Politikere erklærer sig nu enige i, at systemet med kvælstofkvoter er en dårlig løsning på problemerne med dårligt vandmiljø i fjorde og vandløb. På tirsdagens Hummerkonference på Chistiansborg fremlagde DN sit bud på, hvordan Danmark kan reducere kvælstofoverskuddet med yderligere 10.000 tons for miljøpolitikere fra Venstre, Socialdemokraterne og Radikale og en sal fuld af tilhørere.
30. november 2011
Fællessalen på Christiansborg var udsolgt, da Danmarks Naturfredningsforening tirsdag holdt Hummerkonference. En dag, som både så tilbage på 25 års arbejde med vandmiljøet og fremad mod de løsninger, som kan forbedre vandmiljøet.
Konferencens deltagere talte blandt andre embedsmænd fra ministerier og styrelser, folk fra kommuner og universiteter, DN aktive, medlemmer af forretningsudvalget og en gruppe landmænd fra Bæredygtigt Landbrug, som i løbet af eftermiddagen hørte oplæg fra en stribe talere med hver deres fokus på vandmiljøet.
Tre miljøpolitikere, Henrik Høegh fra Venstre, Torben Hansen fra Socialdemokraterne og Lotte Rod fra Radikale, var indbudt til debatpanelet, hvor de stillede spørgsmål og kommenterede eksperternes oplæg, og alle tre politikere erklærede sig enige i, at fremtidens vandmiljøindsats skal bestå af målrettede tiltag i stedet for nye generelle dyrkningsrestriktioner som kvælstofkvote-ordninger.
Minister i 1986: Vi gør noget nu
David Rehling fortalte om de dage i efteråret 1986, hvor historien om iltsvind og døde jomfruhummere ramte danskerne ude ved TV skærmene, og viste de oprindelige TV klip, hvor han som daværende direktør i Danmarks Naturfredningsforening blev interviewet om sagen og den konservative fiskeriminister Lars Gammelgård lovede, at regeringen var stærkt på vej til at løse miljøproblemerne.
Miljøminister Ida Auken kom og fremlagde regeringens køreplan for det videre arbejde med vandplanerne, som bliver præsenteret senere denne uge, og som miljøministeren ikke selv er tilfreds med. Når planerne alligevel bliver lagt frem til politisk vedtagelse, er det fordi, det vil være for omfattende at lade hele arbejdet og høringsprocessen gå om, nu hvor Danmark allerede er to år bagud.
- Vandplanerne er kun første skidt på vejen. Vi vil snart fremlægge en køreplan for, hvordan vi kan gennemføre en fuld implementering af EU's vandrammedirektiv og Natura 2000-direktivet, sagde Ida Auken.
Efter ministerens tale gav direktør Kurt Nielsen fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, en status for den indsats som de hidtidige vandmiljøplaner 1, 2 og 3 har leveret, og tegnede et billede af et vandmiljø, som stadig er meget langt fra at leve op til EU Vandrammedirektivets mål om overfladevand og grundvand i god økologisk og kemisk stand.
Kurt Nielsen konstaterede, at landbrugets kvælstofoverskud stadig er en stor del af problemet, og at der er behov for stadig at halvere den mængde kvælstof, som ender i vandmiljøet. Han viste en modelberegning, der illustrerer, at forekomsten af iltsvind ville have været værre endnu, hvis ikke de tre vandmiljøplaner havde dæmmet op for forureningen.
Ingen undskyldning
På video fra Bruxelles gav lederen af EU Miljøkommissærens kontor for beskyttelse af vandressourcer, Peter Gammeltoft, et blik på, hvordan den danske vandmiljøindsats ser ud set gennem EU briller.
Gammeltoft understregede blandt andet, at hvert land har sine udfordringer, og at selvom det er omfattende at skulle implementere Vandrammedirektivet i hvert eneste land, så har politikerne EU medlemsstaterne haft ti år til arbejdet, så der er ikke rigtig nogen undskyldning for at være to år bagud med at aflevere vandplanerne som Danmark nu er.
- Undtagelser er ikke løsningen, sagde Peter Gammeltoft.
Kontorchef i De Økonomiske Råd Jesper Sølver Schou kom med en samfundsøkonomisk gennemgang på de seneste 25 års vandmiljøindsats. Schou sagde blandt andet, at det ikke er miljøkravene og de kommende vandplaner, der er landbrugets største problem, men erhvervets produktionsstruktur, som betyder, at det mange steder er ældre landmænd, som ikke har viden til at leve op til vandrammedirektivets krav, der sidder på produktionen og jorden og gør, at nye landmænd med mere viden ikke kommer ind i erhvervet.
- Hvis man kigger på andre erhverv, er der typisk en dynamik, som gør, at man får de rigtige mennesker ind med den rigtige knowhow. Det er der ikke i landbrugserhvervet, sagde Jesper Sølver Schou.
L&F enige i målrettet indsats
Fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer kom direktør for Miljø & Energi. Niels Peter Nørring og gav sit bud på, hvordan politikerne bør prioritere vandmiljøindsatsen. Han understregede at vandmiljøindsatsen skal være målrettet og omkostningseffektiv, have varig effekt og gerne med synergier, og at den skal muliggøre fortsat effektiv landbrugsproduktion.
Niels Peter Nørring kritiserede brugen af ålegræs som redskab til at måle vandkvaliteten, men anerkendte, at der er husdyrbrug, der ligger uhensigsmæssigt og arealer, som bør tages ud af intensiv dyrkning, for eksempel ved hjælp af jordfordeling.
- Men først, når vi har viden om, hvilken effekt, det vil få, understregede han.
Naturfredningsforeningens egen landbrugsmedarbejder, Thyge Nygaard, sluttede dagen med at præsentere de beregninger, der viser, hvordan systemet med kvælstofkvoter er ti gange dyrere at anvende end at tage lavbundsarealer ud af intensiv landbrugsdrift.
Beregningerne for Limfjordens vandopland viser, at det kan koste de nordjyske landmænd op mod halvanden milliard kroner, hvis poltikerne vælger at nedbringe kvælstofoverskuddet ved hjælp af kvoter, mens prisen for permanent udtagning af områdets lavbundsjorde er omkring 150 millioner kroner.
- Og så er gevinsterne i form af mere natur, klimatilpasning og muligheden for at dyrke energiafgrøder eller have kødkvæg på græs ikke engang med i det regnestykke, sagde Thyge Nygaard.
►Læs mere: Stop ploven og red Limfjorden
For yderligere information:
Janni Brixen, pressechef, Danmarks Naturfredningsforening jbx@dn.dk
Janni Brixen