udledninger, siger Mette Hoffgaard Ranfelt og fortsætter:
- Lige nu er vores forbrugsudledninger en blind vinkel i klimapolitiken. Derfor skal vi have et politisk mål for de forbrugsbaserede CO2-udledninger, og målet skal føles op med en ambitiøs strategi for cirkulær økonomi, som har fokus på affaldsforebyggelse og forbrugsreduktion, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Læs også: Hvad er cirkulær økonomi, og hvorfor er det vigtigt for klimaet?
En kultur baseret på fællesskaber og tilstrækkelighed er nøglen
Cicularity Gap rapporten understreger, at hidtidige danske strategier på området har været mangelfulde, fordi de primært har fokuseret på affaldshåndtering og sortering af affald og ikke har formået at tage fat i vores overforbrug, som er skyld i de enorme affaldsmængder.
- Vi bliver nødt til at tage fat i problemets rod og lave en plan for, hvordan vi med systemiske ændringer i alle sektorer sænker vores enorme overforbrug. Målet må være at skabe et samfund, som fremmer en livsstil og en kultur, der sikrer at folk trives, samtidig med at vi ikke ødelægger vores planet. Det kræver blandt andet et opgør med vores udbredte brug og smid væk-kultur og et opgør med BNP-vækst, som det primære mål for samfundsøkonomien, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Rapporten peger på en række scenarier, som kan forbedre den cirkulære økonomi i Danmark. Et af de absolut mest effektive redskaber vil være, hvis vi formår at lægge vores individualiserede forbrugskultur bag os og i stedet fremme en fællesskabsorienteret tilstrækkeligheds-kultur. En kultur, hvor blandt andet delefællesskaber, reparation og genbrug står langt stærkere end i dag.
Som rapporten pointerer, så vil et sådant skift både betyde en væsentlig reduktion i vores materiale- og CO2-fodaftryk, og samtidig være med til at fremme bedre livskvalitet og øget trivsel i befolkningen.
