Vindmøller skal stå, hvor der er støj

Transportministeren har lyttet til DN - og åbner nu op for vindmøller tættere på veje og jernbaner. Det er en stor sejr for naturen, siger direktør i DN René la Cour Sell.

På DN’s opfordring åbner Transportministeren nu op for, at vindmøller kan placeres i landskaber, der i forvejen er støjbelastede: Langs veje og jernbaner. Konkret vil transportministeren lempe afstandskravet mellem vindmøller og infrastruktur til en gange møllens højde.
 
”Det er meget glædeligt, at vi har fået reduceret afstanden. Vindkraft er i øjeblikket det bedste bud på en vedvarende energiforsyning. Men stive og forældede regler har bevirket, at vindmøller i alt for mange tilfælde må placeres i stille områder fjernt fra beboelse, veje og tekniske anlæg – kort sagt: I naturen,” siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening René la Cour Sell og tilføjer:
 
”Det er klart, at det ikke er et columbusæg. Der er også smukke landskaber langs vores veje, men vi håber, at det vil give plads til mere vindkraft og samtidig skåne de få naturområder, der er uforstyrrede, for overgreb i stil med dem vi ser i Østerild Plantage i Nordjylland.”

Afstand skal vurderes i de konkrete tilfælde
Selv om reduktionen er glædelig, mener René la Cour Sell, at det mest hensigtsmæssige ville være at vurdere afstanden i de konkrete tilfælde frem for at have faste regler.
 
”De fleste møller, vi sætter op, måler helt op omkring 100 meter. Det betyder, at de stadig skal et godt stykke ind i landskabet for at overholde afstandskravene. Den rapport fra blandt andet transportministeriet, der netop er offentliggjort, viser, at det i flere tilfælde er muligt at reducere afstanden yderligere uden at slække på sikkerheden. Derfor bør man – ligesom i flere af vores nabolande – vurdere afstanden i de konkrete tilfælde,” siger René la Cour Sell.
 
DN mener om vindmøller:
 
  • vindkraft skal drive omstillingen til vedvarende energi 
  • vindkraft skal udgøre 30 procent af det samlede energiforbrug i 2040
  • vindmøller skal stå uden for Danmarks naturområder  

 ► Læs mere på www.dn.dk/vindmoeller

 

DN mener

- at vindkraft skal drive omstillingen til vedvarende energi 

- at vindkraft skal udgøre 50% af det samlede energiforbrug i 2020

- at vindmøller skal stå udenfor Danmarks naturområder 

Støt DN og gør en forskel

Kontakt

Tine GjerløvTine Gjerløv
Presserådgiver
tgj@dn.dk
22 85 22 08

 
 

Kontakt

Eva Holm FrydensbergEva Frydensberg Holm
Projektleder og journalist
20 66 72 35
eho@dn.dk 
 

DN's vindmøllepolitik

DN's VindmøllepolitikLangsigtet plan-lægning og opryd-ning i det åbne land er vejen til gode placeringer af vindmøller udenfor naturom-råderne.

DN ser ser gerne en kraftig udbygning af vindkraft på havet og på land som en del af løsningen på klimaudfordringen

DN's vindmøllepolitik