Gladsaxe kommune har fortsat en del søer og vådområder. Antallet er dog blevet voldsomt reduceret de sidste 150 år.  Det har været byudviklingen, som for altid har ændret kommunen fra et være et landbrugsland med store naturressourcer til et naturmæssigt amputeret område - en kulisse uden den mangfoldighed af liv, man tidligere havde på disse egne. Byplanlægningen har desværre ikke været brugt aktivt til at bevare vores natur. Tværtimod. 

Overalt er der nedlagt søer og vådområder, som er fundamentet for livets mangfoldighed. Med tilbagegangen af vådområderne indledtes tilbagegangen af en række dyrearter, som i dag har utilstrækkelige vilkår. Især fuglene må være gået tilbage. 

Storken var dengang almindeligt forekommende. De tilbageværende søer, vandløb og andre vådområder har gennemlevet en hård tid med store prøvelser. Mange steder blev og bliver søer og vandløb brugt som tekniske anlæg til bortledning af regn- og spildevand.

På de efterfølgende sider præsenteres de tilbageværende søer under den gamle sogneinddeling, som knyttede sig til de gamle landsbyer og matrikelopdeling. Gamle kort knytter sig bl.a. til denne opdeling, hvorfor det på sin vis kan være praktisk at se udviklingen i forhold til den opdeling.