Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen
Udsigt fra Kratersøen eller Bøgebjerghullet mod Høje Gladsaxe. © 2011: Kurt Loftkjær
Historien kort
De to områder er beliggende mellem Vestvoldens afslutning og Høje Gladsaxe-bebyggelsen med Hillerødmotorvejen som gennemskærende barriere. Områderne har forbindelse mod syd til Utterslev Mose og mod nord til den østvestgående del af Hjortespringkilen, som bl.a. rummer Fedtmosen og Smørmosen.
Hjortespringkilen er udpeget som regionalt friluftsområde og biologisk spredningskorridor. Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park indgår via sammenhængen til kilen i et større, regionalt system af biologisk og rekreativt interessante områder.
Gyngemosen fremstår hovedsagligt som et egentligt moseområde med mindre, parkprægede delområder. Størstedelen af Høje Gladsaxe Park fremstår som et ekstensivt plejet parkområde. En del af Høje Gladsaxe Park plejes intensivt som boldbaner, mens andre dele henligger som naturområder.
Både Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park indgår i en grøn sammenhæng, der rækker langt ud over plejeplanens afgrænsning og området er både lokal park, men også en del af et sammenhængende, bynært, regionalt friluftsområde.
Gyngemosens tilgængelighed varierer fra god i områderne nord for Hillerødmotorvejen til næsten utilgængeligt moseområde syd for Hillerødmotorvejen. Der er ligeledes variationer i brugen af områderne fra parkpræget brug nord for Hillerødmotorvejen til det nærved uberørte syd for Hillerødmotorvejen.
Området omfatter 75 ha marker, enge, moser, krat og lunde mellem Hillerødmotorvejen og Høje Gladsaxe. I parken findes boldbaner, stier og bænkepladser. Området blev fredet i 1969 kort efter færdiggørelsen af Høje Gladsaxe. Et område i Høje Gladsaxeparken nær Grønnemose Allé-broen er afmærket som område for løse hunde.
Området er udpeget af Kroppedal som arkæologisk interessant, som det eneste område i Gladsaxe.
Høje Gladsaxe Parken opdeles af et beskyttet jorddige.
Historisk-Topografisk Selskab i Gladsaxe har i deres årbog fra 1976 en artikel om området under navnet "En historisk-arkæologiske "vandring" over de nedlagte gårde Lundegaards og Hyldegaards marker". Se evt. også kortet på siden om gravhøjen Tinghøj.
På Bøgebjerg Åsen ligger Kratersøen.
Kilde: Gladsaxe Kommunes Plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park. August 2006.
Se også: http://www.fugleognatur.dk/lokalitetintro.aspx?ID=27384.
Litteratur
Historisk-Topografisk Selskab i Gladsaxe har omtalt Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen i sine årbøger:
Gyngemosen. 1973: 37, 43. 1976: 51, 52. 1983: 21, 43, 47.
Gyngemosegård. 1974: 27. 1977: 42. 1987-88: 14 ill. 1992-93: 11 ill., 40.
Gøgeungen der slog sig ned i mosen. Fjernsynets vej til Gladsaxe. Af Laurits Bindslev. 1983: 32-49 ill.
Gladsaxebogen I: 15,
Gladsaxebogen II: 105 f, 297
Gladsaxebogen III:
Gyngemosen 36,147
Gyngemoseværket 188
Kort over det fredede område

Klik her for kort i stor størrelse:
Høje Gladsaxe- og Gyngemoseparken
Fredningskendelse
Klik her for Naturklagenævnets fulde fredningskendelse:
Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen
Klik her for kortbilag til Naturklagenævnets fulde fredningskendelse:
Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen
Plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park
Klik her for :
Plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsaxe Park
Utterslev Mose i Københavns Kommune
Utterslev Mose var engang en sø som Ii slutningen af 1500-tallet blev leverandør af drikkevand til København.
i begyndelsen af 1900-tallet var tilgroet med rørskove, så der næsten ikke var mere åbent vand tilbage. Det blev der rådet bod på i årene 1939-43, hvor de statslige-og kommunale beskæftigelsesarbejdere blev sat i værk for at afhjælpe den store arbejdsløshed. 400 mand anlagde stier, rensede op og gravede kanaler, således at vandarealet blev udvidet fra 3 til 35 ha.
På Grundejerforeningn Maglekrogens hjemmeside kan man læse nærmere om Utterslev Mose i en artikel fra august 2008: Søen, mosen og naturplanen.
Bliv medlem
Støt Danmarks Naturfredningsforenings arbejde – for dyrenes, naturens og ikke mindst din egen skyld.