DN’s Planfaglige Udvalg har til opgave at rådgive DN’s forretningsudvalg, at bistå foreningen ved løsningen af konkrete opgaver, samt at følge og vurdere den løbende udvikling inden for det planfaglige område.
Fagområdet for Planfagligt Udvalg dækker den igangværende og forestående offentlige planlægning.
Udvalgets sekretær:
Nina Larsen Saarnak, 31 19 32 38, nis@dn.dk
Mødereferater 2011:
Møde i februar
Møde i maj
Møde i september
Medlemmer:
Peder Agger, Formand
Peder Agger er uddannet fiskeribiolog fra 1966 og arbejdede som sådan til 1972. Herefter fulgte en ansættelse som lektor i miljøbiologi ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund. Fra 1987-94 var han chef for Naturovervågningskontoret i Skov- og Naturstyrelsen, hvorefter Peder Agger vendte tilbage til RUC som professor i miljøplanlægning. Peder Agger har været medlem af Naturfredningsrådet i 8 år, og i 4 år af Naturrådet, som rådgav miljøministeren. Peder Aggers faglige fokus er naturforvaltning og naturpolitik.
Ellen Højgaard Jensen
Ellen Højgaard Jensen er uddannet kulturgeograf i 1992 og har i en årrække undervist i fysisk planlægning og socialgeografi på Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter. Ellen Højgaard Jensen har desuden været leder af Læreranstalternes Fælles Byplankursus, og i perioden 1997 – 2004 arbejdet som projektleder i Byfornyelse Danmark, hvor det primære arbejdsområde var helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft. I dag er Ellen Højgaard Jensen Direktør i Dansk Byplanlaboratorium.
Henrik Knuth-Winterfeldt
Henrik Knuth-Winterfeldt er uddannet som jurist i 1970. Han har tidligere været kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen med ansvar for: Planlægning, fredninger, naturbeskyttelse og nationalparker. Henrik Knuth-Winterfeldts har særlig interesse for natur, landskaber og kyster. Henrik Knuth-Winterfeldt var chef for Wilhjelmudvalgets sekretariat.
Lone Kristensen
Lone Kristensen er ansat som lektor ved Københavns Universitet, Forskningscenter Skov og Landskab. Lone Kristensen har siden 1993 arbejdet indenfor fagområdet landskabsforvaltning, og har primært været beskæftiget med forskningen vedrørende jordbrugslandskabets udvikling, herunder udviklingen i landbrugspolitikken og miljø og landskabsreguleringen målrettet jordbrugslandskabet. Hun har derudover arbejdet indefor regionplanlægningen, dens udvikling og implementering. Lone er desuden medlem af DN Gentofte.
Jens Erik Larsen
Jens Erik Larsen er uddannet civilingeniør i 1977 fra DTH med speciale i trafik- og byplanlægning. Efterfølgende har Jens Erik Larsen været involveret i diverse medieuddannelser, og har beskæftiget sig med U-landsforhold. Siden 1982 har han udført konsulentarbejde om planlægning af friluftsliv og især cykelruter fra Idéværkstedet De Frie Fugle, og fungerer bl.a. som koordinator for et Europæisk cykelruteprojekt.
Henrik Præstholm
Henrik Præstholm er uddannet landinspektør fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og har gennem mange år arbejdet med naturbenyttelse kontra naturbeskyttelse i bl.a. Ribe Amt. Henrik Præstholm har desuden haft sekretariatsfunktion for Jordbrugskommissionen og råstofadministration. I dag er han pensioneret fra en ledende stilling i Ribe Amt. Henrik Præstholm har været formand for Det Grønne Råd, observatør i Landsbyrådet og har siddet som amtets repræsentant i Det Faglige Kulturmiljøråd for Ribe Amt. Henrik Præstholm er i øvrigt medlem af DN Esbjerg.
Per Stahlschmidt
Per Stahlschmidt er uddannet landskabsarkitekt fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og arbejder i dag som lektor og studieleder ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Sideløbende med sin stilling som forsker, underviser og studieleder har Per Stahlschmidt i en lang årrække været privatpraktiserende landskabsarkitekt. Per Stahlschmidts faglige fokus er landskabsanalyse og landskabsplanlægning.
Anna Brix Studsholt
Anna Brix Studsholt er uddannet arkitekt og byplanlægger fra Arkitektskolen i Århus i 1974. Hun har arbejet med planlægning, landzoner mm. i Nordjyllands amt, og blev pensioneret fra en stilling som planlægger ved Sektor for Regional Udvikling ved Region Nordjylland. Her beskæftiger hun sig med natur, miljø og friluftsliv i den Regionale Udviklingsplan, tillige også klimaændringer, turisme og Kulturmiljøer. Anna Brix Studsholt arbejder desuden med internationale projekter som NORTRAIL projektet, en kulturhistorisk vandresti rundt om Nordsøen. Hun har 25 års erfaring med amtskommunal region- og sektorplanlægning.
Keld Koustrup Sørensen
Keld Koustrup Sørensen er uddannet miljøplanlægger fra Roskilde Universitetscenter i 2004 med speciale i naturforvaltning og landbrug. Efterfølgende har han været ansat i Vestsjællands Amt og Miljøministeriets Miljøcenter i Århus, hvor han har beskæftiget sig med regionplanlægning og tilsyn med kommune- og lokalplaner, enkeltsager efter naturbeskyttelsesloven mv. I dag er Keld Koustrup Sørensen ansat som naturmedarbejder i Brønderslev Kommune, hvor opgaverne bl.a. består i sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven og tovholderfunktion på Vand- og Naturplaner i kommunen.
Allan Zinn
Allan Zinn er uddannet arkitekt og byplanlægger fra Kunstakademiets arkitektskole i København i 1970, og arbejdede frem til 1973 på private tegnestuer. Allan Zinn fungerede som landskabs- og planchef ved Fyns Amt 1973-90 og ved Sønderjyllands Amt 1991-2001 med fokus på regionplanlægning, koordineret sektorplanlægning, VVM, natur- og arealadministration samt kulturmiljø. I perioden 1993-2002 endvidere interregionalt samarbejde med tyske og hollandske myndigheder om VVM, kulturmiljø og integreret kystforvaltning (ICZM) i Vadehavsområdet. Allan Zinn tog desuden en magistergrad i historie ved SDU i Odense i 2002.
Nina Larsen Saarnak