FAQ

- om biodiversitet

• Hvad er biodiversitet?
• Hvorfor er biodiversitet vigtig?
• Er tabet af biodiversitet stort i Danmark?
• Hvad er årsagen til tabet af biodiversitet i Danmark?
• Hvad kan den enkelte borger gøre?
• Hvad skal de politiske ledere gøre nu og her?
• Hvor mange arter har vi råd til at miste?
• Hvad sker der, hvis vi ikke griber ind?
• Hvorfor skal vi prioritere natur?

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er en betegnelse for mængden og variationen af levende organismer fra alle kilder. Fra havet, ferske vande som søer og åer og økosystemer på landjorden som skove, enge, heder og overdrev.

Hvorfor er biodiversitet vigtig?

Vi lever af naturen - og er dybt afhængig af de 'tjenester', den leverer os.
En rig og robust natur giver os økosystemtjenester, som leverer fødevarer til mennesker og husdyr, rent vand, frisk luft, energi, materiale til produktion, byggeri, medicin og kosmetik.

Er tabet af biodiversitet stort i Danmark?

Undersøgelser viser, at det står slemt til med biodiversiteten i Danmark. En Undersøgelse, lavet af Danmarks Miljøundersøgelser, viste i 2011, at den biologiske mangfoldighed fortsat går tilbage i samtlige økosystemer.

I Danmark findes ca. 30.000 arter af planter, dyr og svampe. Tilsammen er undersøgt knap 30 procent af arterne, svarende til knap 9.500 arter. Heraf er 1.835 arter vurderet som truet i en eller anden grad svarende til 27% af de kendte danske arter.

Hvad er årsagen til tabet af biodiversitet i Danmark?

• Landbrug: Det samlede naturareal er i tilbagegang, og især de lysåbne naturtyper er truede. Bestandene af blandt andre engfugle er faldet med 70 procent, mens 48 procent af agerlandets fuglearter er i tilbagegang. Årsagen er blandt andet, at de store ensformige og naturfattige produktionsarealer ikke levner plads til mangfoldighed. På de tørre, lysåbne naturtyper, hede og overdrev, forekommer 21 procent af arterne, hvoraf hver sjette er rødlistet.
   
• Skovene:  Hele 49 procent af de akut truede arter på Rødlisten lever i skovene. Flere arter er helt forsvundne. Problemet i erhvervsskovene er blandt andet, at træerne ikke får lov at blive særligt gamle, at træsorterne ikke er naturlige hjemsteder for vore hjemmehørende arter, og at træerne ikke får lov at forrådne på jorden til gavn for resten af skovens økosystem.
   
• Havet: Biodiversiteten i havene omkring Danmark lider. Her forsvinder de muslingebanker, ålegræs og tangskove, der udgør levesteder for planter og dyr. De forsvinder på grund af alt for mange næringsstoffer, iltsvind og skadeligt fiskeri.
  
  Det er stadig tilladt at fiske med tunge bundskrabende redskaber – selv i Natura 2000 områder, der ellers skulle nyde beskyttelse. 
   

Hvad kan den enkelte borger gøre?

Der er meget, man kan gøre som privatperson, som har betydning for biodiversiteten.

• Man kan lade være med at bruge sprøjtemidler i sin egen have.
   
• Man kan købe økologiske og miljømærkede varer og dermed gå uden om produkter, som er produceret eller indeholder miljøskadelige stoffer.
• Man kan så vidt muligt bruge kollektiv transport eller cykle, så vi begrænser udbygningen af motorveje og dermed undgår yderligere opsplitning af de naturområder, vi har tilbage.
   
• Man kan lade sin fritidshusgrund henligge som naturgrund, så den bliver et fristed for vilde dyr og planter.
   
• Man kan fortælle politikere i kommunen og på Christiansborg, at de skal tage ansvar for naturbeskyttelsen.

Hvad skal de politiske ledere gøre?

• Nationalt er der et alarmerende stort behov for at få udarbejdet en national plan for, hvordan vi skal stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed og genoprette de forringede og ødelagte økosystemer.
   
• Det er afgørende vigtigt at nedlægge støtteordninger og regler, som direkte og indirekte fører til naturødelæggelser (fx muligheden for at anvende pesticider).
   
• Værdien af  økosystemtjenesterne skal indgå i den kommunale og nationale budgetlægning.
   
• Det nationale naturovervågningsprogram skal revideres, så det giver et fyldestgørende billede af naturtilstanden. På den måde får den enkelte kommune et relevant billede af den opgave, der skal løses lokalt til gavn for helheden.
   
• Internationalt er der er stort behov for, at de politiske ledere bliver enige om, hvordan man implemetere de 20 globale biodiversitetsmål, der blev vedtaget i 2010, i alle lande.
   
• Samtidig skal der findes en løsning på at bevare den biologiske mangfoldighed der, hvor den er, den er et fælles gode og et fælles ansvar globalt.

Hvor mange arter har vi råd til at miste?

• Det kan vi ikke sætte et tal på. Ingen kan velbegrundet sige, hvilke arter vi kan undvære, hvilke arter som er overflødige i fremtiden, og hvilke arter som kan undværes.
   
• Når arter forsvinder 100-1000 gange hurtigere end for 100 år siden, så er det en klar indikator på en udvikling, som skal vendes. Alt andet er uansvarligt.

Hvad sker der, hvis vi ikke griber ind?

• Hvis ikke vi griber ind, bliver vi vidne til stribevis af de store symbol-arters uddøen inden for de næste 10-20 år. Fx Tigre, Pandaer, Orangutanger. Men endnu værre, mister vi mange af de ”usynlige” arter og mikroorganismer, som får det hele til at fungere.
   
• Vi mister de tjenester, som økosystemerne leverer - rent drikkevand, fødevarer, resning af luften, bestøvning af afgrøde etc.
   
• Vi vil opleve øget sult og fattigdom ude i verden. Hjemme vil vi i stigende grad få problemer med fx skadedyrsangreb,
   
• Vi ser allerede forandringerne nu, og den menneskelige forarmelse, som følger i hælene på dem. Fx jorderosion, ørkendannelse, oversvømmelse og udtørring af vandløb, søer og floder som følge af bl.a. afskovning, ikke bæredygtige landbrug og fangstmetoder. Alt sammen handlinger, som hver dag øger økosystemernes sårbarhed og gør, at vi rammes hårdere ved ekstremvejrssituationer.
   
• Lægger du klimaforandringerne oveni, har du en katastrofekurs af dimensioner. Hvem kan overskue, hvad afsmeltningen af is-kappen og ændringer i hav-temperaturer kommer til at betyde for fiskeri og udnyttelse af landarealerne på langt sigt?