Danmarks Naturfredningsforening har en række udvalg, hvor eksperter og græsrødder stiller deres viden og erfaring til rådighed for foreningen - formelt set for Forretningsudvalget (FU). Der er to grupper af faglige udvalg: De "vedtægtsbundne udvalg" (vedtægternes § 12) og de "øvrige udvalg" (vedtægternes § 13).
De vedtægtsbundne udvalg indgår med navns nævnelse i vedtægterne og kan kun oprettes eller nedlægges gennem en vedtægtsændring ved beslutning i Repræsentantskabet. Deres kommissorier fastlægges af Repræsentantskabet.
Udvalgenes formænd vælges af Repræsentantskabet for 3-årige perioder, og formændene er "fødte" medlemmer af FU. De menige udvalgsmedlemmer vælges for 3-årige perioder af FU.
Vi har tre vedtægtsbundne udvalg - ved at følge linken kommer du over på DN's hjemmeside for frivillige aktive, hvor du kan se, hvem der sidder i udvalgene:
De øvrige udvalg kan oprettes/nedlægges ved beslutning i FU. Deres kommissorier fastlægges af FU. Deres formænd og deres menige medlemmer vælges af FU for 3-årige perioder. For tiden har vi følgende øvrige udvalg:
- Ressourceudvalget
- Organisationsudvalget