Nationalparker

I august 2008 fik Danmark sin første nationalpark i Thy. I 2009 kom Mols Bjerge til og i 2010 fulgte Vadehavet. Nu er det Skjern Å og Kongernes Nordsjælland, der er fokus på at få realiseret.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder hårdt for - lokalt og nationalt - at landet får nationalparker, hvor målet primært er at fremme de grønne interesser, til glæde for natur og mennesker. Med nationalparkerne får Danmark en helt ny dimension og et nyt redskab i beskyttelsen og formidlingen af naturen og landskabet. Hvis udpegningen af et område til Nationalpark medfører øget indsats på fremme naturindholdet, kan parkerne være med til at give naturbeskyttelsen og den almene bevidsthed om Danmarks natur et tiltrængt løft.

Nationalparker i tråd med DN’s vision

Danmarks Naturfredningsforening har en fremtidsvision for Danmarks natur. En vision, hvor store naturområder er bundet sammen af ådale, skove, heder, overdrev og naturprægede kystlandskaber. Nationalparker skal være hjørnestene i et sammenhængende grønt netværk, der forbinder alle Danmarks smukke og varierede naturområder på land og i vores lavvandede marine områder. På den måde vil naturen udvikle sig fra små isolerede øer i kulturlandskabet til sammenhængende naturlandskaber, hvor dyr og planter kan leve og brede sig frit. Læs mere om Danmarks Naturfredningsforening vision for fremtidens natur her

Nationalparker vil styrke den biologiske mangfoldighed og vende den negative udvikling, vores natur har gennemgået. Udpegning af nationalparker er et første skridt i retning af den tiltrængte storstilede naturgenopretning, som blev anbefalet af Wilhjelm-udvalget i 2001.

Naturstyrelsens officielle nationalpark-hjemmeside kan du læse mere om de enkelte områder.
 

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at vi skal nøjes med fem nationalparker. Hvis vi skal opfylde visionen om en natur, der hænger sammen, er der behov for mange flere Nationalparker over tid. Danmarks Naturfredningsforening peger på 14 egnede områder. Dem kan du læse om i hæftet ”Nationalparker i Danmark”

Fredninger og nationalparker

Forskellen mellem at beskytte et område ved fredning efter naturbeskyttelsesloven eller gennem etablering af en nationalpark er principielt lille, men reelt væsentlig. Det nye ved nationalparker er mulighederne for naturforvaltning på landskabsniveau. Derudover er det selve størrelsen af nationalparken, der skaber grundlag for store landskabelige sammenhænge.

 

 

Agri Bavnehøj foto: Bert Wiklund

Nationalparker gør en forskel

  • Nationalparker forbedrer befolkningens muligheder for at opleve naturen og synliggør naturværdierne, så vi alle får større lyst til at passe på dem.
  • De beskytter og genopretter store, nationale naturområder og forbedrer vilkårene for naturen i alle henseender.
  • Giver mulighed for at skabe store, sammenhængende områder, hvor naturen kan udfolde sig frit. 
  • Supplerer den eksisterende naturbeskyttelse med et internationalt velkendt begreb, der kan give naturen i Danmark større spændvidde.
  • Øger befolkningens følelse af indflydelse, medansvar, stolthed samt medejerskab til naturværdierne ved at lade lokale kræfter og organisationer spille en væsentlig rolle i oprettelse og drift.

Kontakt

Annette Eigaard
plan- og
frednings-
medarbejder
aei@dn.dk
31 19 32 42 

Marine nationalparker

Danmarks Naturfredningsforening har udpeget otte områder i havet omkring Danmark, der bør beskyttes og udnævnes til marine nationalparker. Områderne indeholder havets forskellige naturtyper og er en del af Danmarks kulturarv.

Læs mere om marine nationalparker

Naturen på dagsordnen

Naturen på dagsordnenDN har sammen med tre andre grønne organisationer udgivet hæftet "Naturen på dagsordenen - i nationalparker”.

Her er der en lang række gode råd til de folk, som ønsker at arbejde for at give naturen det løft, som loven om nationalparker lægger op til. 
Læs 'Naturen på dagsordenen'

Beskyt den truede natur

Vil du være med til at værne om Danmarks truede natur?

Støt DN's arbejde