Naturen i Danmark har generelt brug for mere pleje. Hvis udviklingen går i den forkerte retning i et naturområde, skal man gribe ind med naturpleje. Mange af de naturtyper, vi kender som typiske danske, er et resultat af menneskelig aktivitet. Det gælder blandt andet enge, overdrev og heder.
Natur betyder ”det, der kommer af sig selv”, så begrebet naturpleje er mærkeligt selvmodsigende. Naturpleje er da også et kulturindgreb. Men det er et kulturindgreb, der har til formål at fastholde eller udvikle en ønsket blanding mellem den vildtvoksende natur og kulturen.
Naturgenopretning blev først en aktiv del af dansk landskabsforvaltning med naturforvaltningsloven fra 1989 og siden naturbeskyttelsesloven fra 1992. Man taler om naturgenopretning, når forvaltningen af et areal bliver ændret i en retning, så en tidligere tilstand bliver genskabt, og naturens frie processer får bedre muligheder for at udfolde sig.
Naturgenopretning og naturpleje hænger ofte snævert sammen, og der er en glidende overgang mellem de to begreber. I praksis er naturgenopretning en tidsbegrænset indsats, der forandrer et område, mens naturpleje er en tidsubegrænset indsats, der vedligeholder og evt. udvikler et områdes naturværdier.
Naturpleje før og nu
Før i tiden blev adskillige heder, enge eller overdrev fredet uden hensyntagen til, at disse områders naturkvaliteter overvejende var et resultat af mødet mellem natur og kultur. Det samme var tilfældet med en del skove, hvor naturværdierne var resultat af mange års skånsom hugst. Når kulturpåvirkningen – typisk græsning, høslæt, hugst af træer og buske osv. – udeblev, fik landskabet ikke de ønskede kvaliteter.
I nutiden er naturpleje derfor en meget væsentlig aktivitet i dansk naturbeskyttelse. Egentlig burde naturpleje ikke være nødvendig. Naturens store vilde dyr som vildsvin, krondyr, elg, bæver, heste og okser, ville have været i stand til at frembringe nogle af de ønskede dynamiske forhold, som vi mangler i naturen. Men de store, vildtlevende dyr mangler i den danske natur, og derfor er man nødt til at erstatte dem med tamdyr, der i så vid udstrækning som muligt lever frit på naturens præmisser.
I fremtiden vil der blive udviklet nye former for naturpleje. Man arbejder for at øge bestanden af krondyr i Danmark, bæveren er genindført, og der er overvejelser om at indføre andre væsentlige, store arter af pattedyr. Man må dog regne med, at naturpleje i nutidens forstand vil være påkrævet i mange, mange årtier fremover. Og ekstensiv landskabsudnyttelse, f.eks. ekstensiv skovdrift med skovgræsning samt afgræsning eller slåning af enge, overdrev og heder uden brug af gødning, sprøjtemidler, tilskudsfoder osv., vil uden tvivl også blive den langsigtede løsning på mange arealer.
Nick Leyssac