Jord- og stendiger i historisk perspektiv

I midten af 1700-tallet fik jordbrugere ved lov pligt til at dyrke pil til brændsel og risgærder. Behovet for indhegning af kreaturer har formentlig ligget til grund for denne lov, som 50 år senere blev efterfulgt af lov om fredsskove i 1805. Loven medførte yderligere krav til hegning vha. diger. 

De allerfleste diger har eksisteret i mindst 200 år. Fredskovspligten fra 1805 indebar bl.a., at alle overskove skulle bevares, og at alle former for skovgræsning blev forbudt. Fredskovene blev afgrænset ved retlinede stendiger, og der var ikke længere offentlig adgang til skovene.

Sten- og jorddigerne fungerede først og fremmest som hegn, der skulle beskytte afgrøderne mod løsgående dyr. Det var lovpligtigt at hegne, og et eventuelt afgrødetab forårsaget af løse dyr skulle erstattes. Ofte kronedes diget af et flettet risgærde.

Byggemåden varierer fra egn til egn afhængigt af hvilke materialer, man havde til rådighed, fx sten, græs- og lyngtørv eller tang. I Nordjylland er de fleste bevarede diger opført af jord og græstørv.

Mange diger var samtidig skellinjer, der markerede fællesskabets eller den enkeltes ejendomsret til et bestemt område.

Jord- og stendigers betydning som biotoper

Diger indgår sammen med andre biotoper som grøfter, gravhøje, vandløb, søer, moser, enge, småskove og levende hegn i et mønster af naturområder i landbrugslandet. Gravhøjene er typisk vigtige levesteder for et stort antal vilde dyr og planter. Som levested er højene forskellige alt efter, hvorvidt de er bevoksede, og om de bliver afgræsset. Det er vigtigt at undgå at selve højen og en bræmme på mindst 2 m omkring den bliver tilført gødning eller sprøjtemidler. Derved fås den største variation i dyre- og planteliv på gravhøjen.

§ 29A Digebeskyttelse i museumsloven

Museumsloven
Ifølge museumslovens § 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Ændringer er ethvert indgreb i selve diget.

Definition af diger
Ved sten- og jorddiger og lignende forstås menneskeskabte, linieformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft til formål at markere administrative, ejendoms- eller anvendelsmæssige skel i landskabet.

Indtegning på kort
Som en lidt sjov ting kan nævnes, at ”når digerne er angivet på de gamle målebordsblade fra 1800-tallet, har det ikke været af hensyn til de særlige økologiske kår, der knytter sig til denne biotoptype, men fordi indtegningen af diger har kunnet angive de linier i landskabet, som var så høje, så de kunne ’skjule en soldat med tornyster’ (frit citeret fra en rekognosceringsbestemmelse fra sidste halvdel af 1800-tallet)” (Perspektiv nr 5, 2004. Geoforum).

Beskæring og behandling
Træer og buske på diger må fældes og skæres ned, men rødder og stubbe må ikke fjernes. Diger, der ligger op til naturområder må ikke sprøjtes eller gødskes. Gødskning og sprøjtning skal i øvrigt undgås af hensyn til plante- og dyrelivet.

Denne bestemmelse udspringer dels fra et ønske om at bevare kulturhistoriske interesser, men også fordi mange af disse diger fungerer som spredningskorridorer og levesteder for en del af det åbne lands dyre- og planteliv.

 ---------------------------------------------------------------------------

Stendiger blev primært skabt som følge af at bøndernes kreaturer og svin ødelagde den opblomstrende skov.