Repræsentantskab

Danmarks Naturfredningsforenings højeste myndighed er repræsentantskabet. Repræsentantskabet mødes en-to gange årligt og har følgende hovedopgaver:

  • Beslutte DN’s overordnede politik
  • Vedtage foreningens årlige aktivitetsplan og tilhørende budget
  • Godkende foreningens årsregnskab
  • Vælge præsident, vicepræsident, forretningsudvalg og udvalgsformænd

Repræsentantskabet består af:

  1. Formanden for hver afdeling. Ved formandens forfald kan en afdelingsbestyrelse til et konkret repræsentantskabsmøde udpege et andet medlem af afdelingens bestyrelse end formanden.
     
  2. Et antal ekstra repræsentanter for bestyrelsen i afdelingen baseret på medlemsbasis pr. 1. januar således:
    1.000 medlemmer giver 1 ekstra,
    3.000 medlemmer giver 2 ekstra,
    6.000 medlemmer giver 3 ekstra og
    9.000 medlemmer giver 4 ekstra.
     
  3. Et antal ekstra medlemmer af bestyrelsen i afdelingen baseret på landareal således: 250 km2 giver 1 ekstra og 750 km2 giver 2 ekstra.
     
  4. En observatør med taleret fra de bestyrelser, som kun har én repræsentant i repræsentantskabet.
     
  5. To repræsentanter for hver studenterafdeling.
     
  6. En repræsentant for hvert netværk, som repræsentantskabet har godkendt i forbindelse med årets Aktivitetsplan.
     
  7. Medlemmerne af Forretningsudvalget.
     
  8. Repræsentantskabet indvælger endvidere 15 personlige medlemmer, som kan tilføre DN nye kompetencer, inspiration og indflydelse. Valget gælder for 3-årige perioder, således at 5 er på valg hvert år.


Opdateret: 18. januar 2013
Af: Peter Mellergaard

 

REP-møder i 2013

I 2013 bliver der to REP-møder:

> 13-14. april i Vejle

 og 23-24. november i Oksbøl ved Varde

REP-møde 2012

Sidste REP-møde blev afholdt den 24-25. marts i Skærbæk.

Læs om REP-møde 2012