Fingerplanen. 1947


Fingerplanens kort vises med tilladelse af Dansk Byplanlaboratorium. Fingerplanen er genoptrykt og kan fortsat købes hos Dansk Byplanlaboratorium.

Historien kort

Grundlaget for fingerplanen blev skabt i midten af 1930'erne med "Københavnsegnens Grønne Omraader. 1936" .

Til trods for at fingerplanen er uden konstant pres og nedbrydning, har den daværende Miljø- og Energiminister Connie Hedegaard valgt at udvide idéen med de såkaldte planer for forlængede kiler

Fingerplanen


Fingerplanen fra 1947 er genoptrykt af Dansk Byplanlaboratorium, hvor den fortsat kan købes.

Forud for Fingerplanen blev der udarbejdet

"Københavnsegnens Grønne Omraader. 1936" dannede baggrund for det som senere blev til den såkaldte "Fingerplan" fra 1947.

Om Fingerplanen skiver Dansk Arkitektur Center:

"Efterkrigstidens byudvikling og stigende bil- og cykeltrafik fik med Fingerplanen en arkitektonisk struktur af stor og langvarig betydning. Fingerplanen er den første danske byudviklingsplan. Den blev offentliggjort i 1947 af Egnsplankontoret for Storkøbenhavn.

Planens princip var at koncentrere fremtidig byvækst langs en række hovedfærdselskorridorer, der strakte sig som fingre ud over Sjælland fra ’håndfladen’ alias Københavns centrum. Samtidig skulle kilerne mellem fingrene holdes fri for byggeri. Disse områder skulle være grønne arealer med plads til landbrug, udflugtsveje, stier og fritidsformål.

Denne idé om ’parkways’ – trafikkorridorer gennem naturområder – er oprindelig amerikansk, men i Fingerplanen er den omsat og gjort til dansk virkelighed.

Planen skal opfattes som et princip snarere end som detaljeret geografisk planlægning. For eksempel er virkelighedens tommelfinger mod Køge blevet meget lang og tynd, og mod nord er mellemrummene mellem fingrene flere steder efterhånden udvisket af byudvikling.

Fingerplanen har haft væsentlig betydning for Hovedstadsregionens udvikling. Planen har reguleret og sikret byvækst, bebyggelsesmønstre, industri, transportkorridorer, vandforsyning og miljø. Dermed har planen bidraget til at skabe et rekreationslandskab omkring vandløb og kyster til glæde for det moderne demokratiske friluftsliv.

Planen har givet byen en opfattelig form og præger fortsat hovedstadsregionens udvikling."

Det Administrative Biblotek kan man bl.a. finde alle betænkninger.