17-03-2012 - Svend Lassen : naturpleje som driftsgren
17-03-2012 - Poul Evald Hansen : Pungen skal op af lommen
16-03-2012 - Jannik Seslef : naturpleje foreninger
16-03-2012 - Poul Evald Hansen : Hvordan man kommer videre
16-03-2012 - Jørgen Bjerring : Detektivarbejde
11-03-2012 - Poul Evald Hansen : Kogræssserforeninger med videre
10-03-2012 - Jannik Seslef : Pleje af §3 og andet småt fragmenteret natur
Svar fra: Poul Evald Hansen, - 17-03-2012 10:44:21
Pungen skal op af lommen
Hej Jannik!
Med al respekt, så tror jeg ikke man kommer særligt langt med rent frivillige, ulønnede ordninger. Det der tæller, er den langvarige, kontinuerlige natur- og miljøvenlige drift. Og den er svær at sikre på rent frivillig basis. I alt fald for de mest værdifulde naturområder bør der være et professionelt sikkerhedsnet.
Blandt andet er der en meget engageret frivillig og ulønnet plejegruppe af meget dygtige botanikere, der tager sig af Allindelille Fredskov med alle dens herligheder. Det vil næsten ikke være til at bære, hvis sådan pleje opfører af den ene eller anden grund, som hvis folk flytter til andre landsdele, får mere arbejde o.s.v.
Svar fra: Jannik Seslef, - 16-03-2012 10:00:39
naturpleje foreninger
Hej
Tak for jeres svar. Jeg har brugt et par uger på at kontakte alle kommunerne mht at hører om deres kendskab til naturpleje laug / foreninger, vi ikke allerede kender i DN. De har været enormt hjælpsomme og er alle vendt tilbage efter at have forhørt sig i afdelingen. Vi har fundet en del nye foreninger/laug på den via den vej. Nu er turen så kommet til de kendte og nye foreninger, som sandsynligvis også kender til andre lokale aktiviteter på frivillig basis.
Vi vil så mens vi har kontakten de aktive laug / foreninger kortlægge det areal de præcist plejer på (både høslet / græsserforeninger / naturplejeforeninger), for at opgøre det areal i ha de frivillige rent faktisk plejer herhjemme.
I har ret i at projektet er op af bakke men tror nu egentlig nok det skal lykkes. Afgrænsningen er sat ved at plejen skal fortages af foreninger / laug, og ikke medtage de arealer som plejes af enkeltpersoner (ildsjæle) selvom der tilsyneladene er mange der på egen hånd plejer et mindre areal.
Egentlig ville jeg også gerne have jeres mening om, man ved at yde tilskud til foreninger / laug gennem en omlægning af enkeltbetalingen (fx.20% til naturtiltag) ville kunne opnå at få plejet mere af de små fragmenterede arealer som nu ligger hen og dermed gror til. Måske skal der ikke være tale om direkte betaling, men mere en symbolsk tilkendegivelse /anerkendelse af de frivilliges arbejde, fx ved at uproblematisk at kunne får betalt og opsat hegn, drikketrug, betalt værktøj om leer, grensakse7næb, tilskud til en høstfest :) etc.
Hvis det blev muligt, ville det så kunne en slags virkemiddel på pleje af den fragmenterede natur på små arealer ?
Svar fra: Poul Evald Hansen, - 16-03-2012 9:09:31
Hvordan man kommer videre
Jannik!
Jeg vil foreslå, du koncentrerer dig om officielle kogræsserordninger (jfr. oversigten over sadanne) og officielle høslætlaug.
Så kunne du enten stoppe her af overskuelighedsgrunde og for at kunne blive færdig.
Hvis du virkelig har blod på tanden, så kan du nok komme et stykke videre ved at se på, hvor der er forskellige tilskudsordninger omkring miljøfølsomme områder. Jeg er ikke helt sikker, men mener, der er noget, du kan bruge på www.naturdata.dk og www.arealinformation.dk (der er flest naturoplysninger på Naturdata, men bedre kort samt lodsejerinformationer på Arealinformation, så du biver nok nødt til at bruge begge; jeg mener, at man på Arealinformation selv kan opmåle de berørte arealer med den funktionalitet, der er der).
Det er vigtigt, at du afgrænser opgaven. Hvis du ikke har meget lang tid, vil jeg foreslå, at du nøjes med officielle kogræsserordninger og høslætlaug.
Jeg kan ikke lige overskue, hvordan statslig (?) naturpleje som f.eks. på Jydelejet ved Møns Klint figurerer. Mon ikke du skulle kontakte Naturstyrelsen i så fald; de har sikkert en oversigt.
Svar fra: Jørgen Bjerring, - 16-03-2012 8:07:11
Detektivarbejde
Hej Jannik, det er virkelig detektivarbejde, du er ude i dér. Gad vide, hvor meget kommunale embedsfolk ved om disse 'små-aktiviteter' uden for rådhusområdet? - også selvom enkelte af dem har gummistøvler på...
Måske skal du snarere lave en pressemeddelelse med præcis omtale af, hvilke 'ildsjæle' og aktiviteter, du ønsker at få kendskab til. Pressemeddelelsen skal sendes til alle landets 'lokal-annonce-sprøjter' - og en direkte henvendelse til de regionale avisers lokalredaktioner. (Ofte tror jeg, at journalisterne på lokalredaktionerne ved mere om 'livet på landet' end de kommunale embedsfolk) - blot et par idéer... - Og så findes der (trods alt) også på landbrugscentre enkelte medarbejdere, som tænker grønt (og ikke kun økonomi og 'optimering'). Måske ved disse 'nøglepersoner' også lidt, som du kan have gavn af...
