Gladsaxe Kommune ligger i et bakket morænelerlandskab, hvis højdepunkt på ca. 50 m o.h. ligger i Buddingeområdet ved Tinghøj. Herfra falder landskabet i alle retninger mod Gyngemosen og Utterslev Mose i syd, mod Kagsåen i vest og mod Bagsværd Sø og Lyngby Sø i nord. Mod nordvest mellem Smør- og Fedtmosen og Hareskovene ligger Værebroområdet, som er et sandet dødislandskab med talrige småsøer. Koncentrationen af søer i dette område er den største i kommunen. I den øvrige del af kommunen er der kun få søer.

Kommunen er fattig på naturlige vandløb, som bække og åer og deler kun tre åforløb med nabokommunerne.

Kagsåen og Værebro Å (også kaldet Tibberup Å) har begge deres start i Smør- og Fedtmosen. Kagsåen løber mod syd til Øresund og Værebroå løber mod vest til Roskilde Fjord.

Den 30 km lange Mølleå har sit udspring i Hetting Mose nord for Ganløse Eged mellem Burre Sø og Bastrup Sø løber på en meget kort strækning gennem Gladsaxe Kommune og afvander Bagsværd Sø og løber videre gennem Lyngby Sø og ender i Øresund nord for København ved Strandmøllen.

Kommunen afvandes gennem en række unaturlige vandløb som render og grøfter. Længst er formentlig Vangederenden, som oprindeligt afvandede helt fra Brandammen i Gladsaxe Landsby, gennem området ved Ærtekrogen, hvor der var et moseområde, videre gennem Buddinge Vad nord for Buddinges oprindelige landsby. Herfra fortsatte afvandingen mod øst til renden nåede kommunegrænsen til Gentofte, hvor den til sidst endte i Utterlev Mose.

Bagsværdrenden afvander fortsat Stengårdskvarteret og ender sit løb paralelt med Amundsensvej inden den løber ud i Lyngby Sø.

Landskabet var indtil landbruget blev fortrængt af bydannelsen meget stærkt præget af landbruget betingelser. Med få undtagelser var skoven fortrængt i det meste af området og i 1900-tallet blev de fleste vådområder fjernet eller bortdrænet.

Enkelte steder ser man "ar" i landskabet efter menneskelig aktivitet. Der er således fordybninger i det naturlige landskab som følge af grusgravning. Aktiviteten afspejles også nogle steder i vejnanavngivningen. En anden periferisk menneskelig aktivitet er udretningen af vores del af Mølleåen i forbindelse med etablering af Fæstningskanalen mellem Furesø og Lyngby Sø.

i 1930'erne begyndte fremsynede personer at overveje, hvordan den stadig rigere arbejderbefolkning skulle bruge sin stadig øgede fritid. Det blev statskudet til det, som senere blev kendt som Fingerplanen. Planen søgte i korthed at planlægge hovedstden som fem fingre med trafik, boliger og erhverv og mellem disse fem fingre planlagdes de grønne områder, som skulle forblive natur og fritidsområder. En af konsekvenserne af denne planlægning, var at man begyndte at frede en række områder.

I Gladsaxe er det blevet til følgende landskabs- og stifredninger