Lokale sager
Fjordstiens forlængelse mellem Kyndeløse og Vellerup
Fjordstien, offentlighedens mulighed for at færdes på gåben eller cykel tæt på vandet hele vejen rundt om Hornsherred er ved at være på plads. Der mangler nu kun et kort stykke af stien på strækningen mellem Kyndeløse og Vellerup. Det stykke har Roskilde Amt gennem nu snart fire år forsøgt at få på plads ved at indgå aftaler med lodsejere som skal lægge jord til den offentlige sti.
Lodsejerne har på det meste af strækningen tilbudt to forskellige, men begge meget attraktive forløb af Fjordstien, men Amtet har nu besluttet at ingen af de to forslag skal gennemføres. Amtet har i stedet valgt en løsning som betyder, at stien kommer til at ligge stort set i vandkanten, at de berørte lodsejere ikke er villige til at afgive arealer frivilligt, og at det må påregnes at stien med jævne mellemrum vil blive skadet af vandets, vindens og isens kræfter.
Og endnu værre er det, at Amtet ligeledes helt imod sund fornuft har besluttet, at Fjordstien skal forløbe i strandkanten på strækningen mellem Brohusvej og Vellerupvej, til trods for at der allerede findes en meget benyttet sti kun få meter fra det forløb Amtet nu har besluttet at bekoste anlagt. Og anlæggelsen af en sti på denne strækning vil ubestrideligt ødelægge særligt bevaringsværdig natur, nemlig den kystnære skov og de biotoper som findes i og ved de mange kildevæld langs kystskrænten på strækningen. Allerede for mere end 20 år siden udarbejdede Professor Kingo Jacobsen, Københavns Universitet en redegørelse der klart udpeger Vellerup Vig kysten som særligt bevaringsværdig og fredningsegnet. Kingo Jacobsen skriver blandt andet: "Der er tale om en national herlighed, et uerstatteligt stykke Danmark, der først ødelagt af turisme og bebyggelse aldrig kan genetableres"
Derfor har Danmarks Naturfredningsforening sammen med Friluftsrådet besluttet at fremsende en fælles indsigelse mod det forløb af Fjordstien som Amtet har besluttet. Dette blandt andet fordi der findes glimrende alternativer til det besluttede, alternativer som efter vores opfattelse på en række punkter ligefrem er mere attraktive end det besluttede.
Se sagens dokumenter og Friluftsrådets og Danmarks Naturfredningsforenings fælles indsigelse ved at klikke på nedenstående link:
- Kingo Jacobsens udtalelse til Hovedstadsrådet af 18. april 1985
- Referat fra TMU i Roskilde Amt d. 2. februar 2004
- Referat fra TMU i Roskilde Amt af 1. august 2005
- Referat af møde mellem lokalkomiteen og amtet d. 27. oktober 2005
- Lokalkomiteens brev af 17. november 2005 til Roskilde Amt
- Lokalkomiteens mail af 19. december 2005 til Roskilde Amt
- Referat fra TMU i Roskilde Amt af 19. december 2005
- Friluftsrådets og Danmarks Naturfredningsforenings fællesindsigelse af 14. februar 2006
- Referat fra TMU i Roskilde Amt af 20. marts 2006
- Lokalkomiteens brev til Roskilde Amt af 20. april 2006
- Kortbilag med 4 alternative mulige ruteføringer for Fjordstien
Lokalkomiteen klager til Naturklagenævnet
Roskilde Amt har d. 4 maj 2006 meddelt dispensation til at anlægge forlængelsen af Fjordstien fra Kyndeløse Nordmark til Vejlemølle Å langs strandkanten på syd- og øst siderne af Vellerup Vig. Lokalkomiteen finder, at det vil skade den særegne og bevaringsværdige natur i området helt unødigt at placere stiforløbet i strandkanten, idet der findes indtil flere helt acceptable løsninger som alternativer til løsningen besluttet af Roskilde Amt.
