Urørt skov er vildtvoksende skov, der passer sig selv. Vor tids urskove, kunne man kalde dem. Urørte skove byder på særlige oplevelser, fordi træerne bliver meget gamle og får lov til at dø og forfalde uden indgreb. Nogle få skove har været overladt til sig selv meget længe, f.eks. Suserup Skov ved Sorø og dele af Draved Skov i Sønderjylland. Andre skove er blevet lagt ud som urørte i senere tid. Skov, som er helt upåvirket af mennesker, findes ikke i Danmark.
Det tager meget lang tid for en skov at få urskovskarakter. Ofte ønsker man i en indledende fase at fjerne visse træarter, der er indført af mennesker, og man ønsker måske at genoprette en sø eller nogle sumpede områder, som har været tørlagt.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at der til den urørte skov ideelt set også hører en stribe store pattedyr, der påvirker skovens dynamik: Kronhjort, vildsvin, bæver, elg, bison, vildhest, urokse, ulv, bjørn, los osv.
Hovedparten af disse er udryddet i Danmark, og nogle arter er endda helt uddøde. Derfor må man ty til nødløsninger som for eksempel at indføre let græsning med tamkvæg. Udsætning af arter, der i dag er udryddet i Danmark, er et kontroversielt emne. Bæveren er genindført, og det diskuteres, om man skal have elg eller vildsvin visse steder, blandt andet i nogle af de nye nationalparker.
Mere urørt skov i Danmark
Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at mindst 10 procent af Danmarks skovareal bliver til urørt skov. Urskovslignende skove giver livsbetingelser for masser af usædvanlige svampe, insekter, fugle og pattedyr, der er knyttet til gamle og døende træer. Desuden giver vandet i skoven og dens lysninger fine betingelser for et alsidigt plante- og dyreliv. Sammen med de gamle træer gør alt dette naturskovene specielle og ganske forskellige fra skove, som udnyttes af skovbruget.
Urørte skove byder på særlige oplevelser, og derfor skal der være rimelig god adgang til dem. Urørte skove er også vigtige referenceområder for forskning i urskovsdynamik.
