Af formand Niels Hald |
Resumé:
I dette nummer af nyhedsbrevet fortæller vi først om to af Naturfredningsforeningens naturplejeprojekter: Høslæt på Skovfogedengen i Gl. Grønholt Vang søndag den 13. juni og bekæmpelsen af bjørneklo i tiden frem til midten af juli.
– Dernæst, at det skal være muligt at færdes i det åbne land uden absolut at skulle ud mellem bilerne, og at vi derfor anbefaler, at kommunen siger nej til lukning af en gammel sti syd for Fredensborg.
– Vi mener ikke, at en driftsbygning på over 1000 m2 hører hjemme i det smukke, fredede område i udkanten af landsbyen Kirkelte og har derfor påklaget en tilladelse fra kommunen til Naturklagenævnet.
– Vi fortæller kort om resultatet af affaldsindsamlingen i april.
– Endelig viderebringer vi en god nyhed: Kommunen har sat kvæg ud på et stort areal syd for Nivåen.
|
”Store Høslæt-dag” søndag den 13. juni
Kom med på engen og giv naturen en hånd. Vi inviterer på frokost i det grønne
.JPG)
Fra et af sidste sommers høslætarrangementer
Som nævnt i et af vores tidligere nyhedsbreve har vi taget initiativet til at danne et høslætlaug, der i øjeblikket har omkring tyve medlemmer. Lauget slår hø på Skovfogedengen i Gl. Grønholt Vang et par gange i løbet af sommeren, men for de særligt energiske er der mulighed for også at tage fat på et areal lidt østligere ved den vej, der hedder Grønholtvangen, samt på en række høje vejskråninger.
I et brev til høslætlaugets medlemmer har vi blandt andet skrevet:
”Det er den idylliske Skovfogedeng i Gl. Grønholt Vang, der i første omgang er målet for vores anstrengelser. Her mødes vi kl. 10. Efter et par timer er der frokost i det grønne med Naturfredningsforeningen som vært. Har du først mulighed for at møde op senere på formiddagen, er du naturligvis også velkommen.
Foreningen stiller som sidste år en instruktør til rådighed, enten Nick Leyssac fra foreningens sekretariat eller Niels Åmand – eller måske begge.
Skovfogedengen er ikke vanskelig at finde: Kører du fra Grønholt ad Præstemosevej mod Fredensborg, skal du stoppe op ved den første skovvej på venstre hånd. Formentlig holder der allerede nogle biler på stedet. Herfra er der nogle få minutters gang til Skovfogedengen. Følg blot skiltene.
Vi har i år inviteret Byrådets medlemmer til at deltage. De har fået denne forklaring på, hvorfor det er godt at slå hø.
I gamle dage græssede kvæget på enge og overdrev, eller der blev slået hø. Det sker ikke så mange steder i dag. Engens og overdrevets mange blomster, som vi den gang kunne glæde os over, bliver skygget væk af højtvoksende planter som tidsler, nælde og dueurt, der i særlig grad kan udnytte nutidens mange næringsstoffer. Når vi slår med le og fjerner høet, skaber vi lys og luft til lavtvoksende arter som ranunkel, trævlekrone og orkideer og fjerner samtidig nogle af næringsstofferne. Ændringerne sker ikke fra det ene år til det andet. Vi, der er med gennem flere år, vil til gengæld kunne opleve spændingen: Hvilke planter er blevet hyppigere, og er der kommet nye arter til i år?”
Vi vil gerne understrege, at alle – og ikke kun høslætlaugets medlemmer – er velkomne til at deltage. Det gælder også børnene, blot de holder sig væk fra leerne. Der er gode muligheder for leg i skoven. Og tag gummistøvlerne med for en sikkerheds skyld. Hvis der ikke bliver brug for dem, kan de blive tilbage i bilen eller på cyklens bagagebærer.
Bjørneklo
Kæmpe-bjørneklo stammer fra Kaukasus og kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet. I mange år udgjorde planten kun et mindre problem, men så begyndte den pludseligt at brede sig voldsomt og ukontrollabelt. Den danner tætte bestande, hvor den får mulighed for det. Der findes kun få andre planter, der kan klare sig i en bestand af kæmpe-bjørneklo. Hertil kommer, at plantens saft er giftig i kombination med sollys.
Igennem flere år har medlemmer af Naturfredningsforeningen bekæmpet bjørneklo, og vi har i de sidste fem år afleveret en rapport til kommunen, der i ord og korttegninger har fortalt om vores – sagt i al beskedenhed – ganske betydelige indsats, overvejende på privatejede arealer. Sideløbende har kommunen meget effektivt har bekæmpet bjørneklo på sine arealer. Da stadigt flere private også tager problemet med bjørneklo alvorligt og bekæmper planten, ser vi mere optimistisk på situationen, end vi gjorde for 3-4 år siden.
