Brænder du også for at gøre en grøn forskel? - Du behøver ikke at være ekspert på flora eller fauna, for at være en del af en af DN's studenterafdelinger, blot have lyst til at lave aktiviteter med fokus på natur og miljø.
Studenterafdelingen er:
- En mulighed for at få praktisk erfaring med dit fag, hvilket kan styrke både din faglighed og dit CV.
- En mulighed for at indgå i en social sammenhæng om en fælles interesse.
- En mulighed for at holde faglige og sociale aktiviteter med DN som platform og økonomisk støtte.
- Adgang til et netværk af eksperter på natur- og miljøområdet.
- Adgang til gratis kurser ved Naturens Universitet, hvor du eks. kan uddanne dig til Naturguide.
Hvad laver en studenterafdeling?
Ligesom alle andre afdelinger i DN, laver studenterafdelingerne aktiviteter som forholder sig til DN's formålsparagraf, om: "at virke til gavn for Danmarks natur og miljø og for befolkningens muligheder for gode naturoplevelser."
Det betyder, så længe aktiviteterne ligger indenfor dette formål, er der meget vide rammer for studenterafdelingernes aktiviteter. Således kan en studenterafdeling være en platform for at eksperimentere med anderledes natur- og miljøaktiviteter, end man traditionelt beskæftiger sig med i DN-regi.
Eksempler på aktiviteter:
Bævertælling (SAK)
Foredrag og debat med en økologisk og en biodynamisk landmand (SA-Aarhus)
Fugletur på Assistens kirkegården (SAK)
Affaldsindsamling (SAK og SA-Aalborg)
Naturpleje i Holmegaardsmose (SAK)
Mad over bål i Marselisborg skov (SA-Aarhus)
Fuglekasse opsætning på Egholm (SA-Aalborg)
Orkidétur til Brobæk mose (SAK)
Fire studenterafdelinger
DN har nu fire studenterafdelinger hvilket betyder, at studerende i både København, Aalborg, Odense og Aarhus nu kan blive en del af en afdeling.
Foråret 2013
Studenterafdelingerne har allerede planlagt flere aktiviteter for foråret 2013. Følg afdelingerne på deres hjemmesider og kontakt dem, hvis du også vil være med til at gøre en grøn forskel sammen med andre natur- og miljøinteresserede studerende.
Kom og vær med!
Sidst opdateret d.8/4 2013
Sofie Grønning. sg@dn.dk