Forsikring og natur i grønt samarbejde

Når skaden først er sket, er det vigtigt at udbedre den bæredygtigt. Det mener forsikringsselskabet WaterCircles og Danmarks Naturfredningsforening, der netop har indgået et grønt partnerskab. Målet er at få forsikringskunderne til at tænke i bæredygtig udbedring af skader på bil eller hus ved at tilbyde miljøsmarte løsninger.

- Det har stor betydning for Danmarks natur og miljø, hvilke produkter, vi vælger, når vi køber ind og vi ved den rette oplysning på rette tid og sted kan flytte rigtigt meget hos forbrugerne. Det er derfor klart, at hvis man tilbyder forsikringskunder gode løsninger, der samtidig er grønne, så kan det være med til at flytte kundernes bevidsthed i retning af et grønnere forbrug, siger Christian Poll, forbrugerekspert hos Danmarks Naturfredningsforening.

En del af samarbejdsaftalen mellem Danmarks Naturfredningsforening og WaterCircles er, at DN hjælper med at uddanne virksomhedens sagsbehandlerne i at finde de grønne løsninger og i øvrigt efterprøve kvaliteten af disse. Også hos WaterCircles er man glade for det nye – noget utraditionelle partnerskab:

- Vi er drevet af at hjælpe kunden med at udbedre skaderne på en effektiv og miljøsmart måde. Det gør vi ved at arbejde med eksperter indenfor forskellige fagområder, ved at samarbejde med leverandører og partnere, der arbejder for miljøet, og ikke mindst ved at give kunden råd om miljøsmarte indkøb i forbindelse med udbedring af skader og ved at oplyse om forebyggelse af skader. Her er det fantastisk at kunne trække på Danmarks Naturfredningsforening kompetencer og viden på miljøområdet, forklarer Brian Kristensen, der er direktør i WaterCircles. Forsikringsselskabet er nyt i Danmark, men har afdelinger i Norge og Sverige.

Det nye samarbejde rammer lige ind i efterspørgslen. En undersøgelse fra 2009 viser, at danskerne ønsker grønne forsikringsselskaber, der tager ansvar for primært at forebygge klimarelaterede skader. Det kan de bl.a. gøre ved at udbyde klimarigtige forsikringsprodukter. Og det er netop, hvad danskerne efterspørger i undersøgelsen fra Pension & Forsikring, herunder produkter der sikrer, at skader udbedres på miljørigtig vis, så for eksempel defekte el-apparater udskiftes med A+ produkter.

For yderligere oplysninger: Brian Kristensen, direktør i WaterCircles på 31410150 eller Christian Poll, forbrugerekspert hos Danmarks Naturfredningsforening på 31193249

Forsikringsgiver er If P&C Insurance Company Ltd., som i DK repræsenteres af Watercircles Danmark A/S. WaterCircles Danmark A/S er registreret hos Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er også etableret i både Norge og Sverige.

WaterCircles støtter DNs arbejde med 60 kr. for hver 1.000 kr. som du betaler i præmie. Læs mere om WaterCircles på DN Grøn Fordel.

Vedhæftede billede kan frit benyttes med angivelse af Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere om WaterCircles her
Læs mere om grønne produkter her
 

Billede: Familie 

Plads til grønne indkøb: 90.644 skader og erstatninger for i alt 4,9 mia. kr. Det er regnskabet over sidste års skybrud. Klimaændringerne har siden århundredeskiftet kostet 30 milliarder kroner alene i Danmark, anslår forsikringsbranchen. Derfor arbejder DN for, at gøre reparationerne grønne og nyindkøbene bæredygtige.

Også i det offentlige: Alene offentlige institutioner i Danmark køber biler, bygninger, møbler, toiletpapir, tekstiler, kaffemaskiner, mad, rengøring, mobiltelefoner, varme og meget mere ind for omkring 200 mia. kroner om året. Alle disse varer udgør en betragtelig del af alle de varer, der produceres i Danmark og EU. Hvis alle disse varer bliver grønnere, vil den samlede miljøbelastning blive markant mindre. Derfor arbejder DN også for offentlige grønne indkøb.

Fakta: DN er medlem af Miljømærkenævnet og arbejder for udbredelsen af Svanen og Blomsten, fordi disse mærker er det bedste redskab for den miljøvenlige forbruger i det daglige.


Ta' naturens parti!
Støt Danmarks Naturfredningsforening SMS NATUR til 1999 - så giver du 150 kr. (+ alm. sms takst).

 

Kontakt

Christian Poll
Miljøpolitisk medarbejder
31 19 32 49
cpo@dn.dk

► Blog

Støt DN’s arbejde

Synes du også, at vi skal passe bedre på vores ressourcer og have et mere bæredygtigt samfund? 

Bliv medlem af DN