Klimakommunerne har kick-startet landets CO2-besparelser

I november er det fem år siden, de første kommuner skrev under på en Klimakommuneaftale, og i dag har tre ud af fire kommuner i Danmark meldt sig ind i den grønne klub. Og så sparer de oven i købet penge. Men uden aftalen med Danmarks Naturfredningsforening var de ikke kommet så langt.

30. oktober 2012
En ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at Klimakommuneaftalen for 75 % af kommunerne har været et vigtigt redskab til at sætte gang i klimaarbejdet.

- Vi er rigtig glade for aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Klimakommuneaftalen har kick-startet vores klimaarbejde, siger borgmester i Høje Taastrup Kommune, Michael Ziegler.

For Høje-Taastrup Kommune har klimakommuneaftalen haft stor betydning for kommunens klimaarbejde. Og det er de ikke ene om. I en rundspørge blandt Klimakommunerne har tre ud af fire svaret, at det har haft middelstor eller rigtig stor betydning for kommunens klimaindsats. Også i Helsingør har aftalen haft stor indflydelse på kommunens klimakamp.

- KIlimakommuneaftalen har skærpet vores fokus på at nå vores mål om at reducere CO2-udledningen med 2 % om året. Den sidste måling viser også, at kommunen gennem de sidste fire år faktisk har formået at reducere mere end minimumskravet. Men vi skal fortsætte det gode arbejde, og derfor har vi også langsigtede klimamål for både kommunen og borgerne, siger Johannes Hecht-Nielsen, borgmester i Helsingør Kommune

Det betaler sig at være grøn
Jens la Cour, der er miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, mener, at Klimakommuneaftalen har gjort det let for den enkelte kommune at komme i gang med klimaarbejdet.

- Mange kommuner ville gerne i gang med at reducere deres CO2-udslip, men manglede et konkret initiativ, der kunne sætte dem i gang. Det har Klimakommune-aftalen kunnet give. Kommunerne bestemmer selv, hvordan de skal komme i mål med besparelserne, og derfor er det op til dem hver især at finde de indsatser, som bedst matcher deres behov og udfordringer, siger Jens la Cour.

Mange Klimakommuner har investeret i eksempelvis el-biler og solceller, men i næsten halvdelen af kommunerne har det betydet, at de også har sparet penge. Også I EU er der stor opbakning til Klimakommunerne, fortæller klimakommissær Connie Hedegaard.

- Det er jo super vigtigt at der sker sådan nogle ting lokalt. Vi politikere kan sidde og definere mål og lave rammevilkår, men i sidste ende, så skal alt, hvad der bliver lavet på EU-plan, oversættes til handling ude omkring i lokalområderne. Det er organisationer som Naturfredningsforeningen rigtigt gode til, siger Connie Hedegaard. 
 

►Læs mere om, hvad det vil sige at være Klimakommune 

Borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, underskrev Klimakommuneaftalen med DN i foråret 2012, og blev Klimakommune nummer 73.

Rundspørgens vigtigste resultater

Rundspørgen blandt de 73 Klimakommuner er gennemført i oktober 2012 og indeholder svar fra 82 procent af kommunerne.

  • 75 procent svarer, at det har haft middel eller stor betydning for kommunens konkrete klimaindsats at blive Klimakommune – kun 3, svarer at det ingen betydning har haft.
  • Over 70 procent svarer at Klimakommune aftalen har betydet politisk fokus på at reducere energiforbruget– kun 1 kommune svaret, at det ikke har betydet noget.
  • Over 90 procent af kommunerne arbejder med solceller
  • I næsten halvdelen af kommunerne (46 procent) har Klimakommune-aftalen betydet, at de har sparet penge
  • 92 procent svarer, at de vil anbefale andre kommuner at blive Klimakommune 

Kontakt

Sine Fauerby

Sine Beuse Fauerby
31 19 32 51
sbf@dn.dk  

 

Bliv medlem af DN

Vi har brug for din støtte.

DN modtager ikke støtte fra det offentlige.

Bliv medlem