- men det er 'op ad bakke' med så ambitiøst et projekt. Måske du skulle afgrænse dig til en enkelt region (eller tidligere amt) i landet? Til en start...
Svar fra: Poul Evald Hansen, - 11-03-2012 9:48:03
Kogræssserforeninger med videre
Hej Jannik!
Jeg vil godt hjælpe, men forstår ikke helt, hvilken hjælp du ønsker:
Man kan google sig frem til lister over kogræsserforeninger i Danmark, f.eks. denne:
http://sundbyko.dk/ko-opgave-kvl.pdf
Men så er der jo også en række høslætlaug, som plejer rundt omkring.
Nogle steder foregår der også kommunal naturpleje med pædagogisk sigte, f.eks. på Dyregården i Albertslund og Grantoftegård i Ballerup.
Der findes sikkert også en hel del uregistrerede og halvofficielle initiativer.
Men vil du lave et GIS-lag over økologisk naturplejede arealer - eller hvad?
Svar fra: Jannik Seslef, - 10-03-2012 14:14:50
Pleje af §3 og andet småt fragmenteret natur
Hej Alle
Jeg vil gerne have jeres kommentar til flg. Jeg sidder i øjebliket i sekretariatet i forbindelse med min uddannelse og arbejder med naturpleje foretaget af private.
Jeg vil gerne opnå et overblik over hvor meget natur der plejes i Danmark af private genem græsningsforeninger/høsletlaug, og er derfor igang med et detektivarbejde, for at finde frem til de personer der udfører plejen. Jeg kontakter samtlige kommuner og eksisterende laug og beder dem oplyse kendskabet til yderligere laug/foreninger og deres kontaktpersoner.
Herefter tager jeg kontakt til de enkelte laug og får GIS registreret arealet (ha og naturtype). Tanken er som sagt at kvantificerer hvor meget fragmenteret og sårbar natur der plejes på denne måde. Arealerne er alle små og dermed uinteressante for den proffesionelle landmand, da de for dyre at drive.
Yderligere er det tanken at rådgive de enkelte laug i at opnå den bedst mulige naturkvalitet på deres arealer, da motivationen til at være i et laug, jo ikke nødvendigvis er naturpleje, men også kan være fællesskabet, kødet eller noget helt andet.
Ved at få dette overblik, kan man måske lettere komme igennem med forslag der kunne tilgodese privat engageret naturpleje, gennem støttemidler (omlægning af landbrugsstøtten til naturforbedrende tiltag som i udlandet eller landdistriktsmidlerne).I debatten vedr §3 plejepligt på denne side, er det netop sådanne forslag der drøftes.
Lad mig høre hvad i mener:)
naturpleje som driftsgren
Hej
Her er mit første indlæg på DN-debatten. I 2011 har den landboforening jeg arbejder for organiseret ca 300 hektar græsningselkaber, hvilket ligger nogenlunde i niveau med årene før og de projekter vi har i støbeskeen for 2012 (200-300 hektar nye projekter årligt). Derudover er der en masse anden pleje vi ikke organiserer.
Vores græsninsselkaber er meget forskellige i indhold og omfang. Det største dækker pt. 145 hetar Natura 2000 strandeng, mens det mindste er ca. 16 hektar med bekæmpelse af Bjørneklo som er ved at kvæle et habitat kalkoverdrev.
Jeg har måske misforstået Janniks definitation af græsningsselskaber, men jeg mener ikke at et græsningslaug nødvendigvis behøver at indeholde rødvin, sociale arrangementer og salg af naturkød. Det kan også være en gruppe lodsejere, som hver ejer en enkelt eller to urentable matrikler i en ådal. Hvis vi kan samle disse jordlodder i større fenner, er det ofte muligt at finde en måde at få plejet arealerne.
Men økonomien for lodsejer og dyreholder er efterhånden blevet så dårligt at det kniber med at finde dyr til arealerne.
Fødevareøkonomisk institut lavede i 2011 en undersøgelse omkring økonomien i naturplejen. Et af resultaterne var blandt andet at det i gennemsnit koster 5500 kr i tab pr årsko i naturpleje (de høje udgifter skyldes primært vinterstalden).
Det vil sige at en en eng som måske har foder nok til 1,5 årsko/hektar, reelt koster landmanden lidt over 8 000 kr at pleje. Med de eksisterende ordninger kan dyreholder få 2000 kr/hektar i tilskud for afgræsningen.
Resultatet er i følge undersøgelsen et underskud på 6 000 kr pr hektar.
Det er ikke attaktivt nok at være naturplejer. Derudover kommer risikoen i forbindelse med kontrol etc.
Vi har mange eksempler hvor plantedirektoratet er kommet for at kontrollere afgræsningen midt om vinteren, hvor arealerne er dækket af sne og/eller vand!!!!!
Men hvad angår janniks ideer vedr. tilskud til hegnsætning, drikketrug, fangfolde, grensakse mm. er der faktisk allerede ordninger som støtter disse tiltag (se under landdistriktsprogrammet)
indtil for få årsiden var udgifter til naturpleje ikke fradragsberettiget for landmændene. Det er i samarbejde med bl.a. DN lykkedes at fjerne den barriere. Men der mangler stadig et reelt økonomisk fundament for de interesserede.