Doner penge til vedvarende energi

Som forbruger kan du  være med til at påvirke udbygningen af vedvarende energi ved at donere penge til en vedvarende energifond.

Mange el-leverandører reklamerer i dag med el-produkter, der giver mulighed for at agere klimarigtigt. Men det er  svært  at gennemskue den reelle klimaeffekt af de fleste el-produkter.

Har du viljen til at betale lidt mere for dit el-produkt og handle til fordel for klima og miljø, anbefaler Danmarks Naturfredningsforening, at du støtter en vedvarende energifond  (VE-fond).

Der er endnu kun få VE-fonde, men der er nok flere på vej. Elpristavlen giver ikke megen hjælp, så derfor har Det Økologiske Råd etableret websiden GrøntElValg.dk. Lige nu anbefaler DN SEAS-NVEs produkt Global Energi, som er også er det, der rangerer højest på GrøntElValg.dk. Når du vælger dette produkt, så sender du penge i en klimafond, når du køber el. DN har en plads i denne klimafond, læs mere på www.klimafonden.dk.

Fonde er forpligtede
En fond er forpligtet til at bruge sine midler til sit formål. Derfor kan man som forbruger være sikker på, at pengene rent faktisk investeres i vedvarende energi. Donerer du penge direkte til en el-leverandør, er det mere usikkert, om pengene reelt går til vedvarende energiudbygning. Det er f.eks. tilfældet med Natur-Energis produkter, hvor el-leverandøren i praksis kan vælge at bruge midlerne anderledes.

DN sælger ikke kvoter

I en periode omkring klimatopmødet i 2009 solgte DN CO2-kvoter. Det gør vi ikke længere - af flere grunde:

  1. I løbet af det halvandetår, salget stod på, fik vi skabt det fornødne fokus på, hvilke problemer der ligger i kyotoprotokollens kvotehandelssystem. Se f.eks. den lille film Story of Cap & Tade, som forklarer problemstillingen på en letforståelig måde.
  2. I  lyset af den finansielle krise er det  meget begrænset, hvor stor effekten af at annullere en kvote er.

Klare retningslinjer for 'grønne' elprodukter

Danmarks Naturfredningsforening arbejder på at skabe klare retningslinjer for, hvornår et el-produkt reelt kan siges at være et 'grønt' produkt. Foreningen har derfor bidraget til flere indsatser.

Branchedeklaration
Danmarks Naturfredningsforening har  deltaget i Dansk Energis arbejde med en branchedeklaration for el-produkter, som altså er branchens egne retningslinjer for el-produkter, der kan give en klimaeffekt. Du kan finde vejledningen på Elpristavlen. Her peger DN på fondsbaserede løsninger som de bedste og nok nærmest eneste, der giver en reel effekt. 
www.elpristavlen.dk
 
Miljø og etik i markedsføringen
Danmarks Naturfredningsforening har bidraget til forbrugerombudsmandens vejledning om miljø og etik i markedsføringen fra januar 2011.  Her udstikkes retningslinjer for, hvornår og hvordan virksomheder kan smykke deres produkter i markedsføringen med grønne ord og billeder samt hvilken dokumentation, der kræves i henhold til markedsføringsloven. Generelt frarådes brugen af brede begreber som "miljøvenlig" og "bæredygtig" om produkter, fordi det kan være næsten umuligt for producenten af dokumentere. En undtagelse er imidlertid produkter som er mærket med Ø-mærket, Svanen eller Blomsten. 
www.forbrug.dk

 

Vindmøller på Samsø foto: Bonnie Helgestad

Hvorfor VE-fond?

En fond et forpligtet til at bruge sine midler til sit formål. Derfor kan man som forbruger være sikker på at, når pengene skydes i en fond, så investeres de rent faktisk i vedvarende energi.

Hvis man skyder penge i et energiselskab, er det usikkert, om pengene reelt går til vedvarende energiudbygning. Måske går virksomheden nedenom og hjem og tager VE-midlerne med  i faldet. Men det er også muligt, at virksomheden lover at midlerne går til vedvarende energiudbygning, men at  der i virkeligheden er tale om en allerede planlagt og finansieret udbygning. I det tilfælde kan de så blot bruge midlerne til julefrokost eller kulkraftudbygning.

Kontakt

Christian Poll
Miljøpolitisk medarbejder
31 19 32 49
cpo@dn.dk

► Blog

DN's energipolitik

DN's energiforsyningspolitikDN har udarbejdet sit bud på fremti-dens energiforsy-ning. Læs blandt andet om biomas-se, solvarme og bølger.


DN's energipolitik
Læs mere om energi