Se en video med direktøren og vicepræsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, der fortæller om de ødelæggende konsekvenser af muslingeskrab. I videoen kan du også se, hvordan man på en bæredygtige måde kan fange muslinger.
På en sund fjordbund finder man en variation af undersøiske tangskove, ålegræsenge og muslingebanker med utallige arter af tang, havsvampe, søpunge, store muslinger, snegle og fisk. Banker af blåmuslinger, der har ligget urørte i årtier, er sammen med stenrevene Danmarks svar på tropernes koralrev. Lige indtil en kutter kommer og skraber bunden for muslinger - og for næsten alt andet liv!
Muslingeskrab forvandler en varieret oase til en ensartet ørken, hvor kun få og små arter af bunddyr som børsteorme kan leve, og hvor yderst få arter af hurtigt voksende alger overtager scenen.
Mange af skrabefelterne i Limfjorden, hvor de fleste muslinger kommer fra, ligger i områder, der er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområder og senest er blevet EU-habitatområder. Det betyder, at Danmark har skrevet under på, at vi vil beskytte og forbedre naturværdierne i de udpegede fjordområder til gavn for bundens dyr, planter, fisk og for fugle, der er afhængige af en fjordnatur i balance. Med den ene hånd holder vi altså som nation hånden over naturværdierne på fjordbunden, mens vi med den anden lemlæster selv samme natur. Muslingeskrabet må stoppe.
I stedet for muslingeskrab, bør der i langt højere grad satses på at dyrke muslinger på liner. Her sætter larverne sig fast på opdrætternes liner, hvor de vokser sig store. Linemuslinger vokser faktisk hurtigere og er mere kødfulde og dermed bedre for vandmiljøet.
En seks centimeter lang musling er nemlig i stand til at filtrere og dermed rense knap 8 liter fjordvand hver time, og mens de filtrerer vandet, æder de samtidig de rigelige algeforekomster, som ellers risikerer at bidrage til iltsvind. Da linemuslinger befinder sig oppe i vandet kan de faktisk rense vandmiljøet for væsentligt større mængder af kvælstof og fosfor end de skrabede muslinger fra bunden.
Linemuslinger er bedre for havbunden og for vandmiljøet - og dertil kommer, at de vokser hurtigere, er renere og mere kødfyldte og giver meget højere priser. Så der er også fordele som forbruger og producent.
Og husk - muslinger er rigtigt gode for både ganen, helbreddet og CO2-regnskabet.
Muslingeskrab har nu stået på DN's dagsorden i flere år. Sagen udvikler sig hele tiden. Hvad har DN gang i, og hvor står sagen henne nu? Få overblik over forløbet og læs alle sagens dokumenter
Se en video med direktøren og vicepræsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, der fortæller om de ødelæggende konsekvenser af muslingeskrab. I videoen kan du også se, hvordan man på en bæredygtige måde kan fange muslinger.
I Natur og Miljø nr. 3 2008 kan du læse mere om, hvordan muslingeskrab påvirker vandmiljøet og om linemuslinger som alternativ til ødelæggende skrab.
Henning Mørk Jørgensen
Biolog
31 19 32 35
hmj@dn.dk
Her kan du se videoer og billeder af muslinger og muslingeskrab.
► Video: Før og efter skrab
► Video: Linemuslinger
► Video og pjece om Limfjordens miljø
► Billeder: Line- og skrabemuslinger
► Indslag fra TV/MIDT-VEST: Fjordbunden eksploderede
Danmarks Naturfredningsforening har udpeget otte områder i havet omkring Danmark, der bør beskyttes og udnævnes til marine nationalparker.
