Landbruget skal sige ja tak til grøn EU støtte

14. maj 2012

Landbruget bør tage imod regeringens tilbud om at rydde op efter landbrugets forurening med kyshånd, mener Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med, at den danske regering nu arbejder for at op mod 10 procent af EU’s direkte landbrugsstøtte skal overføres til natur og miljøformål.

- Vi vil ikke have mere af det samme, men mere af det grønne og man skal være usædvanlig tonedøv for ikke at høre at det er den nye melodi. Erfaringen viser, at en stadig mere intensiv dyrkning af svin, korn og køer kun har givet stadig større gæld og sendt en endnu større miljø og naturregning videre til de næste generationer. For resultatet af, at vores handlingslammelse er voldsomme tab af den biologiske mangfoldighed med grundvandsforurening, tab af dyre- og plantearter og hele naturtyper til følge. Det er den udvikling, vi som samfund nu vil ændre og vi tilbyder endda at betale for det. Det er da et tilbud, man ikke kan afslå, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
 

I forbindelse med reformen af EU’s landbrugsstøtte lægges der allerede op til at op til gøre støtten grønnere fremover. Det sker i erkendelsen af, at den nuværende landbrugsstøtte er udformet, så den giver voldsomme tab af biologisk mangfoldighed i hele EU. Nu har fødevareminister Mette Gjerskov fremsat et endnu mere målrettet forslag om, at op mod ti procent af støtten målrettet skal gå til natur og miljøformål.
 

- Vi ser forslaget som en klar erkendelse af, at situationen for vores natur er uholdbar og at der skal en betydelig indsats til for at få vendt denne udvikling med målrettede og varige tiltag. Nu skal vi bare have landbruget med og opfordrer dem til selv at komme med konkrete forslag til, hvordan de bidrage til at vende den negative udvikling frem for rituelt at forkaste alle konstruktive forslag og velmenende støtteordninger, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
 

De godt 700 millioner kroner, som de 10 procent eventuelt vil udgøre, skal for eksempel bruges til at kompensere landmænd, der pålægges at opgive landbrugsjord i bræmmer langs vandløb. Bræmmerne udlægges bremse op for landbrugets forurening med fosfor, nitrat og sprøjtegifte i at nå vandmiljøet.
 

For yderligere oplysninger: Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening på 20402310 eller presserådgiver Tine Gjerløv på 22852208

FAKTA om landbruget:
Forslaget om at overføre 10 procent af har fået landbruget til at trække i samtlige nødbremser: 1) Hvem skal så dyrke mad til de sultne, 2) vi mister arbejdspladser og indtjening til Danmark. 3) Landbruget allerede har for mange regler og det er konkurrenceforvridende.
Ad 1) Afgrøderne, der dyrkes på de danske marker går ikke til de fattige men der imod til foder til husdyr, der heller ikke eksporteres til klodens sultne skarer.
Ad 2) Arbejdspladserne fossede ud af Danmark i samme takt med, at landbruget flyttede sine slagterier og slagtesvin syd for grænsen og miljørigtige landmandsdrift kræver stadigt både landmand, smed, bager og skolelærerinde og der er gode penge i bæredygtige kvalitetsprodukter.
Ad 3) Reelt har de danske miljøkrav vist sig at stille Danmark bedre i en stadigt mere miljøbevidst verden.
Læs mere i folderen ”Sådan ligger landet”
 

FAKTA om natur og miljø:
Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som konsekvens er 20-40 procent af de danske arter truede. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper som EU har defineret et særligt ansvar for. Danmark står sig bemærkelsesværdig dårligt i sammenligning med andre europæiske lande, skriver en række fremtrædende eksperter i rapporten ”Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed”.