Det nationale testcenter for vindmøller i Østerild gennemføres ved en anlægslov. Det er altså Folketinget som skal træffe den endelige beslutning. Folketingets beslutninger kan der i princippet ikke klages over. Derfor er den forudgående høringsproces yderst vigtig for, at projektet kan anses for at være demokratisk forankret. I dette projekt er høringsprocessen dog en farce.
Den 30. september 2009 blev det offentliggjort, at regeringen har truffet en politisk beslutning om at placere et nyt nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Plantage i Thy. Samtidig blev planprocessen med vurdering af projektets virkninger på miljøet sat i gang. VVM-redegørelsen har været i høring frem til den 5. marts 2010 sammen med forslag til anlægslov.
Ekstremt kort idéfase
Idéfasen for det nationale testcenter for vindmøller varede kun i to og en halv uge, fra den 30. september 2009 til den 19. oktober. En så kort idéfase er helt uhørt. Høringsmaterialet var desuden yderst mangelfuldt og blev offentliggjort blot en uge inden det første borgermøde den 8. oktober 2009, hvor materialet kunne drøftes med miljøministeren og de ansvarlige myndigheder. Dermed blev det umuligt for borgere og interesseorganisationer at forberede sig ordentligt til mødet.
Politisk styret og dårligt udført screening
14 ud af de 17 områder, som miljøministeriet har screenet, er statsejede skov- og naturområder - i flere tilfælde er der tale om skove, som foruden at være fredskove tillige har været naturfredet (hele Kærgaard Klitplantage, dele af Vester Thorup Klitplantage, dele af Læsø Klitplantage). Det sker på trods af, at mere end 90 % af landets areal er privatejede arealer - over halvdelen tilmed åbne landbrugsområder.
Der er altså tale om en meget politisk styret screening, hvor man på forhånd selektivt har fravalgt privatejede arealer. Desuden er 3 af de potentielle muligheder for testmøller i klitplantager (Hvidbjerg Klitplantage, Tvorup Klitplantage og Nystrup Klitplantage) beliggende i Nationalpark Thy, som miljøministeren selv har været med til at udpege så sent som 2008.
Blandt de tre privatejede arealer indgår desuden et område som Ørkenen på Anholt, der har været fredet i årtier. Men ikke desto mindre nævnes fredningen ikke af By- og Landskabsstyrelsen som et argument mod møller, men derimod de vanskelige transportforhold til og fra øen. Se mere om den mangelfulde screening i høringsvarene - se boksen til højre.
Dårlige betingelser for den demokratiske proces
Høringsfasen for udkastet til VVM-redegørelsen varede de lovpligtige otte uger fra den 7. januar til den 5. marts 2010. Høringsmaterialet blev dog offentliggjort kun knap 48 timer inden det andet borgermøde den 9. januar 2010. Høringsfasen for udkastet til anlægslov varede godt tre uger fra den 10. februar til den 5. marts 2010. Høringsmaterialet til anlægsloven blev offentliggjort kun ca. 24 timer inden det tredje borgermøde den 10. februar 2010.
Sjusket VVM-redegørelse
I bund og grund er de største problemer med høringsprocessen for det nationale testcenter for vindmøller, at VVM-redegørelsen er lavet på rekordtid, i nogle sene efterårsmåneder, af folk som ikke er eksperter i naturkonsekvensvurderinger. Det er simpelthen en tynd kop the som efter DN’s mening ikke opfylder kravene i VVM-direktivet og dermed ikke kan danne grundlag for en folketingsbeslutning. F.eks. henvises der til kommende undersøgelser af skovrydning, flora/fauna mm. Arbejdet udgør dermed ikke et beslutningsklart grundlag, som giver politikere og borgere overblik og konkret viden om projektets konsekvenser.
Derudover er det grundlæggende forkasteligt, at der i forbindelse med screeningen for mulige placeringer af testcentret henvises til ”grundige undersøgelser” og derefter konkluderes at Østerild er den eneste reelle placeringsmulighed når enhver kan se, at screeningen metodemæssigt er virkeligt ringe. Ansøgning om aktindsigt har heller ikke givet nogen grund til at tro, at screeningen var velgennemført. Mere og mere tyder på, at der ikke findes noget velbegrundet screeningsmateriale at udlevere.
Høringssvar til VVM
Høringssvar til anlægslov
Afgørelsen om aktindsigt
Nora Skjernaa Hansen