
Årsmøde i DN Odder afholdes på Pakhuset onsdag d. 12. november 2008 kl. 19.30. Aftenens indlæg er omkring Australiens natur, dyreliv og nationalparker. På billedet oplever fem backpackere pingvinungerne på vej op til deres mor.

Årsmøde i DN Odder afholdes på Pakhuset onsdag d. 12. november 2008 kl. 19.30. Aftenens indlæg er omkring Australiens natur, dyreliv og nationalparker. På billedet oplever fem backpackere pingvinungerne på vej op til deres mor.
DN Odder afholder årsmøde på Pakhuset
Vi byder på en spændende aften med flere indlæg omkring naturen i Australien og i Odder. Der serveres vin fra Down Under og australske snacks til årmødet, der er gratis for alle.
Aftenens program (med forbehold for ændringer):
Kl. 19.30 Bestyrelsen byder velkommen
Kl.19.40 Mogens Gissel Nielsen og Dorthe Birkmose fortæller omkring australiens natur, dyreliv og nationalparker. Se omtalen her: Link
Kl.20.30 DN Odders Årsberetning 2008 fremlægges af Lars Vilhelm Hansen. Se årsberetningen her: Link . Der tages et par emner op fra Fremtidens Natur i Odder Kommune.
Kl.20.45 Der serveres kaffe og kage
Kl.21.00 Debat om årsberetningen og fremtidens Natur i Odder Kommune
Kl.21.20 Dagsorden i følge vedtægterne:
1) Valg af dirigent, 2) Bestyrelsens årsberetning, 3) Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen, 4) Forslag fra medlemmerne, 5) Eventuelt
Kl. 22.00 Årsmødet slutter
SÆT KRYDS VED ONSDAG
DEN 12. NOVEMBER
KL. 19.30 - 21.30
i Pakhuset ved banegården. Alle er velkomne.

Årsmøde i DN Odder afholdes på Pakhuset onsdag d. 12. november 2008 kl. 19.30
Kontakt din lokale DN afdeling for at høre mere om vores aktiviteter. Vi vil rigtig gerne være flere i afdelingen, og der er masser af spændende ting at tage fat på. Kontakt os
Støt Danmarks Naturfredningsforenings arbejde – for dyrenes, naturens og ikke mindst din egen skyld.
Odder Kommune har stort set det hele: Levende hegn, skove med skovbryn, søer, grøfter, vandløb, fjorde samt – ikke at forglemme - det åbne land, agerlandet med de dyrkede marker – et typisk dansk landskab.
Men især det åbne land er under pres af byudviklingen. Landbrugsjord konverteres til industriområder og boliger. Der bygges som aldrig før i Odder Kommune – alene i 2006 planlagde kommunen byudvikling på et samlet areal på mindst 50 hektar – altså mindst 500.000 kvadratmeter. Og inden byggemodningen flyttes der rundt på en masse jord – overjord og råjord fjernes, og mange steder havner den i det åbne land, hvor den bruges som fyld på vandlidende landbrugsarealer eller havner som opfyldning af vandhuller eller udjævning af de små kurver i landskabet. Sker det på engarealer eller andre beskyttede områder, har det vidtrækkende følger for stedets flora og fauna.
Læs Danmarks Naturfredningsforenings bud på "Fremtidens natur i Odder Kommune" her (pdf)