Danmarks Naturfredningsforening siger ja tak til vindkraft og testcenter, men nej til en løsning, der rydder statsskov og spolerer Danmarks mest ”vilde” egn med stor, sammenhængende natur.
Østerild Klitplantage er statsskov, den tilhører befolkningen, som her har muligheden for at opleve den fri natur hele døgnet. Skoven i Østerild har store kvaliteter, idet staten gennem mindst 15 år har satset intensivt på at give naturen de allerbedste betingelser.
Tab af skov - tab af adgang
Skov udgør 13 % af Danmarks areal - det er ikke ret meget, når man sammenligner med andre europæiske lande. Skov er et nationalt og lokalt velfærdsgode. Skov giver de mest eftertragtede naturoplevelser, skov er levested for de fleste truede arter, skov producerer vedvarende energi og træ som er et miljøvenligt materiale.
Den planlagte erstatningsskov vil kun langsomt og til vis grad kunne opveje en del af den fældede skovs værdier. Det er helt utilstrækkeligt: Dels tager det mange årtier, før de små planter bliver til egentlig skov. Dels bliver den spredt i små klatter over hele landet, hvilket er et hårdt slag mod dyre- og plantelivet, der i dag er så presset, at hver tredje undersøgte art er truet. Endelig bliver den nye skov privatejet med begrænsninger i adgang og befolkningens ret til naturoplevelser indsnævres yderligere.
I strid med to EU-direktiver
VVM-redegørelsen for Østerild helt utilstrækkelig og i strid med både EU’s VVM-direktiv og EU’s Habitatdirektiv. I VVM-redegørelsen mangler blandt andet konsekvensvurdering af, hvordan et testcenter vil påvirke de EU-beskyttede vådområder Vullum Sø og Østerild Fjord, som ligger lige op til det store område, hvor skoven fældes.
Når skoven fældes, frigøres en masse næringsstoffer fra rødder og jordlag. Det er meget alvorligt, eftersom både Vullum Sø og Østerild Fjord allerede er overbelastede med næring og i ugunstig status. Og Danmarks bindende forpligtelser over for resten af Europa slår fast, at enhver yderligere belastning er forbudt.
Fugletræk skal undersøges videnskabeligt
Fugletrækkene i området er ikke videnskabeligt undersøgt. Oplysningerne i VVM-rapporten baseres på få, spredte, lokale observationer. Dermed kan det ikke afvises, at beskyttede fuglearter og nærliggende fugleområder skades. Det skal undersøges i felten gennem minimum et år.
Nora Skjernaa Hansen