Under overskriften ”Den fremtid, vi vil have” har ledere i 190 af verdens lande indgået en erklæring under topmødet i Rio de Janeiro, Brasilien. Danmarks Naturfredningsforening ser overordnet Rio + 20 aftalen som en erkendelse af, at alle er enige om, at noget bør gøres, men handling formår verdens ledere ikke sætte bag. Rio-aftalen kan derfor langt fra stå alene.
- Vores forventningsniveau til Rio+20 har ikke været høje, men vi anerkender, at verdenssamfundet alt andet lige får sat natur og miljø på dagsordenen som en del af løsningen på vores fælles globale udfordringer. Og netop den bevågenhed bruger vi til at sætte fokus på den række nationale opgaver for den danske natur og det danske miljø, der trænger sig på i de kommende år. Her vil det være op til enhver dansk regering at gøre Danmark til et ægte grønt foregangsland som led i den vækst- og velfærdsdagsorden, der præger både den globale såvel som den hjemlige politiske debat, siger Michael Leth Jess, vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening.
Rio + 20 aftalen:
- Der er sat fokus rent drikkevand og en anerkendelse af at økosystemets betydning for at vedligeholde kvalitet og mængde af drikkevand. Vi skal passe på vores drikkevandsressourcer, hvilket betyder, at man i DK skal sætte endnu mere fokus på at beskytte vores drikkevand mod sprøjtegift. Står vi med en forurenet drikkevandressource der skal renses, bliver det dyrere for alle.
- Verdenshavene skal søges bedre beskyttet.
- På energiområdet er det med Rio +20 aftalen for første gang formuleret internationalt, at støtte til kul, olie gas og andre fossile energi skal udfases. Der mangler datoer, men det er positivt at sende et klart signal om, at disse skadelige energiformer ofte gives en konkurrencefordel, da de støttes massivt sammenlignet med vedvarende energiteknologier. Driftsstøtte til fossile brændsler er ekstremt skadeligt og faktisk skidt for verdens mange fattige, der dermed holdes i afhængighedsforhold til en energi forsyning med dyrt input i form af køb af brændsel. De fleste VE teknologier tapper jo energien direkte fra naturen og koster derfor stort ikke noget i drift.
- Aftalen understreger og bekræfter mange af de mål og behovet for handling for eksempelvis biologisk mangfoldighed og klima, som kører i sit eget FN spor.
- Desværre giver aftalen ikke noget, der for alvor konkret dæmmer op for en fortsat ubæredygtig tilgang til fiskeri, fældning af regnskov og ressourceforbrug. Ånden fra Rio i 1992 er på den måde ikke kommet meget tættere på at blive til virkelighed. Men det er lykkedes at få en genbekræftelse af vigtigheden af at implementere de 20-aichi-biodiversitetsmål, fordi det – trods alt - er en vigtig erkendelse af, at den biologiske mangfoldighed er grundlaget for udvikling og velfærd, og at både EU og DK regering må lægge sig i selen for en ambitiøs implementering, siger Michael Leth Jess.
Læs hele Rio+ erklæringen her
Billede: Vand
Michael L. Jess
Tine Gjerløv