Derfor har vi i lokalkomiteen besluttet at påklage amtets dispensationer til Naturklagenævnet, med anmodning om at Naturklagenævnet ophæver amtets dispensationer.
Se lokalkomiteens klage til Naturklagenævnet og alle de bilag der er fremsendt til Naturklagenævnet som en del af klage på nedenstående link:
Se også Roskilde Amts redegørelse til Naturklagenævnet, efter at både Danmarks Naturfredningsforening og en af de berørte lodsejere indbragte amtets dispensationer fra strandbeskyttelsesliniebestemmelserne for Naturklagenævnet:
- Roskilde Amts dispensation fra strandbeskyttelseslinien, strækningen fra Nordmarken til Brohusvej
- Roskilde Amts dispensation fra strandbeskyttelseslinien, strækningen fra Brohusvej til Vejlemølle Å
- Lokalkomiteens 1. klage til Naturklagenævnet
- Lokalkomiteens uddybende klage til Naturklagenævnet
- Bilag 1
- Bilag 2
- Bilag 3
- Bilag 4
- Bilag 5
- Bilag 6
- Bilag 7
- Bilag 8
- Bilag 9
- Bilag 10
- Bilag 11
- Bilag 12
- Bilag 13
- Bilag 14
- Roskilde Amts redegørelse til Naturklagenævnet
- Lokalkomiteens brev til Naturklagenævnet af 24. oktober
- Ejererklæring - tilbud om frivillig arealafståelse til Fjordstien
Naturklagenævnet har omstødt Roskilde Amts dispensation til anlæggelse af Fjordstien ved Vellerup Vig
Naturklagenævnet har d. 3. maj 2007 besluttet, at Fjordstien ved Isefjorden ikke må anlægges i vandkanten ud for Egholm Skov, som Roskilde Amt i maj 2006 meddelte sig selv dispensation til.
Naturklagenævnet begrunder omstødelsen af Roskilde Amts dispensation med hensynet til naturen, og anfører:
”Det er nævnets opfattelse, at etablering af en sti på denne strækning vil medføre en væsentlig ændring af kystlandskabet. Stranden er visse steder meget smal og stiforløbet vil således ligge meget tæt på vandkanten. Kyststrækningen vil ændre karakter fra en uberørt smal stenstrand med bevoksning af tagrør og anden for området typisk vegetation afgrænset af den stejle kystskrænt, til en overvejende kultiveret strækning med begrænset bevoksning mellem sti og skrænt.
Naturklagenævnet finder på den baggrund ikke, at der bør meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinien til dette stiforløb. Nævnet ophæver derfor amtets dispensation til denne del af stiforløbet.”
Naturklagenævnet har således ved afgørelsen fulgt Danmarks Naturfredningsforenings indsigelse i forhold til den ene af Roskilde Amts dispensationer.
Naturklagenævnet stadfæster til gengæld Roskilde Amts dispensation til den del af stiforløbet, der planlægges på strækningen mellem Nordmarksvej og Brohusvej.
Vi er i Danmarks Naturfredningsforening varme fortalere for det store Fjordstiprojekt, men mener man bør placere stien således at man undgår at den bevaringsværdige og sårbare natur ødelægges, og således at der tages hensyn til plante- og dyreliv. Og lige netop ved Vellerup Vig findes indtil flere alternative mulige forløb af Fjordstien som tager disse hensyn, som er fjordnære, og som helt overflødiggør den dispensation som vil kompromittere de mest sårbare naturelementer ved Isefjordskysten.
I DN vil vi nu vurdere og overveje om Naturklagenævnets stadfæstelse af dispensati-onen til anlæggelse af Fjordstien på strækningen mellem Nordmarksvej og Brohusvej bør føre til, at hele kystområdet ved Vellerup Vig bør fredes.
- Se Naturklagenævnets afgørelse i klagesagen vedr. de to dispensationer Roskilde Amt meddelte i maj 2006
Bliv medlem
Støt Danmarks Naturfredningsforenings arbejde – for dyrenes, naturens og ikke mindst din egen skyld.