Alligevel er der stadig behov for en indsats fra vores side. Vi vil derfor opfordre de af vores medlemmer, der har lyst til at gøre en indsats, til at melde sig til undertegnede på tlf. 49146160 eller på fredensborg@dn.dk. Det er helt ufarligt at bekæmpe bjørneklo, når man blot følger vores simple instruktioner. Man hjælper naturen og i tilgift får man oplevet naturområder, hvor man næppe før har været.
I øvrigt har kommunen lovet i år at udarbejde en bekæmpelsesplan, der efter høring kan træde i kraft i 2011. Inden for det område, som planen dækker, bliver grundejerne herefter forpligtede til at bekæmpe planten. Det ser vi frem til.
Hulvejen syd for Vilhelmsro
|
En sti ved Vilhelmsro
Ejeren af arealerne syd for Vilhelmsro har ønsket at lukke stien, der forbinder Vilhelmsro-kvarteret med en vej, der fra Kongevejen fører ind til skoven Knurrenborg Vang. Der er tale om en meget gammel markvej. Det fremgår blandt andet af, at den er udformet som en hulvej. Selv om stien ikke er den eneste adgangsvej til skoven, benyttes den flittigt af såvel beboerne i Vilhelmsro som af andre borgere i Fredensborg til motionsløb og almindelige spadsereture, idet den gør det muligt at foretage en rundtur ind i skoven uden at skulle tilbage af samme vej.
Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 26a kan Byrådet bestemme, at en sti eller en markvej ikke må nedlægges, hvis den har væsentlig rekreativ betydning, og der ikke kan etableres andre tilfredsstillende adgangsmuligheder. Kommunen har sendt ejerens ansøgning om lukning af stien i høring, bl.a. til Naturfredningsforeningen. På baggrund af stiens rekreative og kulturhistoriske værdi har vi henstillet overfor kommunen, at den ikke lukkes. Vi henviser også til Kommuneplan 2009 (afsnit 4.3.19), der bestemmer, at ”tidligere og eksisterende skole-, jagt-, kirke- og markstier skal bevares og retableres”.
Går kommunens afgørelse os imod, har vi mulighed for at klage til Naturklagenævnet.
|
En bygning i Kirkelte
Denne mulighed har vi gjort brug af, fordi kommunen har givet grønt lys til opførelse af en driftsbygning i Kirkelte landsby. Bygningen skal anvendes til oplagring af korn, kunstgødning og landbrugsmaskiner. Ifølge den lokalplan, der gælder for landsbyen, kan Byrådet tillade, at nødvendige avlsbygninger opføres med større dimensioner end landsbyens bygninger i øvrigt, men kun såfremt det ikke strider mod lokalplanens formål om bevarelse af landsbyens miljø.
Den planlagte bygning vil efter vores opfattelse komme til at stikke voldsomt af mod den øvrige bebyggelse i landsbyen. Hertil bidrager, at den vil blive placeret højt i landskabet og derfor være meget synlig, især fra Kirkelte Hegn, som er et meget benyttet udflugtsområde.
Vi har anført, at det ikke er nødvendigt at samle alle de planlagte funktioner i én bygning, men at man kunne fordele dem på to eller tre mindre driftsbygninger, som så hver især kunne få en mere acceptabel størrelse og placering. Muligvis kunne også nogle af de eksisterende, men ikke længere anvendelige driftsbygninger rives ned og erstattes af andre.
Også nogle af naboerne har påklaget kommunens afgørelse til Naturklagenævnet. I øvrigt er sagsgangen mere kompliceret end som så. Da området er fredet, skal også Fredningsnævnet se på sagen og sige ja eller nej til ansøgningen om det nye byggeri.
Affaldsdagen søndag den 18. april – hvordan gik det?
Det kommer an på, hvordan man ser på det. På selve dagen blev der indsamlet 1200 kg affald. Men i dagene efter deltog også børn fra nogle af kommunens skoler og institutioner, så i alt har 170 voksne og børn samlet 1545 kg affald. Et flot resultat, hvis man ser bort fra, at der slet ikke burde ligge affald i naturen.
Og til sidst en god nyhed
Kommunen har i begyndelsen af året fået indhegnet et stort område syd for Nivåen, og nu er der blevet sat kvæg ud. Der er få ting, der er så godt for en alsidig dansk natur, som kvæg på græs, især når der som her er tale om et område med eng ned mod åen.
Med venlig hilsen
Niels Hald
|
