I efteråret 2009 dykkede Danmarks Naturfredningsforenig og Video Undervand ned i et Natura 2000-område i Lillebælt. Her kan du se, hvordan muslingeskraberne ødelægger havbundens dyre- og planteliv.
Se også filmen "fremtidens hav - værd at beskytte"
Havet er den største, den vildeste og mest uregulerede naturtype, vi har i Danmark. Landets størrelse taget i betragtning har vi en af verdens længste kystlinjer, 7500 km. Ingen steder i landet er der mere end 50 km til kysten.
Trusler mod havmiljøet
Havet er truet af næringssalte fra landbruget, nedfald fra atmosfæren, miljøfremmede stoffer, forurening fra skibsfart, råstofindvinding, tekniske anlæg og overfiskeri.
De urensede spildevandsudledninger er ikke længere en stor trussel, selvom der lokalt kan være en væsentlig belastning fra renseanlæg og spredt bebyggelse, havbrug og industrier.
Vandkvaliteten i vores havområder er blevet klart bedre som følge af spildevandsrensningen og reduktioner i landbrugets kvælstofudledning. Tilbagevendende iltsvind, stærkt reducerede fiskebestande og eksempelvis dominans af vandmænd er tydelige tegn på, at der alligevel sker alvorlige ændringer i det økologiske system.
Man kan ikke nødvendigvis genskabe et økosystems funktion og tilstand ved at fjerne de påvirkninger, der har forarmet det, eksempelvis for stor kvælstoftilførsel. Har forarmningen medført funktionelle forstyrrelser, skal der ofte mere til.
En havbund, der har været udsat for massivt iltsvind, og hvor bunddyrene er udryddet, vil ikke nødvendigvis vende tilbage til sin oprindelige tilstand, når ilten vender tilbage og nye bunddyr-larver får lejlighed til at slå sig ned. Det betyder, at belastningen måske skal reduceres mere end antaget for at modvirke yderligere iltsvind, og at genskabelsen af et sundt havmiljø tager tid.
