For ca. 60 millioner år siden var hele vores egn dækket med hav.

Her dannedes på havbunden et tykt lag kalk, som kaldes København Kalk. Tykkelsen af laget varierer, men er f.eks. ved Radiomarken ca. 40-50 meter. Ved byggeriet af Magasin i Lyngby fandt man kalken 57 m under havniveau, mens man ved Klausdals Bro fandt den i 2 meters over havniveau.

København Kalken danner et markant dalsænkning under jordoverfladen. Forsænkningen starter ved Øresund mellem Vedbæk og Strandmøllen og fortsætter i vestlig-sydvestlig retning gennem det meste af Mølleåens søer og andre søer og afsluttes ved Roskilde Fjord. Midtvejs ligger Søndersø, som har givet forsænkningen navnet Søndersødalen.

Søndersødalen afspejles på jordoverfladen og der er flere mulige forklaringer på denne afspejling. Den ene er isdækkets eroderende påvirkninger i form af tunneldale og den anden er at den forsænkning  man ser i kalklaget er en forsænkning skabt ved tektoniske forstyrelser. 

Landskabets opståen under den sidste istid for ca. 13.000 år siden skabte de markante landskabstræk som i dag fremstår som dale, i hvilke vi bl.a. finder Bagsværd Sø og Lyngby Sø og Smør- og Fedtmosen. Denne del af det nordvestlige København er således meget præget at smeltevandets udgravende og aflejrende virksomhed. Det omfangsrige tunneldalsystem opstod muligvis som følge af, at to istunger dannede en indbugtning, men som nævnt er der flere teorier. Isen i dette område har tilsyneladende været gennemsat af mange revner og sprækker.

Det nordlige København og herunder Gladsaxeområdets højdeforhold i nutiden (det kvartære lag).  Kilde: "Fra det nordlige Sokkelund" af Ole Berthelsen og udgivet af GEUS/ Miljøministeriet. 

Israndlinien

Ved isens tilbagetrækning gjorde den ophold i en kortere periode og delte ved den lejlighed Gladsaxe fra vest mod øst i en sydlig del med isdække og en nordlig del med afstrømningsområde. Delingslinien som også kaldes israndlinien bugtede sig i bølgeform fra Værebros grænse mod Herlev i vest til Buddinges grænse mod Gammelmosen i øst.

I afstrømningsområdet blev der aflejret store mængder af sten, grus, sand og ler i den nævnte rækkefølge efterhånden som vandets hastighed aftog. Området øst for morænen under Hareskovene er forholdsvist fladt frem til Bagsværd Sø og har givet anledning til grusgrave og lergrave.

Dødishuller

Omkring israndlinien er der både på den nordlige og sydlige del dannet et utal af såkaldte dødishuller, som i dag står tilbage som søer - især nord for israndslinien. Søerne ses i dag i Værebroområdets mange villahaver. I den vestlige del af Gladsaxe er der kun få søer. Gorkisøen i Søborg er et smukt eksempel på et dødishul, som blev til en sø. Tilsvarende gælder Bøgebjerghullet eller Kratersøen, som lidt usædvanligt ligger på toppen af en bakke i området syd for Høje Gladsaxe.

Lige syd for kommunegrænsen mod Hjortespring i Herlev Kommune ses ligeledes mange søer i det fredede område Smør- og Fedtmosen, som dækker både Gladsaxe og Herlev.

Tunneldale

Der er to tilsyneladende adskilte tunneldalsystemer i Bagsværd området. Adskillelsen består af en knold af moræne med varierende indhold af sand og ler. På knolden finder vi bl.a. Gladsaxedelen af Hareskoven. Hvis man bevæger sig mod vest i retning af Roskilde Fjord, vil man erkende at hele området er et stort sammenhængende  tunneldalsystem.

Radiomarken hører til den nordlige gren af dette (tunnel)dalsystem, som i øvrigt rummer hele Mølleåsystemet og herunder Bagsværd Sø, Lyngby Sø videre til Furesøen og videre over Farum sø, Bastrup sø og Burre sø. Området er præget af isens virksomhed og kan karakterieseres som et moræne bakkeland.

Smør- og Fedtmosen er del af den sydlige gren af tunneldalsystemet. Grenen slutter ved Hareskov Parkvejen mod øst. Mod syd afgrænses den ved Klausdalbrovej i Herlev Kommune oh mod nord ved vejen Skovdiget.

Overalt vil man i naturen kunne erkende tunneldalens afgrænsninger som kraftige og tilsyneladende umotiverede bakker.

Senglaciale erosionsdale (ekstramarginale smeltevandsfloddale)

Afstrømningen fra den smeltende is resulterede i nogle mindre såkaldte senglaciale erosionsdale. Her kan nævnes Kagsådalen, som løber fra Smørmosen mod syd langs med grænsen til Herlev Kommune. I Bagsværd er det, der i dag kaldes for Bagsværdrenden, et eksempel på en erosionsdal, som ender blindt. Dalen og det tilhørende vandløb har sin begyndelse i Stengårdskvarteret og afsluttes ved Lyngby Sø. I dag er hele vandløbet rørlagt.

Da isen over den isdækkede del af Gladsaxe forsvandt fremstod der et landskab med en del morænebakker og åse. Det ses især i området ved Søborg og Høje Gladsaxe og herunder Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen.