Biodiversitet på verdens dagsorden

En rig og mangfoldig natur er helt afgørende for livet på jorden, men den biologiske mangfoldighed har aldrig haft det ringere. Arterne, planter som dyr, forsvinder større hast end nogenside før. Derfor mødes verdens ledere endnu engang til biodiversitetstopmøde.

Biodiversitet dukkede første gang op som begreb i slutningen af 1980’erne og fik sit gennembrud under FN’s såkaldte Rio-topmøde i 1992 om bæredygtig udvikling. FN’s biodiversitetskonvention har defineret biodiversitet og biologisk mangfoldighed på denne måde:

”Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer”.

Se FAQ om biodiversitet

Tilbagegangen skal være vendt i 2020

Siden 1992 har FN afholdt en række topmøder om biodiversitet. Sidst var COP10-topmødet i oktober 2010 i Nagoya, Japan, som endelig gav en klar plan for at stoppe tabet af biodiversitet.
Danmarks Naturfredningsforening var med på topmødet for at påvirke de danske og europæiske forhandlere. Danmarks Naturfredningsforening deltager også ved COP 11, der afholdes i Indien den 8.-19. oktober 2012.

Det store spørgsmål, som verdens ledere skal tage stilling til ved COP 11, er: Hvordan finder vi penge til at vende tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed? Desuden skal de tage stilling til, hvordan man får implementeret de 20 globale biodiversitetsmål, som 193 lande skrev under på i 2010.

Som vigtige delmål kan fremhæves:

  • At landene inden 2020 skal indarbejde værdien af biologisk mangfoldighed i de nationale regnskaber
  • At alle lande inden 2015 skal udarbejde nationale strategier og handlingsplaner.
  • I 2020 skal tabet af alle naturlige habitater inklusive skov mindst halveres og hvor muligt ophøre, og forarmning og fragmentering skal reduceres væsentligt.
     

Outputtet fra COP10 havde tre overordnede indsatsområder:

  • en strategisk plan med et klart mål for de næste 10 år med 20 delmål,
  • en juridisk bindende protokol for lige adgang og udbyttedeling ved brugen af genetiske ressourcer
  • et finansieringsprogram med nye penge til finansiering af udviklingslandenes indsats for biologisk mangfoldighed.

Læs den strategiske plan med alle 20 delmål her
Se, hvor langt Danmarks arbejde for biodiversiteten er
Læs, hvad DN mener Danmark bør gøre

Den Økologiske Kommune

Video: FN biodiversitet 2010

Fakta om 2011-2020

FN's Biodiversitetskonvention blev til under verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 1992. Den er rammen om arbejdet med at sikre den biologiske mangfoldighed i verden.

I 2010 enedes konventionens parter, herunder Danmark, om et nyt globalt mål om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020. Parterne vedtog også en strategisk plan med 20 delmål, som de enkelte lande skal udmønte i nationale handlingsplaner og konkrete aktiviteter for at nå det globale mål.

 Danmarks Naturfredningsforening holder myndighederne fast på forpligtelserne til at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Derfor støtter vi også FN’s 10-år for biologisk mangfoldighed, som minder os alle om den værdi den biologiske mangfoldighed har for vores samfund.

Danmarks biodiversitet

Danmarks Biodiversitet 2010 rapport fra DMUVil du vide mere kan du her læse Danmarks Miljøundersøgel-sers rapport om biodiversiteten i Danmark 2010.
 

Danmarks biodiversitet

Danmarks natur 2010

Danmarks natur 2010 - om tabet af biologisk mangfoldighed14 af Danmarks grønne organisationer påviser i denne rapport et stærkt behov for, at der iværksættes konkrete initiativer nu, hvis det internationale mål om at vende tilbagegangen i biodiversiteten i 2020 skal få en anden skæbne end det nu skibbrudne 2010-mål. 
Læs rapporten

Støt os

Støt DN's arbejde – for dyrenes, naturens og ikke mindst din egen skyld.
Bliv medlem 

Kontakt

Ann Berit Frostholm
Naturpolitisk medarbejder
31 19 32 28, abf@dn.dk

Danmarks natur frem mod 2020 - om tabet af biologisk mangfoldighed


I rapporten giver 42 forskere deres bud på, hvad der skal til for at bevare og genoprette den biologiske mangfoldighed i Danmark, så regeringen kan leve op til de internationale forpligtelser om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed og så vidt muligt genoprette den tabte natur senest i 2020. Kan downloades gratis eller bestilles i trykt version ved at sende en mail til service@dn.dk.

> Find rapporten her