De grønne kiler og ringe i hovedstadsregionen. 1936-


I 1943 rejste Danmarks Naturfredningsforening i taknemmelighed en kæmpe sten til ære for Thorvald Stauning. Stenen kan ses i Bellevue Strandpark, som i øvrigt ligger tæt på Staunings bolig på daværende tidspunkt. På stenen står: "Rejst i taknemmelighed af Danmarks Naturfredningsforening". ©2011: Kurt Loftkjær

Historien kort

Grundlaget for den fortsat gældende planlægning for Hovedstadsregionen blev skabt af Egnsudvalget i midten af 1930'erne med betænkningen "Københavnsegnens Grønne Omraader. 1936". I spidsen for dette arbejde sad Olaf Forchhammer, stadsingeniør i København og tidligere socialdemokratisk sognerådsmedlem i Gladsaxe (1921-25). Han boede i Bagsværd.

Betænkningen fik den umiddelbare konsekvens, at Folketinget med lov nr. 595 af 1940.11.13 vedtog den såkaldte Stilov. Formålet med loven var dobbelt. Man ønskede at sikre arbejdernes adgang úd i naturen efterhånden, som de fik mere fritid. I lyset af d. store arbejdsløshed før og under 2. Verdenskrig ønskede ligeledes at iværksætte en række af stiplanerne for at for skaffe arbejde til de mange arbejdsløse.

I forlængelse af betænkning og Stilov blev den såkaldte Fingerplan udarbejdet i 1947.

Siden har Fingerplanen været under nedbrydning. Selvom det tidligere Københavns Amt fastholdt planen i teorien, så tillod Amtet en langsom amputering af planens fingre.

Til trods for at Fingerplanen er under konstant pres og nedbrydning, har den daværende Miljø- og Energiminister Connie Hedegaard valgt at udvide idéen med Det Grønne Håndtryk. Udvidelse af Fingerbyens grønne ringe og kiler. Oktober 2004.

Senest har daværende mijøminister Connie Hedegaard ophævet den resterende del af Fingerplanen til det der kaldes et landsplandirektiv under navnet Fingerplan 2007 .

Thorvald Stauning


Thorvald Stauning. Foto: F. Zachariae.

Thorvald Stauning er den store mand i naturåbenbaringen.

Statsminister Thorvald Stauning interesserede sig for naturfredning, og den daværende formand (i dag præsident)  for Danmarks Naturfredningsforening Erik Struckmann, var en personlig ven til Stauning. De var nøglepersonerne, der igangsatte Springforbiplanen, der skulle genskabe en af hovedstadens grønne lunger og den offentlige adgang til Øresund.

I 1937 blev der vedtaget en samlet fredningsplan for hele landet, beskyttelseslinjer langs kyster, beskyttelse af fortidsminder m.m., og Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager, som vist blev tilføjet i en sen nattetime efter en ildfuld tale af Erich Struckmann under en kroferie med statsministeren, der til sidst konkluderede: ’Det gør vi!’ Udmøntningens ses i Naturfredningsloven fra 1937

I hovedstaden stod Stauning og Socialdeokratiet bag betænkningen "Københavnsegnens Grønne Områder, som efterfølgede førte til Stiloven vedtaget under statsministeriet Stauning.

Thorvald Stauning var fra 1919 til 1924 borgmester i Københavns Kommune og blev senere landets statsminister fra 1929 til 1942.

Året efter hans død i 1943 rejste Danmarks Naturfredningsforening i taknemmelighed en kæmpe sten til ære for Thorvald Stauning. Stenen kan ses i Bellevue Strandpark, som i øvrigt ligger tæt på Staunings bolig på daværende tidspunkt.